Bekendtgørelse nr. 531 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus\n(bachelor- og kandidatuddannelsen)

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus\n(bachelor- og kandidatuddannelsen)

Dokumentdato: 27. jun. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med arkitektuddannelsen er på et kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at kvalificere den studerende til beskæftigelse som arkitekt inden for den offentlige og private sektor. Stk. 2. Arkitektskolen kan give den studerende mulighed for specialisering inden for arkitektfagets hovedområder: 1) Planlægning 2) Bygningskunst 3) Design.

§ 2.§-link ↗

Arkitektuddannelsen er 5-årig og omfatter: 1) En bacheloruddannelse på 3 år 2) En kandidatuddannelse på 2 år. Stk. 2. De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 3. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 4. Arkitektskolen kan tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden.

§ 3.§-link ↗

Bacheloruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen BA. På engelsk: Bachelor of Arts in Architecture. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand. arch. (candidatus/candidata architecturae). På engelsk: Master of Arts (MA) in Architecture. Bacheloruddannelsens indhold

§ 4.§-link ↗

Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen kan endvidere danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Stk. 2. Bacheloruddannelsen skal give den studerende grundlæggende kundskaber og indsigt i arkitektfaglig teori og metode og opøve den studerendes færdigheder i at omsætte givne forudsætninger og krav æstetiske, funktionelle, produktionstekniske og økonomiske til arkitektonisk form.

§ 5.§-link ↗

Bacheloruddannelsen omfatter: 1) Projektorienterede opgaver, der udvikler evnen til at arbejde med konkrete arkitektoniske problemstillinger i samfundsmæssig sammenhæng 2) Undervisning i arkitektfaglig teori og metode 3) Undervisning i arkitektfaglige redskabsdiscipliner 4) Bacheloropgave. Stk. 2. Arkitektskolen fastsætter nærmere regler om bacheloruddannelsen i studieordningen.

§ 6.§-link ↗

Bacheloruddannelsen afsluttes med en bacheloropgave svarende til mindst 10 ECTS-point og højst 30 ECTS-point. Opgaven skal dokumentere den studerendes evne til at behandle problemstillinger inden for et af arkitektfagets hovedområder. Stk. 2. Den studerendes valg af bacheloropgave skal godkendes af arkitektskolen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for opgaven. Stk. 3. Arkitektskolen fastsætter nærmere regler om bacheloropgaven i studieordningen. Kandidatuddannelsens indhold

§ 7.§-link ↗

Det fastsættes i studieordningen, hvilke bacheloruddannelser, der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, herunder hvilke krav til uddannelsens indhold og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Stk. 2. Arkitektskolen kan anerkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering.

§ 8.§-link ↗

Kandidatuddannelsen skal 1) udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående studier inden for arkitektur og tilgrænsende relevante fagområder 2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende arkitektfagets videnskabelige og/eller kunstneriske teori og metode 3) kvalificere den studerende til at udføre og deltage i kunstnerisk og/eller videnskabeligt udviklingsarbejde. Stk. 2. Arkitektskolen fastsætter nærmere regler om kandidatuddannelsen i studieordningen.

§ 9.§-link ↗

Kandidatuddannelsen afsluttes med en afgangsopgave, som er et selvstændigt analytisk projektorienteret og/eller teoretisk studium af en eller flere arkitektfaglige problemstillinger. Stk. 2. Afgangsopgaven skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende kunstneriske og/eller videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset arkitektfagligt emne. Stk. 3. Afgangsopgaven skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 30 ECTS-point. Stk. 4. Den studerendes valg af afgangsopgave skal godkendes af arkitektskolen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for opgaven. Stk. 5. Arkitektskolen fastsætter nærmere regler om afgangsopgaven i studieordningen. Praktik

§ 10.§-link ↗

Elementer af arkitektuddannelsen kan erstattes med gennemførelsen af praktik. Der kan maksimalt erstattes uddannelseselementer svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk arkitektvirksomhed. Stk. 3. Arkitektskolen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningen. Bedømmelse m.v.

§ 11.§-link ↗

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres på følgende måde: 1) En skriftlig pædagogisk vejledning, der afgives af den studerendes lærere ved afslutningen af hvert semester. Vejledningen indeholder en vurdering af den studerendes faglige indsats, niveau og udvikling i det pågældende semester samt konkrete råd og vejledning vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester 2) En studieaktivitetserklæring ved afslutningen af hvert semester, hvor det bedømmes, om den studerende har været studieaktiv i det pågældende semester 3) En samlet faglig bedømmelse af den studerendes projekter og opgaver ved afslutningen af bacheloruddannelsens 1. år 4) En bedømmelse af bacheloropgaven 5) En bedømmelse af afgangsopgaven. Stk. 2. Studieaktivitetserklæringen afgives af den studerendes lærer(e), der bedømmer semestrets studieaktiviteter godkendt/ikke-godkendt. Stk. 3. Den studerendes arbejde på bacheloruddannelsens 1. år bedømmes samlet bestået/ikke-bestået af to lærere udpeget af arkitektskolen. Stk. 4. Bacheloropgaven bedømmes bestået/ikke-bestået af en lærer udpeget af arkitektskolen og en censor, som er beskikket af Kulturministeriet. Stk. 5. Afgangsopgaven bedømmes bestået/ikke-bestået af to lærere udpeget af arkitektskolen og to censorer beskikket af Kulturministeriet. Den ene censor beskikkes efter indstilling fra Akademirådet, og den anden beskikkes efter indstilling fra arkitektskolen. Stk. 6. Arkitektskolen fastsætter nærmere regler for bedømmelse i studieordningen.

§ 12.§-link ↗

Arkitektskolen kan i forbindelse med bedømmelser tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbudet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet.

§ 13.§-link ↗

For at kunne fortsætte uddannelsen må den studerendes studieaktiviteter ikke bedømmes ikke-godkendt to semestre i træk eller tre semestre i alt, jf. § 11, stk. 2. Arkitektskolen kan dispensere fra bestemmelsen, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 14.§-link ↗

For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende inden udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen indstille sig til 1. års bedømmelsen og inden udgangen af 4. semester bestå 1. års bedømmelsen, jf. § 11, stk. 3. Arkitektskolen kan dispensere fra bestemmelsen, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 15.§-link ↗

En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, såfremt der 3 gange er bedømt ikke bestået ved samme bedømmelse, jf. dog § 13 og § 14. Arkitektskolen kan tillade bedømmelse en 4. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Bevis for gennemført uddannelse

§ 16.§-link ↗

Arkitektskolen udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse og bevis for gennemført kandidatuddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive 1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til 2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point 3) de opnåede bedømmelser 4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point 5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsesforløbet er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk 6) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 3. Som bilag til beviset udsteder arkitektskolen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommisionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om arkitektskolen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf. § 12. Stk. 5. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret. Stk. 6. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder arkitektskolen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og godkendte/beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point

§ 17.§-link ↗

Har arkitektskolen godkendt, at beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået.

§ 18.§-link ↗

Arkitektskolen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 20 år efter bedømmelsens afslutning. Oplysninger om, hvem der har gennemført de enkelte uddannelser, opbevares i mindst 50 år. Studieordning

§ 19.§-link ↗

Arkitektskolen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om bachelor- og kandidatuddannelsens indhold i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde bestemmelser om 1) mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte projekter, kurser og andre uddannelseselementer angivet i ECTS-point 2) adgangskrav til kandidatuddannelsen, jf. § 7 3) en beskrivelse af bachelor- og kandidatforløbet 4) udarbejdelse af projekter og opgaver, herunder bacheloropgave og afgangsopgave, jf. § 6 og § 9 5) undervisnings- og arbejdsformer 6) bedømmelser, herunder studieaktivitet 7) merit 8) praktik 9) bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger 10) overgangsordning, jf. § 30. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at arkitektskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen selv. Dispensationen forelægges skolerådet til godkendelse. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse. Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på arkitektskolens hjemmeside. Orlov

§ 20.§-link ↗

Studerende kan få orlov efter regler, der fastsættes af arkitektskolen. Stk. 2. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. Stk. 4. Arkitektskolen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2. Andre bestemmelser

§ 21.§-link ↗

Den studerende skal i løbet af arkitektuddannelsen opnå viden og kundskab om tilgængelighed for mennesker med handicap og andre grupper med særlige behov.

§ 22.§-link ↗

Godkendte uddannelseselementer ved en af de to arkitektskoler, der udbyder uddannelsen i henhold til denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved den anden arkitektskole.

§ 23.§-link ↗

Arkitektskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen beslutte, at gennemførte uddannelseselementer inden for et fag/fagområde fra andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer inden for et fag/fagområde ved arkitektskolen (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

§ 24.§-link ↗

Arkitektskolen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 25.§-link ↗

Arkitektskolen kan udbyde efteruddannelse og videreuddannelse inden for skolens fagområder.

§ 26.§-link ↗

Arkitektskolen har med respekt af den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en opgaveløsning, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for arkitektskolen, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem arkitektskolen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang arkitektskolen, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. Dispensation, klageadgang mv.

§ 27.§-link ↗

Kulturministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 28.§-link ↗

Klager over arkitektskolens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til skolen. Stk. 2. Arkitektskolens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 og stk. 2 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 4. Klager over studieaktivitetserklæring, bacheloruddannelsens 1. års bedømmelse, bacheloropgave og afgangsopgave behandles efter reglerne i bilag 1. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 29.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2002 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. september 2002 eller senere, jf. dog stk. 2. og stk. 3. Stk. 2. Angivelse i ECTS-point i henhold til § 16, stk. 1, nr. 2, § 16, stk. 6, og § 19, stk. 2., nr. 1, har virkning for beviser for gennemført bachelor- og kandidatuddannelse samt dokumentation for godkendte/beståede dele af en uddannelse udstedt efter 1. september 2003. Stk. 3. Udstedelse af et engelsksproget Diploma Supplement i henhold til § 16, stk. 3, har virkning for beviser udstedt efter den 1. juni 2005. Stk. 4. Følgende bekendtgørelser ophæves, jf. dog § 30, stk. 1: 1) Bekendtgørelse nr. 539 af 11. juli 1991 om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus. 2) Bekendtgørelse nr. 1175 af 23. december 1993 om Ph.D.-graden ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus.

§ 30.§-link ↗

Arkitektskolen fastsætter nærmere overgangsregler i studieordningen for studerende, der er begyndt på arkitektuddannelsen før den 1. september 2002 og afgør, hvornår der sidste gang foretages bedømmelser efter de hidtidige regler. Stk. 2. Studerende ved arkitektskolen, der på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden og frem har gennemført 3 års studier på arkitektuddannelsen efter de hidtil gældende regler, har ret til at få udstedt et bachelorbevis i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Studerende, der får udstedt et bachelorbevis i henhold til stk. 2., har ikke krav på, at de uddannelseselementer, som er gennemført efter de hidtil gældende regler, angives i ECTS-point og har heller ikke krav på at modtage et Diploma Supplement. Stk. 4. Arkitektskolen kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bachelorbevis til tidligere studerende ved skolen, som har gennemført mindst 3 års studier.