§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, og hvor der efter § 177, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke skal foretages en samlet konsolideret opgørelse for koncernen. Indberetning
§ 2.§-link ↗
De af k oncernens engagementer, der udgør mere end 10 pct. af koncernens basiskapital, skal indberettes til Finanstilsynet. Ved koncernens basiskapital forstås den konsoliderede basiskapital i de koncerner, hvor den øverste modervirksomhed foretager konsolidering, jf. §§ 170-174 i lov om finansiel virksomhed. For de koncerner, hvor den øverste modervirksomhed ikke foretager konsolidering, jf. §§ 170-174, skal koncernens basiskapital forstås som den øverste modervirksomheds basiskapital.
Stk. 2. Engagementer opgøres uden fradrag efter samme metode som i bekendtgørelse om store engagementer.
Stk. 3. Indberetningen skal foretages én gang årligt pr. ultimo året og skal være Finanstilsynet i hænde senest 30 arbejdsdage efter årets udløb.
Stk. 4. Indberetning skal ske på maskinlæsbart medium og skal ske på skema OK 01 i bilag 1.
Stk. 5. Indberetningerne skal være godkendt af modervirksomhedens direktion. Straffebestemmelser og ikrafttræden
§ 3.§-link ↗
Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 2004.