Ændringsbekendtgørelse nr. 285 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

Dokumentdato: 22. apr. 2004Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus § 1 I bekendtgørelse nr. 58 af 28. januar 1991 om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus foretages følgende ændring: 1. Efter § 8 indsættes: » § 8 a. En ansøger med en adgangsgivende uddannelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-4, der under uddannelsen har taget et ekstra fag på det højeste niveau i den pågældende adgangsgivende uddannelse som erstatning for et fag på lavere niveau, får justeret sit eksamensgennemsnit, hvis det skal anvendes som udvælgelseskriterium, jf. §§ 7 og 8. Stk. 2. Justeringen af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit med 1,03 for gennemførelse af et ekstra niveau og med 1,06 for gennemførelse af to ekstra niveauer, jf. stk. 1. Stk. 3. En ansøger med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 7 og 8, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 2, jf. stk. 1. Det påhviler ansøgeren overfor skolen at dokumentere, at betingelsen for justeringen er opfyldt. « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft 5. maj 2004 og har virkning for ansøgere, der optages på arkitektuddannelsen fra og med optagelsen 2006, dog har justering af eksamensgennemsnittet for gennemførelse af to ekstra niveauer, jf. § 1, stk. 2, først virkning fra optagelsen i 2008. Kulturministeriet, den 22. april 2004 Brian Mikkelsen /Mikkel Buchter