§ 1.§-link ↗
Kommunalbestyrelsens forpligtelse, jf. § 40, stk. 3, i folkeskoleloven til at godkende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål, indtræder således: 1) Den 1. august 2003 skal foreligge beskrivelser for: a) Dansk, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1 litra a og b) matematik, jf. stk. 5, stk. 2, nr. 3, litra a. 2) Den 1. august 2004 skal foreligge beskrivelser for: a) Engelsk, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, b) kristendomskundskab, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra c, c) historie, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra d, d) samfundsfag, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, e) idræt, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra a, f) musik, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra b, g) billedkunst, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, h) håndarbejde, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, i) sløjd, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, j) hjemkundskab, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, k) natur/teknik, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 3, litra b, l) geografi, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 3, litra c, m) biologi, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 3, litra c og n) fysik/kemi, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 3, litra e. 3) Den 1. august 2005 skal foreligge beskrivelser for: a) Tysk, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 3 og § 9, stk. 3, b) fransk, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 4 og § 9, stk. 1, nr. 1, c) dansk som andetsprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7 og d) modersmålsundervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder i perioden 1. august 2003 til 31 juli. 2006.