§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse mellem 25 og 30 år, som før den 1. juli 2003 er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 2.§-link ↗
Ledige, der er omfattet af § 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har pligt til at deltage i tilbud efter § 85, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
Stk. 2. Ledige, der er omfattet af § 1, og som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har pligt til at deltage i tilbud efter § 86 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
§ 3.§-link ↗
Ledige efter § 2 skal senest den 31. december 2003 være i tilbud, dog senest når de har haft 12 måneders sammenlagt ledighed.
Stk. 2. Arbejdsformidlingen afgiver tilbud således, at ledige med længst ledighed så vidt muligt aktiveres først.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.