Bekendtgørelse nr. 123 · 2004

Gældende

Bekendtgørelse om forretningsorden for byfornyelsesnævn

Bekendtgørelse om forretningsorden for byfornyelsesnævn

Dokumentdato: 25. feb. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formanden for et byfornyelsesnævn kan, uden deltagelse af nævnets øvrige medlemmer, afvise at realitetsbehandle en klage, 1) når en klage er indkommet efter klagefristens udløb, 2) når den, der indgiver klage, ikke er klageberettiget , 3) når det er utvivlsomt, at nævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, og 4) når der begæres genoptagelse af en sag, der allerede er afgjort.

Stk. 2. Formanden er endvidere bemyndiget til, på begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen, at træffe afgørelse om, at indbringelse af en sag for nævnet har opsættende virkning.

Stk. 3. Formandens afgørelser efter stk. 1-2 kan af parterne, herunder kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lov om leje. Indbringelsen skal ske senest 4 uger efter, at underretning om afgørelsen er meddelt parterne.

§ 2.§-link ↗

Formanden kan til enhver tid på eget initiativ, eller efter anmodning, berigtige skrivefejl og sådanne fejl og forglemmelser ved en meddelt afgørelse, som alene vedrører afgørelsens form. Den berigtigede afgørelse træder i alle henseender i stedet for den oprindelige.

§ 3.§-link ↗

Nævnet kan afgøre sager, selv om der for nævnet fremkommer nye oplysninger. Sagen bør dog hjemvises til fornyet behandling i kommunalbestyrelsen, hvis der fremkommer nye oplysninger eller påstande, der på afgørende måde ændrer sagens karakter.

§ 4.§-link ↗

Nævnet sender kopi af sine afgørelser til Erhvervs- og Boligstyrelsen til orientering samtidigt med, at sagens parter underrettes .

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. marts 2004.