Bekendtgørelse nr. 504 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse

Bekendtgørelse om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse

Dokumentdato: 10. jun. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, kan der udbetales en særlig ydelse til uddannelsessøgende udlændinge, som er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte, og 1) som på grund af sygdom eller ophør af samlivet med ægtefællen er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, hvis behovet ikke kan dækkes af andre ydelser, herunder uddannelsesstøtten, eller 2) som før arbejdsledighed har haft fuldtidsbeskæftigelse her i landet og har uddannet sig i fritiden.

Stk. 2. En uddannelsessøgende udlænding, som modtager statens uddannelsesstøtte, og som har orlov fra en uddannelsesinstitution, kan kun få den særlige ydelse, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende ikke har uudnyttede muligheder for yderligere støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte, herunder adgang til forlænget støttetid i forbindelse med fødsel og adoption samt til at optage slutlån.

Stk. 3. Den særlige ydelse efter stk. 1 svarer til det beløb, som den pågældende ville kunne modtage efter integrationslovens § 27, stk. 2 og 4.

§ 2.§-link ↗

En udlænding, der deltager i uddannelse som led i en jobplan efter § 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvortil der udbetales aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, har ret til at få suppleret aktiveringsydelsen med introduktionsydelse i det omfang, aktiveringsydelsen er lavere end det beløb, den pågældende ville kunne få i introduktionsydelse efter integrationslovens § 27, stk. 2 og 4, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 60 af 25. januar 2000 om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse.