Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler § 1 I bekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 2003 om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler foretages følgende ændringer: 1. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således: »4) at brandtekniske installationer og påkrævet brandslukningsmateriel er vedligeholdt, at brandslukningsmateriellet er placeret i overensstemmelse med de driftsmæssige vilkår i drifts- og vedligeholdelsesplanen og med de tekniske og driftsmæssige forskrifter, samt at det er tydeligt afmærket ved skiltning,« 2. I § 5, stk. 1, indsættes som nyt nr. 5: »5) at flugtveje ikke anvendes i strid med de driftsmæssige vilkår i drifts- og vedligeholdelsesplanen samt med de tekniske og driftsmæssige forskrifter, og«. 3. § 5, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6, affattes således: »6) at de i øvrigt gældende tekniske og driftsmæssige forskrifter samt driftsmæssige vilkår i drifts- og vedligeholdelsesplanen er overholdt.« 4. I § 5, stk. 4, ændres »By- og Boligministeriets« til: »Sikkerhedsstyrelsens« og »Elektricitetsrådet« ændres til: »Sikkerhedsstyrelsen«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2004. Forsvarsministeriet, den 19. maj 2004 Søren Gade /Henrik Wagner