Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv. 1) § 1 I bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000 om registrering og syn af køretøjer mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 36 af 21. januar 2002 og bekendtgørelse nr. 281 af 23. april 2003, foretages følgende ændringer: 1. I § 102 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ved fremstilling til periodisk syn af en lastbil eller en bus, som skal være forsynet med hastighedsbegrænser, jf. bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser, skal der afleveres dokumentation for, at hastighedsbegrænseren er kontrolleret inden for 6 måneder før synsdatoen. Dokumentationen skal bestå af en attest udstedt af et værksted, der er autoriseret til at installere, justere, kontrollere og plombere hastighedsbegrænsere. Attesten skal opfylde betingelserne i § 12a, stk. 2, i bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004. Færdselsstyrelsen, den 23. juni 2004 Carsten Falk Hansen /Ib Rasmussen