Bekendtgørelse nr. 411 · 2003

Historisk

Brandsynsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler

Dokumentdato: 26. maj 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af: 1) Brandfarlige virksomheder og oplag m.v., der er omfattet af § 34 i beredskabsloven. 2) Bygninger m.v., der er omfattet af § 35, stk. 1 og 2, i beredskabsloven. 3) Fredede bygninger.

§ 2.§-link ↗

Brandsyn i henhold til § 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation, som er udstedt af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor brandsynet foretages.

§ 3.§-link ↗

Brandsyn foretages uanmeldt og skal finde sted, når de pågældende lokaliteter er i brug. Brandsyn af fredede bygninger, der tillige er private boliger, skal dog anmeldes med passende varsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for forsamlingslokaler, hvor kommunal- bestyrelsen i det enkelte tilfælde har truffet beslutning om, at brandsyn kan foretages, når lokaliteterne ikke er i brug. Bestemmelsen i stk.1, 1. pkt., kan dog ikke fraviges, hvis der ved seneste brandsyn er konstateret en mangel, der medfører særlig brandfare, jf. § 7.

§ 4.§-link ↗

Brandsyn foretages med de terminer, der er fastsat i bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 7, stk. 1 og 3.

§ 5.§-link ↗

Ved brandsynet skal det påses, 1) at brandfarlige virksomheder og oplag er placeret, indrettet og anvendes som tilladt, 2) at porte og andre adgangsveje, som er nødvendige for redningsberedskabets rednings- og slukningsarbejde, er passable, 3) at påkrævede vandforsyningssteder er brugbare og tilgængelige for redningsberedskabet, 4) at påkrævet brandslukningsmateriel er vedligeholdt, at det er placeret i overensstemmelse med de tekniske og driftsmæssige forskrifter, samt at det er tydeligt afmærket ved skiltning, og 5) at de i øvrigt gældende tekniske og driftsmæssige forskrifter er overholdt.

Stk. 2. Hvis der ved brandsyn i bygninger, der er omfattet af punkterne 2-7 eller punkt 9 i bilag 1, konstateres en væsentlig ændring af indretning eller anvendelse, skal forholdet indberettes til bygningsmyndigheden.

Stk. 3. Hvis der ved brandsyn af de virksomheder og oplag, der er omfattet af punkterne 8-9, i bilag 1, konstateres forhold i strid med miljølovgivningen, skal forholdet indberettes til miljømyndigheden.

Stk. 4. Hvis der ved brandsyn i forsamlingslokaler, således, som disse er defineret i By- og Boligministeriets bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler, konstateres, at elsikkerhedsattesten er mere end 1 år gammel, eller at attesten mangler, skal forholdet indberettes til Elektricitetsrådet.

§ 6.§-link ↗

Ved brandsyn af fredede bygninger skal det, udover de forhold der er nævnt i § 5, stk.1, påses, 1) at trapper er passable og ryddelige, og 2) at kælder- og loftsrum m.v. ikke benyttes som oplagsrum for let antændelige eller brændbare effekter.

Stk. 2. Hvis der ved brandsyn i fredede bygninger konstateres særlige forhold ved indretning eller ved anvendelse, der skønnes at kunne medføre alvorlige bygningsskader i tilfælde af brand, skal ejeren og Kulturarvsstyrelsen underrettes herom.

§ 7.§-link ↗

Konstateres der ved brandsyn af bygninger, brandfarlige virksomheder og oplag m.v., der er omfattet af punkterne 2-9 i bilag 1, en væsentlig mangel, der medfører særlig brandfare, eller som i forbindelse med brand kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, skal kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod benyttelsen, indtil manglen er afhjulpet, og dette ved eftersyn er konstateret.

Stk. 2. Er manglen af mindre betydning, skal der gives påbud om afhjælpning af manglen inden en nærmere fastsat frist. Efter fristens udløb og senest ved næste brandsyn, skal det påses, om afhjælpning er sket.

Stk. 3. Hvis terminerne i henhold til § 4 er fastsat til mere end 1 år, skal der dog altid, når der ved et brandsyn konstateres en væsentlig mangel, foretages et fornyet brandsyn det efterfølgende år, uanset at der er foretaget kontroleftersyn i medfør af stk. 1.

Stk. 4. Forbud og påbud efter stk. 1 og 2 meddeles på stedet og har umiddelbar virkning. Sådanne forbud og påbud skal efterfølgende skriftligt meddeles ejeren eller anden vedkommende af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Undladelse af at efterkomme forbud og påbud givet i medfør af stk. 1 og 2 skal anmeldes til politiet af kommunalbestyrelsen.

§ 8.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen indsender hvert år til Beredskabsstyrelsen en beretning over de foretagne brandsyn. Offentliggørelse af resultater af brandsyn i forsamlingslokaler

§ 9.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan offentliggøre resultater af og sanktioner på baggrund af brandsyn, der er foretaget i forsamlingslokaler i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Offentliggørelsen kan begrænses til at omfatte brandsyn, der har ført til forbud, jf. § 10, stk. 2, og brandsyn, der har ført til sanktioner, jf. § 10, stk. 3.

§ 10.§-link ↗

Kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af brandsyn i medfør af § 9 skal indeholde oplysning om 1) forsamlingslokalets navn og adresse og 2) tidspunktet for brandsynet.

Stk. 2. Såfremt brandsynet har ført til forbud eller påbud efter § 7, stk. 1 og 2, skal offentliggørelsen tillige indeholde oplysning om, 1) at der er meddelt forbud eller påbud, 2) begrundelsen herfor og 3) navne på de fysiske og juridiske personer, som forbuddet eller påbuddet er rettet til.

Stk. 3. Såfremt brandsynet har ført til sanktioner, skal offentliggørelsen tillige indeholde oplysning om 1) navne på fysiske og juridiske personer, der er pålagt bøde eller fængselsstraf for overtrædelse af beredskabslovgivningens bestemmelser om forsamlingslokaler, og 2) begrundelsen for sanktionen.

§ 11.§-link ↗

Offentliggørelse af resultater af brandsyn skal ske umiddelbart efter, at brandsynet er foretaget. Offentliggørelse efter § 10, stk. 3, kan dog først finde sted, når bødeforlæg er vedtaget, eller når der er faldet endelig dom i sagen.

§ 12.§-link ↗

Offentliggørelse kan ske ved udsendelse af en pressemeddelelse, i elektronisk form eller på anden vis.

Stk. 2. Såfremt offentliggørelsen indeholder urigtige oplysninger, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en berigtigelse på samme måde, som den oprindelige offentliggørelse har fundet sted, jf. stk. 1. En berigtigelse skal offentliggøres umiddelbart efter, at de urigtige oplysninger er konstateret.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens elektroniske offentliggørelse af forbud eller påbud i medfør af § 10, stk. 2, skal fjernes, når forbuddet er ophævet, eller når afhjælpning er sket, jf. § 7, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens elektroniske offentliggørelse af sanktioner i medfør af § 10, stk. 3, skal fjernes to måneder efter offentliggørelsen. Straf og ikrafttræden

§ 13.§-link ↗

Med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 2 år, straffes den, der undlader at efterkomme forbud og pålæg givet i medfør af § 7, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2003.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) bekendtgørelse nr. 969 af 18. november 1996 om brandsyn, og 2) bekendtgørelse nr. 1151 af 14. december 2000 om offentliggørelse af resultater af brandsyn i forsamlingslokaler.