Bekendtgørelse nr. 1048 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om betaling af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol af gasinstallationer

Bekendtgørelse om betaling af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol af gasinstallationer

Dokumentdato: 8. dec. 2003Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Omkostninger i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens tilsyn og kontrol med gasinstallationer, jf. §§ 16-19 i loven, betales af gasleverandørerne, jf. lovens § 24, stk. 2.

§ 2.§-link ↗

Hvor Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med markedskontrol eller behandling af sager med fejl ved gasmateriel konstaterer, at materiellet er ulovligt, eller hvis lovlighed ikke kan dokumenteres, er fabrikanten, importøren eller forhandleren, uanset bestemmelsen i § 1, forpligtet til at betale Sikkerhedsstyrelsens omkostninger ved kontrollen og sagsbehandlingen og eventuel tilbagekaldelse af gasmateriellet.

Stk. 2. Omkostninger, jf. stk. 1, omfatter omkostninger ved udtagning af prøver, laboratorieprøvning, andre direkte omkostninger samt Sikkerhedsstyrelsens interne sagsomkostninger.

§ 3.§-link ↗

Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 416 af 17. maj 2001 om betaling af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol af gasinstallationer ophæves.