Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ægteskabs indgåelse § 1 I bekendtgørelse nr. 662 af 1. august 1995 om ægteskabs indgåelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1127 af 13. december 1996 og bekendtgørelse nr. 521 af 24. juni 1999, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: » I medfør af § 12, § 13, stk. 4, § 20, stk. 3 og 4, og § 66 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, og efter § 2, stk. 4, i lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989, lov nr. 387 af 14. juni 1995 og lov nr. 360 af 2. juni 1999, fastsættes:«. 2. § 10, stk. 4 og 5, affattes således: »Stk. 4. Er det tidligere ægteskab opløst ved islandsk skilsmissebevilling, skal bevillingen foreligge i original eller i genpart bekræftet af vedkommende sysselmand. Er ægteskabet opløst ved norsk skilsmissebevilling, skal den originale bevilling fra en fylkesmand i Norge om, at skilsmisse er bevilget på en bestemt dag, forevises. Bekræftelse (legalisering) af underskrifter kræves ikke. Stk. 5. Er det tidligere ægteskab opløst ved dom til skilsmisse eller omstødelse afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige, skal der forevises domsudskrift forsynet med erklæring om, at dommen er retskraftig. Denne erklæring afgives af vedkommende domstol. Bekræftelse (legalisering) af underskrifter kræves ikke.« 3. § 11, stk. 1, nr. 7, affattes således: » 7) tilladelse fra prøvelsesmyndigheden, jf. § 17, eller«. 4. § 11, stk. 2, nr. 9, affattes således: » 9) tilladelse fra prøvelsesmyndigheden, jf. § 17.« 5. § 11, stk. 3, nr. 11, affattes således: » 11) tilladelse fra prøvelsesmyndigheden, jf. § 17.« 6. § 17 affattes således: »§ 17. Ansøgning om tilladelse til at indgå ægteskab, uanset at offentligt skifte eller dødsbobehandling ved bobestyrer ikke er påbegyndt eller privat skifte afsluttet, sendes til prøvelsesmyndigheden. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Civilretsdirektoratet.« 7. § 20, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ægteskabsattest udstedes af: 1) Finland: en befolkningsregisterfører (borgerlig eller kirkelig myndighed). 2) Island: en sysselmand, en islandsk ambassade eller legation. 3) Norge: en borgerlig vigselsmand, Barne- og familiedepartementet, en norsk ambassade eller legation. 4) Sverige: en skattemyndighed, Udenrigsdepartementet, en svensk ambassadør, gesandt eller konsul.« 8. § 25, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. I stedet for dansk prøvelsesattest kan forevises attest fra finske, islandske, norske eller svenske myndigheder om, at der ikke foreligger hindringer for ægteskabets indgåelse. Dette gælder, uanset om parterne har statsborgerret i et af de nordiske lande. Attesten skal være udstedt indenfor de sidste 4 måneder og være udstedt af: 1) Finland: en befolkningsregisterfører (borgerlig eller kirkelig myndighed). 2) Island: en præst eller en borgerlig myndighed, der er berettiget til at foretage vielser. 3) Norge: en præst, en borgerlig vielsesmyndighed, en embedsmand i udenrigstjenesten, en sømandspræst, der er berettiget til at foretage vielser, eller en forstander i et registreret trossamfund med vigselsbemyndigelse. 4) Sverige: en skattemyndighed.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002. Justitsministeriet, den 14. december 2001 Lene Espersen /Christian Strøyer