§ 1.§-link ↗
Apotekerne skal anvende beregningsgrundlagspriser per enhed ved beregning af medicintilskud til dosisdispenserede lægemidler og dertil hørende indberetning til CTR, jf. sygesikringslovens § 7 d, stk. 10. Beregningsgrundlagspriserne per enhed offentliggøres i Specialitetstaksten. Stk. 2. For lægemidler, der ikke er optaget i Specialitetstaksten med en pris, beregnes medicintilskud ud fra den af apoteket fastsatte pris per enhed.
§ 2.§-link ↗
Ved dosisdispensering af et lægemiddel, hvortil Lægemiddelstyrelsen har bevilget forhøjet tilskud, jf. sygesikringslovens § 7 d, stk. 11, beregnes medicintilskud ud fra registerprisen per enhed, selv om den overstiger beregningsgrundlagsprisen per enhed. Registerprisen per enhed offentliggøres i Specialitetstaksten.
§ 3.§-link ↗
Hvis dosisdispensering er foreskrevet af en læge og omfatter mindst ét tilskudsberettiget lægemiddel, ydes der sygesikringstilskud til dosisekspeditionsgebyr og dosispakningsgebyr med den aktuelle tilskudssats for patienten.
§ 4.§-link ↗
Lægemiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse. § 5. Bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 2001.