Bekendtgørelse nr. 825 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Dokumentdato: 7. okt. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelserne om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. samt om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori finder tilsvarende anvendelse for långivning i Grønland, dog således at: 1) Instituttet skal tage hensyn til de i Grønland sædvanligt anvendte byggemetoder ved vurderingen af, om en byggeudgift er rimelig. 2) Kontantomregningen af lån ydet af Grønlands Hjemmestyre sker til pari. 3) Forhåndslån kan udbetales, når låntager har arealtildeling eller mod tilstrækkelig sikkerhed for, at lånet indfries, hvis arealtildeling ikke opnås. 4) Besigtigelse og værdiansættelse kan overlades til andre end instituttets ansatte, såfremt pantets belåningsværdi er mindre end 10 mio. kr. Instituttet skal foretage en jævnlig kontrol med besigtigelse af en betryggende andel af de eksternt foretagne værdiansættelser på basis af vurderingsrapporter. Offentligt ejet eller støttet byggeri

§ 2.§-link ↗

§ 7, stk. 3 og § 14, stk. 5, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling gælder også for ejendomme ejet eller støttet af Grønlands Hjemmestyre. Kollektive energiforsyningsanlæg

§ 3.§-link ↗

Lån til kollektive energiforsyningsanlæg kan tillige ydes mod garanti stillet af Grønlands Hjemmestyre. Tilsyn

§ 4.§-link ↗

Finanstilsynet nedsætter et udvalg (Grønlandsudvalget) til at følge, rådgive og bistå ved den løbende administration i forbindelse med tilsynet. Udvalget kan herunder drøfte praktiske og administrative problemer, som måtte opstå som følge af de særlige forhold for långivningen i Grønland.

Stk. 2. Grønlandsudvalget, jf. stk. 1, skal bestå af repræsentanter fra Grønlands Hjemmestyre og Finanstilsynet. Udvalget ledes af Finanstilsynet, der varetager udvalgets sekretariat sammen med hjemmestyret. Realkreditinstitutter, der yder lån i Grønland, samt realkreditrådet kan være medlemmer af udvalget.

§ 5.§-link ↗

Finanstilsynet skal med forbehold for reglerne om tavshedspligt, i det omfang de særlige grønlandske forhold kræver det, drøfte alle forhold vedrørende långivningen i Grønland med Grønlands Hjemmestyre, som i øvrigt løbende orienterer og rådgiver Finanstilsynet om forholdene i Grønland.

§ 6.§-link ↗

Dokumenter i sager vedrørende långivning i Grønland, der sendes til Grønlands Hjemmestyre til brug for samarbejdet med Finanstilsynet, er undtaget fra adgangen til aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen. Indberetning, straffebestemmelser og ikrafttræden

§ 7.§-link ↗

Et institut, der udøver realkreditvirksomhed i Grønland, skal hvert kvartal indberette en oversigt over sin virksomhed i Grønland i den i bilag 1 angivne form senest 20 arbejdsdage efter udløbet af det pågældende kvartal.

Stk. 2. Indberetningen kan ske på maskinlæsbart medium.

§ 8.§-link ↗

Overtrædelse af § 7, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1393 af 18. december 2000 om realkreditforhold i Grønland ophæves.