Bekendtgørelse nr. 842 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om offentliggørelse af kontrolresultater

Dokumentdato: 14. okt. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 2.§-link ↗

Som led i offentliggørelsen skal alle detailvirksomheder samt producenter af materialer og genstande med direkte salg til forbrugeren ophænge kontrolrapporten i virksomheden. Kontrolrapportens tillægsside skal være tilgængelig for forbrugeren på virksomheden.

Stk. 2. Kontrolrapporten skal umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget denne, ophænges på et for forbrugeren synligt sted i umiddelbar nærhed af indgangen til forretningsområdet, som kontrolrapporten vedrører, eller et andet tilsvarende sted i forretningsområdet, hvor kontrolrapporten er lige så synlig for forbrugeren. Virksomheder med et eller flere mobile salgssteder skal ophænge kontrolrapporten synligt for forbrugeren på hvert enkelt salgssted, der er kontrolleret. Hvor der er mere end et salgssted, kan kopi benyttes.

Stk. 3. Ved salg, hvor forbrugeren ikke har mulighed for at se kontrolrapporten og tillægssiden på salgsstedet, herunder ved postordresalg og salg via Internet, skal kontrolrapporten være umiddelbart tilgængelig på virksomhedens hjemmeside, eller kopi af kontrolrapporten og tillægssiden skal sendes til kunden på forlangende.

Stk. 4. Virksomheden må alene anføre kommentarer på kontrolrapporten i det felt, der er beregnet til dette. Virksomheden skal sikre, at der ikke i øvrigt sker ændringer eller tilføjelser til kontrolrapporten og tillægssiden, eller at disse på anden måde gøres uanvendelig.

Stk. 5. Ved ejerskifte skal kontrolrapporten fra det seneste tilsyn før overdragelsen blive hængende i virksomheden, indtil der foreligger en ny kontrolrapport.

§ 3.§-link ↗

Resultatet af kontrollen med de i § 2, stk. 1 nævnte virksomheder anføres på kontrolrapporten. Resultatet bliver sammenfattet i en kategori, som anføres på kontrolrapporten med et af de i bilag 1 anførte symboler. Kontrolrapporten indeholder desuden oplysninger om kategorier, herunder dato for de tre seneste tilsyn udført efter 1. oktober 2001.

Stk. 2. I kategoriseringen indgår ikke resultatet af kontrollen med de i bilag 2 nævnte bestemmelser eller indskærpelser vedrørende angivelse af geografisk oprindelse (land, region, by eller adresse).

Stk. 3. Når der er sket ejerskifte, falder kategorierne fra forrige ejer bort ved første tilsyn efter ejerskiftet.

§ 4.§-link ↗

De i § 2, stk. 1 nævnte virksomheder kan rekvirere et tilsyn hos fødevareregionen, når der har været foretaget et ordinært tilsyn eller i forbindelse med ejerskifte. Tilsynet gennemføres af fødevareregionen inden for 5 arbejdsdage, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

Stk. 2. De i § 2, stk. 1 nævnte virksomheder kan hos fødevareregionen rekvirere et uanmeldt tilsyn, som vil blive gennemført inden for 2 måneder.

Stk. 3. Hvis fødevareregionen ikke kan gennemføre et efter stk. 1 rekvireret tilsyn inden for den fastsatte frist, skal fødevareregionen meddele dette til virksomheden og oplyse, hvornår tilsynet forventes gennemført. Fra det tidspunkt, fødevareregionen har oplyst, at tilsynet ikke kan gennemføres inden for fristen og indtil, tilsynet er gennemført, er virksomheden fritaget fra det i § 2, stk. 1, fastsatte krav om ophængning af kontrolrapporten.

Stk. 4. Hvis et efter stk. 1 eller stk. 2 rekvireret tilsyn ikke kan gennemføres på grund af virksomhedens forhold, betragtes tilsynet som gennemført, og den tidligere kontrolrapport skal da blive hængende.

§ 5.§-link ↗

Ved offentliggørelse af resultater fra kontrolkampagner, tilsyn og lignende kan Fødevaredirektoratet også offentliggøre navne og adresser på de i medfør af fødevareloven autoriserede, godkendte, registrerede og anmeldte virksomheder.

Stk. 2. Desuden kan Fødevaredirektoratet offentliggøre resultater fra kontrolkampagner, tilsyn og lignende med navn og adresse på primærproducenter.

Stk. 3. Fødevaredirektoratet kan på begæring udlevere lister over skriftlige forbud eller påbud, administrative eller retslige pålæg af bøde eller retslige pålæg af fængselsstraf, i det omfang Fødevaredirektoratet er i besiddelse af disse.

§ 6.§-link ↗

Fødevaredirektoratet offentliggør kontrolresultater, herunder bødestørrelse, inden de administrative klagemuligheder er udtømte, bødeforelægget er vedtaget, eller der er faldet endelig dom.

§ 7.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder § 2 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 790 af 7. september 2001 om offentliggørelse af kontrolresultater.