Bekendtgørelse nr. 942 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om tilskud til ophugning af konsumfiskerfartøjer

Bekendtgørelse om tilskud til ophugning af konsumfiskerfartøjer

Dokumentdato: 24. okt. 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ansøgning om tilskud til ophugning m.v. af konsumfiskerfartøjer indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, som træffer afgørelse om tilskud ifølge bekendtgørelse om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer samt nærværende bekendtgørelse.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 5. december 2001.

§ 2.§-link ↗

Tilskud kan søges til ophugning af fartøjer, hvis landingsværdi af konsumfisk i 2000 udgjorde mindst 25 % af deres samlede landingsværdi, og hvis samlede landingsværdi i 2000 var mindst kr. 193.727.

§ 3.§-link ↗

De indsendte ansøgninger prioriteres af Direktoratet for FødevareErhverv efter pointsystemet i bilag 1. De ansøgninger, som har flest points meddeles tilsagn indenfor den tilsagnsramme, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har afsat for ordningen.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. november 2001.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1020 af 20. november 2000 om tilskud til ophugning m.v. af industrifartøjer ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for de tilsagn, der er meddelt inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden.