Bekendtgørelse nr. 260 · 2004

Historisk

Bekendtgørelse om forskningsfaglige fora og overgangsbestemmelser vedrørende behandling af ansøgninger om godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter anmeldt til det videnskabsetiske komitésystem før den 1. maj 2004.

Bekendtgørelse om forskningsfaglige fora og overgangsbestemmelser vedrørende behandling af ansøgninger om godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter anmeldt til det videnskabsetiske komitésystem før den 1. maj 2004.

Dokumentdato: 14. apr. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Forskningsfaglige fora.

§ 1.§-link ↗

De sundhedsvidenskabelige, forskningsfaglige fora ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet indstiller personer, som er aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning, til medlemmer af de regionale videnskabsetiske komitéer.

Stk. 2. Indstillingsretten efter stk. 1 overgår til Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, hvis et eller flere af de i stk. 1 nævnte forskningsfaglige fora ikke ser sig i stand til at indstille personer, som er aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning, til medlemmer af de regionale videnskabsetiske komitéer, eller hvis et eller flere af disse fora nedlægges eller på anden vis ophører.

Kapitel 2 · Overgangsbestemmelser m.v.

§ 2.§-link ↗

Efter § 31, stk. 3, jf. stk. 2 og 4, i lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter gælder følgende overgangsbestemmelser for forskningsprojekter anmeldt til det videnskabsetiske komitésystem før den 1. maj 2004: 1) Bestemmelserne i §§ 7-10, § 11, stk. 1, nr. 3, § 11, stk. 2 og 3, § 12 og § 17 i lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, finder fra projektets anmeldelse til projektets afslutning anvendelse på projekter anmeldt til det videnskabsetiske komitésystem før den 1. maj 2004, jf. dog § 3. 2) Bestemmelserne i § 9, stk. 3 og 4, §§ 10-20, § 22, stk. 1og 2, § 23, § 24, stk. 1, nr. 3, og § 25 i lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, finder først anvendelse på biomedicinske forskningsprojekter anmeldt til det videnskabsetiske komitésystem fra den 1. maj 2004, jf. § 31, stk. 2, i samme lov.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 29 og 30 om straf og godtgørelse i lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, finder for biomedicinske forskningsprojekter iværksat i strid med §§ 9 og 23 anvendelse på projekter, der er anmeldt til det videnskabsetiske komitésystem fra den 1. maj 2004.

§ 3.§-link ↗

Fra den 1. maj 2004 skal anmodninger om ændringer af et biomedicinsk forskningsprojekt behandles efter reglerne i lov nr. 402 af 28. maj 2003, selv om ændringerne vedrører et forskningsprojekt, som er godkendt før den 1. maj 2004.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2004.