§ 1.§-link ↗
Jernbanevirksomheder, jernbanebaneinfrastrukturforvaltere, ejere af læsseenheder m.fl., og personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner hos jernbanevirksomheder eller jernbaneinfrastrukturforvaltere, betaler de i bilag 1 nævnte gebyrer.
§ 2.§-link ↗
Klager over afgørelser om gebyr for tilladelser m.v. i henhold til jernbanevirksomhedsloven kan indgives til Jernbaneklagenævnet efter reglerne i § 24 i lov om jernbanevirksomhed m.v. Klager over andre gebyrer kan indbringes for Trafikministeriet .
§ 3.§-link ↗
Krav på betaling efter denne bekendtgørelse kan inddrives ved udpantning, jf. § 6, stk. 4, i lov om jernbanevirksomhed m.v. og § 8, stk. 3, i lov om jernbanesikkerhed m.v.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. september 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves § 14 i bekendtgørelse nr. 90 af 10. februar 1999 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder.