Bekendtgørelse nr. 629 · 2003

Gældende

Bekendtgørelse om tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen til kurser på folkehøjskoler for elever fra en række EU-ansøgerlande

Bekendtgørelse om tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen til kurser på folkehøjskoler for elever fra en række EU-ansøgerlande

Dokumentdato: 1. jul. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter (CIRIUS) fordeler og administrerer tilskud efter lovens § 27 a, stk. 1, til folkehøjskoler til hel eller delvis dækning af deltagerbetalingen for visse udenlandske elever, jf. lovens § 27 a, stk. 2, med henblik på, at så mange elever fra så mange lande som muligt får tilskud.

§ 2.§-link ↗

En folkehøjskole, der ønsker tilskud, jf. § 1, indgiver ansøgning herom til CIRIUS. Ansøgningsskema rekvireres hos CIRIUS eller udskrives fra CIRIUS’s hjemmeside på internettet fra www.ciriusonline.dk.

Stk. 2. CIRIUS offentliggør den på finansloven fastsatte bevilling til tilskud, jf. § 1, på sin hjemmeside. CIRIUS fastsætter ansøgningsprocedurer og ansøgningsfrister, der offentliggøres på CIRIUS’s hjemmeside.

§ 3.§-link ↗

CIRIUS meddeler skriftligt tilsagn og afslag til ansøgere. Tilsagn offentliggøres på CIRIUS’s hjemmeside.

§ 4.§-link ↗

Senest en måned efter afslutning af hvert kursus, hvortil der er afgivet tilsagn om tilskud, sender folkehøjskolen dokumentation for den faktisk gennemførte kursusaktivitet til CIRIUS. CIRIUS bestemmer, hvilke oplysninger, der skal afgives for beregning af tilskuddet og kan bestemme, at oplysningerne skal afgives på et skema, som CIRIUS udarbejder.

Stk. 2. På grundlag af dokumentation for opfyldelsen af tilskudsbetingelserne, jf. stk. 1, udbetaler CIRIUS senest en måned efter modtagelsen af dokumentationen tilskud til folkehøjskolen for de faktisk gennemførte kursusuger.

§ 5.§-link ↗

Udbetalt tilskud til en folkehøjskole indgår i folkehøjskolens årsregnskab.

§ 6.§-link ↗

CIRIUS sender til Undervisningsministeriet senest den 1. marts i året efter bevillingsårets afslutning en beretning over bevillingens fordeling og administration. Beretningen offentliggøres på CIRIUS’s hjemmeside.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2003.