Bekendtgørelse nr. 984 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om hvilke instrumenter og kontrakter udover dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelser med

Bekendtgørelse om hvilke instrumenter og kontrakter udover dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelser med

Dokumentdato: 5. dec. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på 1) pengeinstitutter, der har tilladelse i henhold til § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, 2) pengeinstitutter, der har tilladelse som værdipapirhandlere i henhold til § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, 3) fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til § 9, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og 4) filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

§ 2.§-link ↗

Pengeinstitutter, jf. § 1, nr. 1, kan medvirke ved emission af anparter i interessentskaber og kommanditselskaber med højst 10 deltagere.

§ 3.§-link ↗

Pengeinstitutter, jf. § 1, nr. 2, kan udover at udføre tjenesteydelser med de instrumenter og kontrakter, der er omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, udføre tjenesteydelser med de instrumenter, der følger af stk. 2, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Pengeinstitutter, jf. stk. 1, kan 1) medvirke ved emission af anparter i interessentskaber og kommanditselskaber med højst 10 deltagere samt udføre tjenesteydelser, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1-3, til lov om finansiel virksomhed, med sådanne anparter, og 2) udføre tjenesteydelser, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1-3, til lov om finansiel virksomhed, med tinglyste, negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte pengeinstitutter kan kun udføre tjenesteydelser med de af stk. 2, nr. 1, omfattede anparter i det omfang, de har tilladelse til sådanne tjenesteydelser i henhold til § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

§ 4.§-link ↗

Fondsmæglerselskaber, jf. § 1, nr. 3, kan udover at udføre tjenesteydelser med de instrumenter og kontrakter, der er omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, udføre tjenesteydelser med de instrumenter, der følger af stk. 2, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, jf. stk. 1, kan 1) medvirke ved emission af anparter i interessentskaber og kommanditselskaber med højst 10 deltagere samt udføre tjenesteydelser, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1, med sådanne anparter, 2) modtage og formidle ordrer for investorers regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1, litra a, til lov om finansiel virksomhed, med tinglyste, negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre, og 3) udføre tjenesteydelser, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1-2 til lov om finansiel virksomhed, med valutaspotforretninger, der ikke er omfattet af bilag 4, afsnit B, nr. 6 og bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte fondsmæglerselskaber kan kun udføre tjenesteydelser med de af stk. 2, nr. 1 og 3, omfattede valutaspotforretninger og anparter i det omfang, disse tjenesteydelser er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i henhold til § 9, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

§ 5.§-link ↗

Filialer af kreditinstitutter, jf. § 1, nr. 4, kan udføre de i § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte tjenesteydelser i det omfang, disse tjenesteydelser er omfattet af Finanstilsynets tilladelse til filialen.

Stk. 2. Filialer af investeringsselskaber, jf. § 1, nr. 4, kan udføre de i § 4, stk. 2 nr. 1 - 3, nævnte tjenesteydelser i det omfang, disse tjenesteydelser er omfattet af Finanstilsynets tilladelse til filialen.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 957 af 28. november 2002 om, hvilke andre instrumenter og kontrakter fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelser med udover de af bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber omfattede.