Bekendtgørelse nr. 819 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om de regionale jordbrugskommissioner

Bekendtgørelse om de regionale jordbrugskommissioner

Dokumentdato: 2. okt. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Amtsrådet udpeger for to år ad gangen med virkning fra begyndelsen af 1. og 3. år af amtsrådets valgperiode de tre medlemmer af jordbrugskommissionen og en suppleant for hver af disse, jf. dog § 6.

§ 2.§-link ↗

Medlemmer og suppleanter skal være myndige og have bopæl i amtet, jf. dog § 6. Hvis et medlem eller en suppleant i funktionsperioden ophører med at opfylde disse betingelser, fratræder den pågældende.

Stk. 2. Medlemmer og suppleanter fratræder senest ved udgangen af den måned, hvor de fylder 67 år.

§ 3.§-link ↗

Formanden og dennes suppleant skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Stk. 2. Et medlem og den pågældendes suppleant udpeges i overensstemmelse med indstilling fra de stedlige foreninger under Landboforeningerne.

Stk. 3. Et medlem og den pågældendes suppleant udpeges i overensstemmelse med indstilling fra de stedlige foreninger under Dansk Familielandbrug.

§ 4.§-link ↗

Hvis et medlem eller en suppleant i løbet af funktionsperioden fratræder, udpeger amtsrådet en anden i overensstemmelse med § 3.

§ 5.§-link ↗

Jordbrugskommissionens sekretariat er den amtskommunale administration.

§ 6.§-link ↗

Bestemmelserne i §§ 1, 4 og 5 om amtsrådets opgaver m.v. finder tilsvarende anvendelse for Bornholms Regionsråd. Medlemmer og suppleanter af Jordbrugskommissionen for Bornholm skal have bopæl på Bornholm.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Bornholms Regionsråd udpeger første gang medlemmer og suppleanter til Jordbrugskommissionen for Bornholm for perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 651 af 17. oktober 1989 om de regionale jordbrugskommissioner m.v. ophæves.