§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse omfatter import, salg og anvendelse af visse azofarvestoffer og kemiske produkter samt import og salg af visse varer, der indeholder azofarvestoffer. Begrænsninger i import, salg og anvendelse
§ 2.§-link ↗
Import, salg og anvendelse af de azofarvestoffer, der er opført i bilag 1, er forbudt til farvning af tekstil- og lædervarer fra den dato, som er anført i bilaget.
Stk. 2. Import, salg og anvendelse af kemiske produkter, der indeholder de azofarvestoffer, der er opført i bilag 1, i koncentrationer på mere end 0,1 vægtprocent, er ligeledes forbudt til farvning af tekstil- og lædervarer fra den dato, som er anført i bilaget.
§ 3.§-link ↗
Anvendelse af azofarvestoffer er forbudt i tekstil- og lædervarer, som kan komme i direkte berøring med hud eller mundhule i længere tid hos mennesker, jf. bilag 3, hvis disse azofarvestoffer ved reduktiv spaltning af en eller flere azogrupper kan frigive en eller flere af de aromatiske aminer, som er opført i bilag 2, i koncentrationer på over 30 ppm i færdigvaren eller i de farvede dele heraf.
Stk. 2. Import og salg af de tekstil- og lædervarer, som er nævnt i stk. 1, er forbudt, hvis de er farvet med de der nævnte azofarvestoffer. Tilsyn og kontrol
§ 4.§-link ↗
Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens regler herom. Straffe- samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 5.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder bestemmelserne i §§ 2-3, med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. september 2003.
Stk. 2. Uanset forbudet i § 3, stk. 2, må tekstilvarer, der er fremstillet af genbrugte fibre, importeres og sælges indtil den 1. januar 2005, hvis aminerne, jf. § 3, stk.1, afgives fra rester, der stammer fra forudgående farvning af de pågældende fibre, og hvis aminerne afgives i koncentrationer på under 70 ppm.