§ 1.§-link ↗
Et medlem af folkekirken, der flytter fra en menighedsrådskreds til en anden i samme pastorat, kan vælge at udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet hidtil har boet.
Stk. 2. Medlemmet er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.
Stk. 3. Beslutningen om at udøve valgretten i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet hidtil har boet, skal træffes i forbindelse med flytningen. Valgbestyrelsen i den i 1. pkt. nævnte menighedsrådskreds skal have skriftlig meddelelse om beslutningen senest 4 uger efter, at flytningen er anmeldt til folkeregistret. Meddelelsen til valgbestyrelsen skal indeholde oplysning om medlemmets navn, personnummer og adresse.
Stk. 4. Hvis meddelelse efter stk. 3 ikke gives inden den nævnte frist, udøver medlemmet sin valgret i bopælssognet. Ændring af beslutning om udøvelse af valgret
§ 2.§-link ↗
Beslutningen om at udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet hidtil har boet, kan ændres ved medlemmets skriftlige underretning af valgbestyrelsen i den nævnte menighedsrådskreds. Valgretten udøves herefter i bopælssognet.
Stk. 2. Adgangen til at udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet hidtil har boet, ophører, når medlemmet flytter til et andet pastorat.
§ 3.§-link ↗
Såfremt medlemmet har valgt at udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet hidtil har boet, skal medlemmet sørge for at orientere valgbestyrelsen i denne menighedsrådskreds om flytning af bopæl.
Stk. 2. Hvis medlemskabet af folkekirken ophører, skal vedkommende sørge for, at valgbestyrelsen i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves, jf. § 1, stk. 1 og 3, orienteres herom. Meddelelser til og fra valgbestyrelsen
§ 4.§-link ↗
Valgbestyrelsen skal føre en protokol, der skal indeholde oplysning om navn, personnummer og adresse på de personer, der udøver valgretten i menighedsrådskredsen uden at have bopæl i denne. Protokollen skal indeholde tilsvarende oplysninger om de personer, der bor i menighedsrådskredsen, men har valgt at udøve valgretten i en anden menighedsrådskreds.
Stk. 2. Valgbestyrelsen kan vælge at indføre oplysningerne i den protokol, der føres over sognebåndsløsere.
Stk. 3. Valgbestyrelsen skal sørge for, at personer, der vælger at udøve valgret i menighedsrådskredsen, optages på valglisten for kredsen. Valgbestyrelsen giver underretning herom til bopælssognets valgbestyrelse, der sletter vedkommende af valglisten i bopælssognet. Er den i § 1, stk. 3, nævnte meddelelse ikke valgbestyrelsen i hænde senest 11. dagen før et menighedsrådsvalg, kan vedkommende ikke optages på valglisten, og han eller hun kan derfor ikke afgive stemme ved dette valg.
§ 5.§-link ↗
Hvis medlemmet skal udøve valgretten i bopælssognet, jf. § 2, sletter valgbestyrelsen vedkommende af valglisten og underretter valgbestyrelsen i bopælssognet herom. Valgbestyrelsen i bopælssognet optager vedkommende på valglisten for dette sogn.
§ 6.§-link ↗
Ved flytning indenfor pastoratet, jf. § 3, stk. 1, underretter valgbestyrelsen det nye bopælssogns valgbestyrelse om vedkommendes valg af menighedsrådskreds for udøvelse af valgret. Valgbestyrelsen i bopælssognet sletter vedkommende af valglisten.
§ 7.§-link ↗
Når valgbestyrelsen får oplysning om, at vedkommendes medlemskab af folkekirken er ophørt, jf. § 3, stk. 2, sletter valgbestyrelsen den pågældende af valglisten. Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2004.
Stk. 2. Personer, der er flyttet fra en menighedsrådskreds til en anden i samme pastorat i perioden fra 20. februar 2004 til 15. april 2004 har mulighed for at vælge at bevare valgretten i den menighedsrådskreds, hvor vedkommende hidtil har boet. De pågældende skal senest den 12. maj 2004 underrette valgbestyrelsen i den menighedsrådskreds, hvor vedkommende hidtil har boet, om at vedkommende ønsker at udøve valgretten i denne menighedsrådskreds.
Stk. 3. Adgangen til at vælge at udøve valgretten efter stk. 2 bortfalder ved fristens udløb. Biskoppen kan dog, såfremt særlige forhold gør sig gældende, bestemme, at der skal bortses fra overskridelse af fristen.