Bekendtgørelse nr. 531 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til sondeernæring og andre ernæringspræparater m.m.

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til sondeernæring og andre ernæringspræparater m.m.

Dokumentdato: 18. jun. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den offentlige sygesikring yder tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.

Stk. 2. Der ydes kun tilskud til ernæringspræparater, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 3. Der ydes endvidere tilskud til lægeordinerede MCT-produkter.

Stk. 4. Den offentlige sygesikring yder derudover tilskud til nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater via sonde.

§ 2.§-link ↗

Den offentlige sygesikring yder et tilskud på 60% af brugerens udgift til ernæringspræparatet.

Stk. 2. Den offentlige sygesikring yder endvidere et tilskud på 60% af brugerens udgift til nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater via sonde. Til ernæringspumper ydes alene tilskud til brugerens udgift til leje af pumpen.

Stk. 3. Tilskud ydes med samme beløb til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede.

Stk. 4. Tilskud er betinget af, at lægen ved ordination anvender en blanket udformet af Sygesikringens Forhandlingsudvalg, jf. dog stk. 5. Ordinationen har gyldighed i op til 6 måneder.

Stk. 5. Tilskud ydes ligeledes til ernæringspræparater, hvor lægens ordination sker telefonisk. Ved telefonisk ordination skal lægen angive de oplysninger, der er foreskrevet for skriftlig ordination.

§ 3.§-link ↗

Personer, der ifølge De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring eller internationale aftaler sidestilles med gruppe 1-sikrede eller gruppe 2-sikrede og er berettiget til ydelser under midlertidigt ophold her i landet, har samme ret til tilskud som gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede.

§ 4.§-link ↗

De nærmere vilkår for udbetaling af tilskud fastsættes i overenskomst godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af lovens § 26, stk. 2.

§ 5.§-link ↗

Virksomheder, der til Sundhedsstyrelsen anmelder et nyt ernæringspræparat til godkendelse som tilskudsberettiget, betaler et gebyr på 4.350 kr. Ved samtidig eller efterfølgende anmeldelse af smagsvarianter og identiske produkter, der forhandles under forskellige navne, betales 1.100 kr.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 268 af 11. maj 1998 om tilskud efter sygesikringsloven til sondeernæring og andre ernæringspræparater m.m.