§ 1.§-link ↗
De som bilag 1 til denne bekendtgørelse optrykte internationale søvejsregler, som ændret ved resolution A.464 (XII), A.626 (15), A.678 (16), A.736 (18) og A.910(22) vedtaget på den internationale maritime organisations (IMO's) forsamling den 19. november 1981, 19. november 1987, 19. oktober 1989, 4. november 1993 og 29. november 2001, gælder for alle danske skibe og med de af reglerne følgende begrænsninger for alle danske søluftfartøjer.
Stk. 2. Reglerne gælder endvidere for udenlandske skibe, der anløber danske havne, og med de af reglerne følgende begrænsninger for udenlandske søluftfartøjer, der beflyver danske destinationer.
§ 2.§-link ↗
Oplysninger om de af IMO vedtagne trafiksepareringssystemer, jf. søvejsreglernes regel 10, jf. regel 1 (d), findes i den af IMO udgivne publikation »Ships’ Routeing « , 7. udgave. Oplysning om ændringer i og tilføjelser til publikationen vil blive optaget i »Efterretninger for Søfarende«.
§ 3.§-link ↗
Oplysninger om særlige regler for lys- og fløjtesignaler, der måtte blive fastsat i medfør af søvejsreglernes regel 1 (c), vil blive offentliggjort i »Efterretninger for Søfarende«.
§ 4.§-link ↗
Som bilag 2 til denne bekendtgørelse er optrykt de ved resolution A. 910(22) vedtagne ændringer til de internationale søvejsregler, 1972.
§ 5.§-link ↗
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. november 2003.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1995 om søvejsregler ophæves.