Ændringsbekendtgørelse nr. 706 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger

Dokumentdato: 23. jul. 2001Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger § 1 I bekendtgørelse nr. 930 af 8. december 1997 om uddannelse af pædagoger foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 2, stk. 6 og 7, § 3, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 2, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, § 4, stk. 2, og § 7 i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og § 2, stk. 10, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000, fastsættes:«. 2. I § 1, nr. 4, tilføjes efter »forsøgs- og udviklingsarbejde,«: »samt for at følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for det pædagogiske område,«. 3. I § 1 indsættes som nr. 6: »6) at den studerende kan erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse.«. 4. § 2 affattes således: »§ 2. Uddannelsen varer 3½ år, svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point), jf. stk. 2, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1, og tilrettelægges over 41 måneder. Stk. 2. Der indgår en 12 ugers øvelsespraktikperiode i 1. studieår, svarende til 14 ECTS-point, og to lønnede praktikperioder hver af 6 måneders varighed, svarende til 30 ECTS-point, i henholdsvis det første halve år af 2. studieår og det sidste halve år af 3. studieår. Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Stk. 4. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli eller fra 1. februar til 31. januar. Undervisningen på 1. studieår begynder 1. september eller 1. februar. Stk. 5. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education.«. 5. § 4 affattes således: »§ 4. Uddannelsen indeholder nedenstående faggrupper og fag og tilrettelægges sådan, at den studerendes arbejdsindsats i forbindelse med seminariets undervisning normalt fordeler sig på fagene/faggrupperne i de angivne procentuelle forhold: 1) pædagogisk-psykologiske fag med 30%, svarende til 37 ECTS-point, heraf a) pædagogik 70% b) psykologi 30% 2) social- og sundhedsfag med 20%, svarende til 25 ECTS-point, heraf a) socialfag 55% b) sundhedsfag 45% 3) aktivitets- og kulturfag med 40%, svarende til 50 ECTS-point, heraf a) dansk 15% b) musik 15% c) bevægelsesfag 10% d) værkstedsfag 20% e) drama 10% f) naturfag 10% g) efter nærmere bestemmelse i studieordningen 20% 4) kommunikation, organisation og ledelse med 10%, svarende til 12 ECTS-point. Stk. 2. Nationale og internationale forskningsresultater fra det pædagogfaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.«. 6. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »specialet« til: »bachelorprojektet«. 7. I § 5, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »IT indgår i undervisningen som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling.«. 8. § 6 affattes således: »§ 6. Uddannelsen omfatter arbejde med et bachelorprojekt. Arbejdet tilrettelægges sådan, at det svarer til en 10 ugers arbejdsperiode for den studerende, svarende til 12 ECTS-point. Bachelorprojektet afsluttes i 3. eller 4. studieår. Stk. 2. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt, 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant information og 3) færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Stk. 3. Studerende kan arbejde med bachelorprojektet individuelt eller i grupper. Stk. 4. Emnet for et bachelorprojekt skal være godkendt af seminariet, og den studerende vejledes i forbindelse med arbejdet. Stk. 5. Bachelorprojektet skal indeholde en skriftlig del og i øvrigt udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve, jf. § 16.«. 9. I § 7, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.: »Praktikken tilrettelægges sådan, at der gennem de tre praktikperioder er en uddannelsesmæssig progression i forhold til formålet. Seminariet fastsætter regler herom i studieordningen.«. 10. I § 7, stk. 3, tilføjes efter »opfylde praktikkens formål«: », sikre en uddannelsesmæssig progression«. 11. § 9, nr. 5, affattes således: »5) Dansk Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i de af fagets grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der er af betydning for pædagogisk arbejde, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende, formidle og vurdere kulturprodukter inden for børne- og ungdomslitteratur og produkter inden for billed- og multimedier samt indsigt i disses placering i en historisk, kulturel og æstetisk sammenhæng, c) færdigheder i at anvende billedmediernes udtryksformer samt mundtlige og skriftlige udtryksformer med henblik på at medvirke i udviklingen af børn, unge og voksnes udtryksmuligheder og d) viden om forskellige gruppers kulturelle udtryksformer samt indsigt og færdigheder i kulturformidlende og kulturskabende opgaver i pædagogisk arbejde.«. 12. I § 9 indsættes efter nr. 5 som nye numre: »6) Musik Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i de af musikkens grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der har betydning for pædagogisk arbejde, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere musikalske aktiviteter med forskellige målgrupper, c) elementære færdigheder og kunnen inden for forskellige musikalske discipliner, herunder oplevelse og erkendelse af musik som en personlig ressource og d) indsigt i musikalske aktiviteters betydning for menneskelig udvikling, erkendelse og fællesskab samt dets betydning for det pædagogiske arbejde. 7) Bevægelsesfag Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber samt erkendelse af bevægelsesaktiviteternes betydning for menneskers generelle udvikling, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere bevægelsesfaglige aktiviteter med forskellige målgrupper, herunder evne til at fungere inspirerende og motiverende for børn, unge og voksnes aktive deltagelse ud fra deres egne forudsætninger, c) færdigheder i at udføre bevægelsesfaglige øvelser, kendskab til egen krop samt færdigheder i at vurdere bevægelsers kvalitet og d) indsigt i at kunne anvende kropsligt-æstetiske læreprocesser i en pædagogisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. 8) Værkstedsfag Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i grundlæggende begreber og metoder inden for de kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsområder, der er af betydning for pædagogisk arbejde, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udvælge, anvende og vurdere værkstedsaktiviteter med henblik på forskellige målgrupper, c) færdigheder og kunnen inden for kunstneriske, håndværksmæssige og billedfaglige udtryksformer, herunder indsigt i fremmede kulturers billedmæssige udtryksformer samt sans for æstetik, værdier og kvalitet og d) forudsætninger for og færdigheder i at udføre skabende og færdighedsudviklende værkstedsaktiviteter i forbindelse med pædagogisk arbejde. 9) Drama Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i dramafaglige grundelementer samt forståelse for originalitet og kunstnerisk kvalitet, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere drama- og teateraktiviteter med forskellige målgrupper samt udvikle et stimulerende miljø, der fremmer motivation for at arbejde med drama, c) oplevelse, erkendelse og viden om dramafagets betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling og d) kendskab til teater og drama i et pædagogisk, kulturpolitisk og samfundsmæssigt helhedsperspektiv. 10) Naturfag Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i den levende natur og det omgivende miljø, herunder de processer, der indgår i samspillet mellem menneske og natur, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere natur-, frilufts- og miljøpædagogiske aktiviteter med forskellige målgrupper samt udvikle et stimulerende miljø, der fremmer glæde ved og fortrolighed med naturen, c) bevidsthed om naturens og miljøets betydning for menneskets livsvilkår og udvikling og d) færdigheder i at anvende naturfaglige og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i en pædagogisk sammenhæng.«. Nr. 6 bliver herefter nr. 11. 13. § 16 affattes således: »§ 16. Bachelorprojektet bedømmes ved en individuel mundtlig prøve, hvor karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet, jf. § 6, stk. 5, og den studerendes mundtlige præstation ved prøven.«. 14. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Hvis afslutningen af bachelorprojektet placeres i 4. studieår, kan den ene af prøverne efter stk. 1 placeres i 3. studieår.«. 15. I § 19 tilføjes efter »jf. dog«: »§ 16 og«. 16. I § 20, stk. 2, ændres »specialet« til: »bachelorprojektet«. 17. I § 26, stk. 2, ændres »specialemne« til: »emne for bachelorprojekt«. 18. § 27, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) Centrale kundskabs- og færdighedsområder inden for de enkelte fag, jf. § 4, samt mål, indhold og omfang af fordybelsesperioder ud over bachelorprojektet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2. Omfanget af studieelementer, hvis omfang besluttes lokalt, angives i ECTS-point. 2) Undervisningsformer, herunder IT samt studierejse og andre særlige studieaktiviteter. 3) 1. studieårs tilrettelæggelse. 4) Praktik, herunder placering af 1. års øvelsespraktik og den uddannelsesmæssige progression gennem de tre praktikperioder. 5) Bachelorprojekt. 6) Mødepligt. 7) Studievejledning og faglig vejledning. 8) Standpunktsbedømmelse. 9) Prøver, herunder om a) prøveterminer, b) prøvekrav, c) prøvers gennemførelse, herunder om syge- og omprøver og d) prøveformer, herunder om gruppestørrelse ved gruppeprøver. 10) Merit og fritagelse for undervisningen på andet grundlag.«. 19. I § 32, nr. 5, ændres »speciale« til: »bachelorprojekt«. 20. I § 33 tilføjes efter »åben uddannelse«: »for undervisning efter dette kapitel«. § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001. Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt pædagoguddannelsen før 1. september 2001, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Institutionen fastsætter i studieordningen overgangsregler for studerende, som efter de hidtidig gældende regler højst har gennemført 1. studieår, og for studerende, der læser efter kapitel 5, højst har gennemført 1. del, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Undervisningsministeriet, den 23. juli 2001 P.M.V. Bo Kjems Fg. styrelseschef /Inga Roepstorff