Ændringsbekendtgørelse nr. 155 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Dokumentdato: 19. mar. 2002Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige § 1 I bekendtgørelse nr. 269 af 28. juni 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som ændret ved bekendtgørelse nr. 599 af 29. november 1978, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: » I medfør af § 1, stk. 2, i lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, fastsættes herved følgende bestemmelser til gennemførelse af den i Oslo den 23. marts 1962 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag, som ændret ved den nordiske overenskomst af 25. februar 2000:« 2. § 1, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: » § 1. Retskraftig dom, administrativ beslutning eller en af offentlig myndighed godkendt aftale, hvorefter nogen i en af de kontraherende stater er forpligtet til at betale underholdsbidrag til ægtefælle, tidligere ægtefælle, barn, stedbarn eller barnets mor, skal umiddelbart anerkendes i de andre kontraherende stater. Stk. 2. Retskraftig dom, administrativ beslutning eller en af offentlig myndighed godkendt aftale eller anden skriftlig aftale, hvorefter nogen i en af de kontraherende stater er forpligtet til at betale sådant bidrag, og som kan fuldbyrdes i denne stat, skal på begæring fuldbyrdes umiddelbart i en anden kontraherende stat. Det samme gælder en endnu ikke retskraftig dom og en af retten afsagt kendelse eller beslutning, som kan fuldbyrdes efter reglerne om retskraftige domme.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 3. § 2, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Skal fuldbyrdelse ske i en anden kontraherende stat end den, hvor begæringen efter reglerne i stk. 1 er fremsat, fremsendes begæringen til førstnævnte stat. I så fald fremsendes og modtages begæringen af nedennævnte myndigheder: 1) I Finland af vedkommende utmätningsman eller, hvis det ikke er klart, hvilken utmätningsman der er kompetent, af Justitsministeriet. 2) I Island af Justitsministeriet. 3) I Norge af folketrygdkontoret for utenlandssaker. 4) I Sverige af vedkommende kronofogdemyndighet eller, hvis det ikke er klart, hvilken kronofogdemyndighet der er kompetent, af Riksskatteverket.« 4. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »det sociale udvalg (i kommuner med magistratsordning til magistraten)« til: »kommunalbestyrelsen «, og i § 3, stk.1, 2. pkt., ændres »hvilket socialudvalg (magistrat)« til: »hvilken kommunalbestyrelse«. 5. § 3, stk. 2, ophæves. 6. I § 4, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1,« til: »§ 1, stk. 1 og 2,«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002. § 3 Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland og Færøerne. Justitsministeriet, den 19. marts 2002 Lene Espersen /Christian Strøyer