Bekendtgørelse nr. 247 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem

Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem

Dokumentdato: 2. apr. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Arbejdsmiljølovgivningen finder anvendelse på arbejde, der udføres i den ansattes hjem med de begrænsninger, som er angivet i §§ 2-4. Arbejdsstedets indretning m.v.

§ 2.§-link ↗

Arbejdsmiljølovens kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet finder ikke anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, bortset fra visse regler om arbejdsstedets indretning, der bl.a. er udstedt i medfør af lovens kapitel 6: 1) Reglerne i §§ 12, 21, 30, 35, 39 og 40, stk.1, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, finder anvendelse, når arbejdet i hjemmet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt og arbejdstiden svarer til ca. 1 dag inden for en normal arbejdsuge. 2) Reglerne i bekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler, jf. dog § 3, stk. 1, finder ligeledes anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, når arbejdet i hjemmet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt og arbejdstiden svarer til ca. 1 dag inden for en normal arbejdsuge. Sikkerhedsorganisation m.v.

§ 3.§-link ↗

Arbejdsmiljølovens kapitel 2 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde finder ikke anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, bortset fra visse regler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, der er udstedt i medfør af lovens kapitel 2: 1) Reglerne i § 18, stk. 3, og § 35, stk. 1, i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde finder anvendelse på arbejde, som udføres i den ansatte hjem. 2) Reglerne i bekendtgørelsen om bedriftssundhedstjeneste finder ligeledes anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Stk. 2. Reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde finder, uanset det nævnte i stk. 1, dog anvendelse, når arbejdet i hjemmet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt. Familiepleje i form af døgnpleje

§ 4.§-link ↗

Arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn finder ikke anvendelse på arbejde, som udføres som døgnpleje i den ansattes hjem, hvor en person bor hos plejefamilien, når 1) den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden, eller 2) arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd. Ikrafttræden m.v.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2000 om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, ophæves.