Bekendtgørelse nr. 613 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om dørmænd

Bekendtgørelse om dørmænd

Dokumentdato: 22. jun. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Autorisation som dørmand er betinget af, at ansøgeren opfylder kravene i lovens § 15 a, stk. 1. Kravet i § 15 a, stk.1, nr. 2, om uddannelse er opfyldt, hvis ansøgeren har fremlagt dokumentation for bestået dørmandskursus ved uddannelsen efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. efter de herom af Undervisningsministeriet fastsatte regler.

Stk. 2. En anden uddannelse, som i kvalitet svarer til uddannelsen nævnt i stk. 1, kan også danne grundlag for en autorisation som dørmand.

§ 2.§-link ↗

Politiet kan meddele en midlertidig autorisation til en person, som ikke opfylder uddannelseskravet i § 1, stk. 1 eller 2. I den midlertidige autorisation fastsattes frister for tilmelding til samt for gennemførelse af uddannelsen. Der er mulighed for forlængelse af en midlertidig autorisation, hvis personen optages på venteliste til dørmandskurset ved uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv.

Stk. 2. Den midlertidige autorisation bortfalder, hvis den pågældende ikke har tilmeldt sig uddannelsen som dørmand inden udløbet af den i autorisationen fastsatte frist herfor. Det samme gælder, hvis den pågældende ikke har gennemført uddannelsen inden udløbet af den i autorisationen fastsatte frist herfor.

§ 3.§-link ↗

Under udførelsen af arbejdet som dørmand skal restaurationens navn tydeligt fremgå af dørmandens beklædning, eller det skal fremgå af beklædningen, eventuelt ved et skilt med angivelse af ”DØRMAND”, at vedkommende er dørmand.

Stk. 2. Varetages arbejdet som dørmand af en person, som er autoriseret i henhold til lov om vagtvirksomhed, finder denne lovgivnings regler om uniformering m.v. anvendelse.

§ 4.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.