Bekendtgørelse nr. 1064 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m. i 2004

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m. i 2004

Dokumentdato: 10. dec. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Virksomheder, der producerer eller importerer anmeldelsespligtige produkter efter bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., skal betale anmeldelsesgebyr, grundafgift, og mængdeafgift som fastsat i bilag 1 til dækning af Plantedirektoratets udgifter i kalenderåret 2004 til administration og kontrol m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2. Mængdeafgift, jf. bilag 1, punkt C, betales kun én gang for samme parti.

Stk. 3. For varer med indhold af produkter, for hvilke der tidligere er betalt mængdeafgift, beregnes mængdeafgiften med fradrag af betalte afgifter.

Stk. 4. Udgifterne til gennemførelse af detonerbarhedsprøver for partier af ren ammoniumnitratgødning, jf. § 4, stk. 2, jf. bilag 2, nr. 4, i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., betales efter regning af anmelderen af produktet.

Stk. 5. Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.

§ 2.§-link ↗

Afgifterne beregnes på baggrund af virksomhedernes indberetning, jf. § 14 i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m.

§ 3.§-link ↗

Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr.

Stk. 4. Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.

§ 4.§-link ↗

Dækker opkrævede afgifter ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende kalenderår.

Stk. 2. Overstiger opkrævede afgifter Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende kalenderår.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1108 af 13. december 2002 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m. m. ophæves.