Bekendtgørelse nr. 448 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ

Bekendtgørelse om indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ

Dokumentdato: 13. jun. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse fastsætter de dyresundhedsmæssige betingelser for indførsel af fugle fra tredjelande.

Stk. 2. Bekendtgørelsens bestemmelser gælder ikke for: 1) Fjerkræ, d.v.s. høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning. 2) Selskabsdyr, der ledsager deres ejer. 3) Fugle til zoologiske haver, cirkus, forlystelsesparker eller forsøgslaboratorier.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Karantænefaciliteter: Lokaler, som er adskilt fra fjerkræbedrifter eller andre fuglebedrifter med en rimelig afstand under hensyntagen til risikoen for luftbåren smitte med Newcastle disease og Aviær influenza (fjerkræinfluenza). 2) Karantænecenter: Lokaler bestående af en række enheder, der fysisk er adskilt fra hinanden, og hvor hver enhed kun indeholder fugle fra samme forsendelse, som har samme sundhedsstatus. Lokalerne skal være adskilt fra fjerkræbedrifter eller andre fuglebedrifter med en rimelig afstand under hensyntagen til risikoen for luftbåren smitte med Newcastle disease og Aviær influenza (fjerkræinfluenza). 3) Challenge kyllinger: Fjerkræ, der skal benyttes som et diagnostisk hjælpemiddel i karantæneperioden.

Stk. 2. I karantænefaciliteter og karantænecentre skal i hver enhed benyttes »alt ind/alt ud-basis«.

Stk. 3. Karantænefaciliteter og karantænecentre skal godkendes af fødevareregionen, hvor de er beliggende, og de skal opfylde de betingelser, der er fastsat i bilag 2. De skal endvidere have tilknyttet en dyrlæge udpeget af fødevareregionen til at føre tilsyn.

Stk. 4. Ved godkendelsen, jf. stk. 3, tildeles faciliteten eller centret et godkendelsesnummer, der meddeles EU-Kommmisionen og de øvrige medlemsstater i Unionen.

§ 3.§-link ↗

Fugle må kun indføres fra lande, der er opført i bilag 4.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at fuglene: 1) Stammer fra besætninger, der er registreret af den kompetente myndighed i det eksporterende land. 2) Ledsages af et dyresundhedscertifikat som angivet i bilag 1. 3) Transporteres i bure eller kasser, som er individuelt mærket med et identifikationsnummer svarende til det, der er angivet på sundhedscertifikatet.

Stk. 3. Importøren af fuglene skal forud for indførslen bevise over for grænsekontrolstedet, at et godkendt karantænefacilitet eller center vil acceptere at modtage fuglene. Importøren skal pr. fax eller e-mail sende skriftligt bevis herfor med angivelse af navn og adresse samt godkendelsesnummeret på den godkendte facilitet eller center. Beviset kan dog i stedet fremlægges på grænsekontrolstedet. Beviset skal være udstedt af en af Fødevaredirektoratet udpeget embedsdyrlæge eller tilsynsførende dyrlæge ved faciliteten eller centret.

§ 4.§-link ↗

Indførte fugle skal efter kontrol på grænsekontrolstedet transporteres direkte til den angivne karantænefacilitet eller -center, jf. § 3, stk. 3. Transporten skal ske i bure eller kasser, der er forseglet af embedsdyrlægen ved grænsekontrolstedet. Forseglingen, der ikke må brydes under transporten, skal foretages således, at enhver mulighed for ombytning af indholdet under transporten er udelukket.

§ 5.§-link ↗

Efter ankomsten til karantænefaciliteten eller karantænecentret skal fuglene holdes i karantæne i mindst 30 døgn.

Stk. 2. Efter indsættelse i karantænen skal embedsdyrlægen for hver forsendelse inspicere karantænebestemmelserne, som skal omfatte en undersøgelse af dødelighedstallet og en klinisk undersøgelse af fuglene i hver enhed. En tilsvarende undersøgelse skal foretages ved afslutningen af karantæneperioden. Embedsdyrlægen eller en autoriseret dyrlæge skal foretage ovennævnte undersøgelse hyppigere, hvis sygdomssituationen kræver dette.

Stk. 3. Fuglene kan først frigives fra karantænen, når embedsdyrlægen skriftligt har tilladt dette.

§ 6.§-link ↗

Efter at fuglene er anbragt i karantænefaciliteten skal der foretages prøveudtagning af disse og/eller challenge kyllinger. Prøverne skal underkastes den i bilag 3 omhandlede test.

Stk. 2. Såfremt der benyttes challenge kyllinger, må de kun benyttes en gang. Der skal anvendes mindst 4 challenge kyllinger i karantænefaciliteten eller hver enhed i karantænecentret. Challenge kyllingerne skal endvidere være: 1) Uvaccinerede og fundet seronegative for Newcastle disease og aviær influenza senest 14 dage før karantænens begyndelse. 2) Mindst 3 uger gamle. 3) Anbragt i karantæneenheden før fuglenes ankomst. 4) Mærket med en fodring eller anden form for identifikation, der ikke kan fjernes. 5) Anbragt i karantæneenheden så nært som muligt ved fuglene og på en sådan måde, at kontakt mellem challenge kyllinger og fuglene og kontakt til deres ekskrementer er sikret.

§ 7.§-link ↗

Såfremt der i karantæneperioden, j. § 5, stk. 1, opstår mistanke om, at en eller flere fugle eller challenge kyllinger er inficeret med Newcastle disease eller aviær influenza, skal der tages prøver fra fugle i karantænefaciliteten eller den enhed, hvor fuglene befinder sig, med henblik på en virologisk undersøgelse. Undersøgelsen skal foretages som angivet i bilag 3, punkt 2, og der skal foretages analyse på grundlag deraf.

§ 8.§-link ↗

Såfremt det i karantæneperioden, jf. § 5, stk. 1, konstateres, at en eller flere fugle eller challenge kyllinger er inficeret med Newcastle disease eller aviær influenza, skal alle fugle i den inficerede karantænefacilitet aflives og destrueres og karantænefaciliteten rengøres og desinficeres.

Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1 om aflivning.

§ 9.§-link ↗

I karantænecentre, hvor der er fundet inficerede fugle, jf. § 8, stk. 1, skal der tidligst 21 døgn efter, at den omhandlede rengøring og desinfektion har fundet sted, udtages prøver fra challenge kyllinger i andre karantæneenheder med henblik på serologisk undersøgelse. Hvis der i karantænecentret ikke anvendes challenge kyllinger, skal der i stedet 7 15 døgn efter, at den omhandlede rengøring og desinfektion har fundet sted, udtages prøver fra fugle i andre karantæneenheder med henblik på virologisk undersøgelse.

Stk. 2. Ingen fugle må forlade karantænecentret, før resultaterne fra de i stk. 1 nævnte undersøgelser er bekræftet negative for de omhandlede sygdomme.

Stk. 3. Ingen fugle må optages i en tidligere inficeret karantænefacilitet eller -enhed, før der er gået mindst 21 døgn efter den endelige rengøring og desinfektion. Særlige bestemmelser for papegøjer

§ 10.§-link ↗

Udover forannævnte bestemmelser gælder for papegøjer: 1) Papegøjer skal identificeres individuelt ved ankomsten til karantænecentret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2, kapitel II, punkt B. 2) Hvis der i karantæneperioden er mistanke om, eller hvis der konstateres Clamydia psittaci (ornitose) hos papegøjer, skal alle fuglene i forsendelsen behandles efter en metode, der er godkendt af Fødevaredirektoratet. Karantæneperioden forlænges da med mindst 2 måneder efter det senest registrerede tilfælde. Betaling og straf samt ikrafttræden

§ 11.§-link ↗

Udgifterne i forbindelse med foranstående er Fødevaredirektoratet uvedkommende.

§ 12.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2 eller 3, eller §§ 3 10.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 13.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. juni 2002.