Bekendtgørelse nr. 181 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om særlige regler for torskefiskeri i Østersøen, Bælterne og Øresund

Bekendtgørelse om særlige regler for torskefiskeri i Østersøen, Bælterne og Øresund

Dokumentdato: 21. mar. 2002Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 30. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse gælder for fiskeri i Danmark i Østersøen, Bælterne og Øresund afgrænset af en linie fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen i underområde 22, 23 og 24, jf. bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Ved fiskeri efter torsk med trawl, snurrevod eller lignende redskaber er det kun tilladt at anvende et af følgende redskaber: 1) Et redskab med en fangstpose med maskemål på 105 mm eller derover, hvis redskabet er udført som beskrevet i bilag 2. 2) Et redskab med masker, der er 130 mm eller derover. Maskestørrelsen gælder for alle fangstposer og mellemstykker, der befinder sig om bord på et fiskerfartøj, som er fastgjort på eller fastgøres på slæberedskabet.

Stk. 2. Ved fiskeri med trawl forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.

§ 3.§-link ↗

Ved fiskeri efter torsk med hildingsgarn er det forbudt at anvende garn med masker, der er mindre end 105 mm til og med den 31. august 2002.

Stk. 2. Fra og med den 1. september 2002 ændres det i stk. 1 anførte mindstemaskemål til 110 mm.

Stk. 3. Ved hildingsgarn forstås garnredskaber som nedgarn, drivende og svajende garn, hvor fisken fanges ved fastholdelse i netmaskerne.

§ 4.§-link ↗

Ved kontrol af maskemål forholdes i overensstemmelse med art. 6 i Rådets forordning (EF) Nr. 88/98 af 18. december 1997 om fastsættelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund, jf. bilag 3.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelserne anført i §§ 2 og 3 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2002 og udløber den 1. april 2003.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 649 af 18. september 1991 om maskemål i trawl og garn ved fiskeri i Østersøen, Bælterne og Øresund ophæves.