Bekendtgørelse nr. 544 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på selvejende uddannelsesinstitutioner

Bekendtgørelse om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på selvejende uddannelsesinstitutioner

Dokumentdato: 26. jun. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det er en betingelse for at modtage statstilskud, at institutionen udarbejder en handlingsplan, der beskriver, 1) hvorledes institutionen vil fremme formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 2, stk. 1, og 2) hvilke foranstaltninger institutionen vil iværksætte, for at 3,5 pct. af årsværkene, svarende til en fuldtidsansat på 37 timer om ugen, er ansat på særlige vilkår, jf. § 2, stk. 1.

§ 2.§-link ↗

I forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse afgiver institutionen en redegørelse for, hvor mange ansatte institutionen har på følgende vilkår: 1) Job på særlige vilkår, jf. cirkulære om job på særlige vilkår (Socialt kapitel). 2) Fleksjob, jf. lov om aktiv socialpolitik. 3) Skånejob med løntilskud, jf. lov om aktiv socialpolitik. 4) Revalidering, jf. lov om aktiv socialpolitik. 5) Delvist uarbejdsdygtige, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. 6) Servicejob, jf. lov om servicejob.1) 7) Jobtræning for dagpengemodtagere, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 8) Individuel jobtræning for dagpengemodtagere, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 9) Jobtræning for kontanthjælpsmodtagere, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om aktiv socialpolitik. 10) Individuel jobtræning for kontanthjælpsmodtagere, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. I forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse skal institutionen angive ansættelsesperioden for det antal personer, der er omfattet af stk. 1.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ikke for: 1) Tilskud til institutioner med færre end 5 fuldtidsansatte på ordinære vilkår. 2) Tilskudsbevillinger på under 1 mill. kr. årligt. 3) Midlertidige tilskud, hvor der er disponeret over de bevilgede midler. 4) Helt eller delvist EU-finansierede tilskudsbevillinger. 5) Tilskud til personerstatninger efter særlig lovgivning.

§ 4.§-link ↗

For institutioner med privat revision påser revisor, at institutionen overholder reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002 og har virkning fra den 1. januar 2003.