Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) § 1 I bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), som er ændret ved bekendtgørelse nr. 592 af 22. juni 2001, foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 75 c, stk. 6 og 16, § 75 f, stk. 2, og § 75 g, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet:« 2. I § 6, stk. 1 og 2, ændres »bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse« til: »bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.«. 3. § 14, stk. 1, affattes således: »Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag, jf. dog § 25.« 4. § 25, nr. 4, affattes således: »4) pension efter ægtefælle eller samlever, samt børnepension,«. 5. § 25, nr. 14 og 15 , affattes således: »14) invaliditetsydelse efter lov om social pension, 15) pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne,«. 6. I § 25 indsættes som nyt nr. 16, 17 og 18: »16) den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension), 17) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- og kundeklausuler, og 18) betaling for feriefridage, som ikke holdes.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003. 1) Arbejdsdirektoratet, den 18. december 2002 Jesper Hartvig Pedersen /Jørgen Kappel