Bekendtgørelse nr. 878 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om foderstoffer\n(til § 10

Bekendtgørelse om foderstoffer\n(til § 10

Dokumentdato: 23. aug. 2004Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter fremstilling, transport, salg, indførsel, udførsel og anvendelse af foderstoffer.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse anvendes en række definitioner som anført i bilag 2.

§ 3.§-link ↗

Ved indførsel og ved salg skal foderstoffer opfylde de regler og bestemmelser, der er fastsat efter § 2 i lov om foderstoffer, være sunde og uforfalskede og af sædvanlig handelskvalitet. Foderstoffer må ikke ved salg og ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet og må ikke sælges på en måde, der kan virke vildledende.

Stk. 2. Foderstoffer, der ikke overholder fastsatte forskrifter, må ikke anvendes til fodring.

Stk. 3. Er der begrundet formodning om, at anvendelsen af et parti foderstoffer til fodring vil udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forbyde salg og anvendelse af partiet, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger.

§ 4.§-link ↗

Stoffer nævnt i bilag 3, må ikke omsættes eller anvendes som fodermidler.

§ 5.§-link ↗

Fodermidler må kun sælges og anvendes efter bestemmelserne i bilag 4, I. og II.

Stk. 2. Fodermidler, der er nævnt i bilag 4, tabel 1, må kun sælges på de betingelser, der er anført i bilag 4, I., nr. 1.

Stk. 3. Andre fodermidler jf. bilag 4, tabel 2, skal, jf. bilag 4, I., nr. 2, sælges med en tillægsbetegnelse, der udelukker forveksling med fodermidler nævnt i bilag 4, tabel 1.

Stk. 4. Fodermidler af animalsk oprindelse som omfattet af bilag 4, tabel 3, må kun anvendes som anført i dette bilag.

Stk. 5. Forarbejdet animalsk protein til foder, undtagen fiskemel, skal transporteres i overdækkede, plomberede containere eller transportmidler fra producenten eller godkendt lageranlæg direkte til modtageren. Plombering må kun foretages og brydes af kontrolmyndigheden.

§ 6.§-link ↗

Hvis det er nødvendigt at forarbejde et fodermiddel, må andre fodermidler, der er nævnt i bilag 4, tabel 1 og 2, tilsættes som denaturerings- eller bindemidler, jf. bilag 4, II. , uden at foderstoffet derfor anses for en foderblanding. Mængden af anvendte bindemidler må ikke overstige 3 % af den samlede vægt.

§ 7.§-link ↗

Til fremstilling af foderblandinger må der anvendes fodermidler nævnt i bilag 4, tabel 1 og 2.

Stk. 2. En foderblanding skal opfylde de særlige krav til indholdet, der er fastsat i bilag 4, III.

Stk. 3. I en foderblanding skal indholdet af de analytiske bestanddele, der er nævnt i bilag 8, tabel 1, være ensartet fordelt.

§ 8.§-link ↗

Foderblandinger må kun sælges som foder til særlige ernæringsformål (diætetisk foder), hvis de er af en sådan art og sammensætning, at de er egnet til det særlige ernæringsformål, de er bestemt til, jfr. bilag 8, tabel 3.

§ 9.§-link ↗

Et produkt, som er fremstillet med henblik på direkte eller indirekte at tilføre protein eller kvælstof til foderstoffer, samt foderstoffer med indhold af dette produkt må kun sælges, hvis 1) produktet er nævnt i bilag 5, kolonne 2, og 2) kravene i bilag 5, kolonne 3-5 er opfyldt.

Stk. 2. Plantedirektoratet kan dog efter skriftlig ansøgning i hvert enkelt tilfælde og på nærmere fastsatte betingelser tillade, at bestemmelserne i stk. 1 fraviges, hvis der er tale om forsøg eller videnskabelige undersøgelser.

§ 10.§-link ↗

Foderstoffer, som indeholder større mængder af uønskede stoffer end nævnt i bilag 6, må ikke sælges eller anvendes til fodring. Er der i bilag 6 ikke fastsat nogen tilladt største mængde af uønskede stoffer i tilskudsfoder, gælder den tilladte største mængde uønskede stoffer, som gælder for fuldfoder under hensyn til den mængde der foreskrives for anvendelsen af tilskudsfoderet.

Stk. 2. Foderstoffer, jf. stk. 1, der indeholder større mængder af uønskede stoffer end nævnt i bilag 6, må ikke blandes med det samme eller andet foderstof med henblik på fortynding.

§ 11.§-link ↗

Den, der besidder eller ejer et parti foderstoffer, der ikke overholder bestemmelserne i § 10, skal straks underrette Plantedirektoratet herom, uanset om partiet er tilintetgjort eller agtes tilintetgjort. Tilsvarende gælder, hvis et parti ikke overholder øvrige forskrifter om foderstoffer, herunder forordninger om foderstoffer, og det udgør en alvorlig risiko for mennesker eller dyrs sundhed eller for miljøet.

Stk. 2. Underretningen skal indeholde oplysninger, som kan identificere foderstofpartiet samt alle tilgængelige oplysninger til at spore partiet og skal beskrive den risiko, det eller de pågældende partier udgør. Underretningen skal endvidere omfatte en beskrivelse af, hvilke aktioner, der er iværksat for at modvirke risici for menneskers eller dyrs sundhed ellers for miljøet.

Stk. 3. Registrerede og godkendte virksomheder, importører samt ejere og brugere af foderstoffer skal efter anmodning give ministeren de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser, og skal yde fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen, jf. § 3, stk. 2, i lov om foderstoffer.

§ 12.§-link ↗

Ved salg skal foderstoffer være pakket efter bestemmelserne i bilag 7.

§ 13.§-link ↗

Ved salg skal foderstoffer være mærket efter bestemmelserne i bilag 8, herunder bilagene 8A, 8B og 8C.

Stk. 2. Ved salg her i landet skal mærkningen være affattet på dansk og skal være anført klart synligt, let læseligt og uudsletteligt.

Stk. 3. Ved salg til en medlemsstat af Det Europæiske Fællesskab skal mærkningen være affattet på mindst et af modtagerlandets officielle sprog.

Stk. 4. Det angivne indhold af analytiske bestanddele og af produkter skal svare til det indhold, der kan påvises ved officielle analysemetoder.

§ 14.§-link ↗

Plantedirektoratet og fødevareregionerne fører tilsyn med, at produktion, salg og anvendelse af foderstoffer sker efter bestemmelserne i foderstoflovgivningen, herunder forordninger om foderstoffer udstedt af Det Europæiske Fællesskab.

Stk. 2. Plantedirektoratet og fødevareregionerne udtager prøver af foderstoffer til kontrol med, at de overholder bestemmelserne i foderstoflovgivningen. Foderstoffer, der fremstilles med henblik på salg i en stat, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab, er omfattet af kontrollen. Prøverne analyseres ved officielle analysemetoder.

Stk. 3. I medfør af § 3, stk. 2, i lov om foderstoffer skal registrerede og godkendte virksomheder, importører samt ejere og brugere af foderstoffer give Plantedirektoratet og fødevareregionerne de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse og skal yde fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen. Ved forsendelser af foderstoffer, herunder forsendelser fra en anden medlemsstat af Det Europæiske Fællesskab, kan Plantedirektoratet i særlige tilfælde anmode den erhvervsdrivende om at give oplysninger om foderstoffets ankomst til bestemmelsesstedet.

Stk. 4. Plantedirektoratets og fødevareregionernes kontrol- og analyseresultater offentliggøres.

Stk. 5. Efter § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer kan Plantedirektoratet meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af § 3 samt af øvrige fastsatte bestemmelser. Plantedirektoratet kan herunder forbyde anvendelsen af et parti eller en sending foderstoffer, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger. Plantedirektoratet kan endvidere bestemme, at foderstoffer, der ikke overholder fastsatte forskrifter, skal bringes i overensstemmelse med disse, at de skal avendes til andet formål end fodring, at de skal tilintetgøres, at foderstofferne skal kaldes tilbage fra senere omsætningsled, at fremstilling m.v. eller salg af foderstoffer midlertidigt skal indstilles, eller for så vidt angår foderstoffer, der er indført i landet fra udlandet, skal tilbagesendes.

Stk. 6. Udgifterne til påbud og forbud meddelt efter stk. 5 påhviler den, som foranstaltningerne er rettet imod.

§ 15.§-link ↗

Bestemmelser om salg, herunder omsætning eller handel, gælder tilsvarende for udbud til salg, herunder avertering og skiltning, fordeling, levering eller enhver anden form for overdragelse af foderstoffer til tredjemand med eller uden vederlag. Bestemmelserne om salg gælder tillige besiddelse af foderstoffer med henblik på salg.

§ 16.§-link ↗

Bestemmelserne i §§ 5-9 og 12-13 gælder ikke for foderstoffer, der fremstilles med henblik på salg i en stat, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab.

§ 17.§-link ↗

Overtrædelse af følgende bestemmelser straffes med bøde: 1) §§ 1-13 og § 14, stk. 3 og 6, 2) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, med senere ændringer, 3) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, med senere ændringer, og 4) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 18.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer ophæves.