Bekendtgørelse nr. 687 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om udpegning af geografiske områder med særligt behov for opførelse af nyt udlejningsbyggeri, om indbyrdes prioritering af områder og om at forbeholde en andel af bevillingsrammen til bestemte områder

Bekendtgørelse om udpegning af geografiske områder med særligt behov for opførelse af nyt udlejningsbyggeri, om indbyrdes prioritering af områder og om at forbeholde en andel af bevillingsrammen til bestemte områder

Dokumentdato: 25. jun. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved ansøgningsrunden i 2004 om tilskud til opførelse af nyt privat udlejningsbyggeri til beboelse efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri kan Erhvervs- og Boligstyrelsen kun meddele tilsagn til ansøgninger, der vedrører opførelse af udlejningsbyggeri i de kommuner, der er angivet i stk. 2.

Stk. 2. Følgende kommuner anses i 2004 for at have et særligt behov for opførelse af nyt privat udlejningsbyggeri: Allerød, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Fredensborg-Humlebæk, Frederiksberg, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Helsingør, Hillerød, Høje Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Karlebo, København, Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse og Århus kommuner. Indbyrdes prioritering af udpegede områder

§ 2.§-link ↗

Hvis flere ansøgere ved fordeling af bevillingsrammen efter § 1 c, stk. 1 og 2, i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri søger om det samme tilskud pr. m² bruttoetageareal, meddeler Erhvervs- og Boligstyrelsen efter samme lovs § 1 c, stk. 3, tilsagn til den ansøger, hvis byggeri skal opføres i det område, hvor der er størst behov for udlejningsbyggeri. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen af, i hvilket område der er størst behov for udlejningsbyggeri.

Stk. 2. De nedennævnte grupper af kommuner, der er udpeget efter § 1, stk. 2, udgør 4 områder, der anses for at have behov for udlejningsbyggeri i denne indbyrdes rækkefølge: 1) Område 1: Dragør, Frederiksberg, Gentofte og Københavns kommuner. 2) Område 2: Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Roskilde og Tårnby kommuner. 3) Område 3: Allerød, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Farum, Frederikssund, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Helsingør, Hillerød, Køge, Solrød og Århus kommuner. 4) Område 4: Fredensborg-Humlebæk, Høje Taastrup, Ishøj, Karlebo, Slagelse, Vallensbæk og Værløse kommuner. Bevillingsramme til bestemte områder

§ 3.§-link ↗

Ved ansøgningsrunden i 2004 om tilskud til opførelse af nyt privat udlejningsbyggeri til beboelse efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri er der forbeholdt 50 mio. kr. af bevillingsrammen efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri til ansøgninger, der vedrører privat udlejningsbyggeri i Københavns Kommune. Ikrafttræden

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juli 2004.