Bekendtgørelse nr. 700 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke

Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke

Dokumentdato: 26. jun. 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med miljømærkning af produkter er at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst, samt at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter.

§ 2.§-link ↗

Det europæiske og det nordiske miljømærke er frivillige miljømærkeordninger af produkter, hvorved forstås både varer og tjenesteydelser.

§ 3.§-link ↗

Ansøgning om tildeling af det europæiske miljømærke (Blomsten) med tilhørende dokumenter indgives til miljømærkesekretariatet.

Stk. 2. Miljømærkesekretariatet indgår med hver licenshaver en standardkontrakt om betingelserne for anvendelsen af mærket.

§ 4.§-link ↗

Hverken ansøgningsgebyret eller det årlige gebyr omfatter udgifter til den prøvning og verifikation, der måtte være nødvendig for produkter, der er genstand for ansøgninger. Ansøgeren afholder selv omkostningerne ved sådan prøvning og verifikation.

§ 5.§-link ↗

Kapitel 8 - 11 i denne bekendtgørelse finder tillige anvendelse for det europæiske miljømærke.

§ 6.§-link ↗

Gebyret for ansøgning om det europæiske miljømærke udgør 3.500 kr. Gebyret betales ved indgivelse af ansøgning om tildeling af miljømærket og er en forudsætning for behandlingen af ansøgningen.

Stk. 2. Ansøgningsgebyret reduceres med 25 % for små og mellemstore virksomheder2) og med 25 % for virksomheder i udviklingslande3) . Reduktionerne er kumulative.

§ 7.§-link ↗

Det årlige gebyr for anvendelse af det europæiske miljømærke udgør 0,15% af licenshaverens årlige omsætning inden for Fællesskabet af det produkt, som har fået tildelt miljømærket, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Anvendelsesgebyret for en licenshaver udgør mindst 500 EURO om året for hver produktgruppe. Anvendelsesgebyret kan dog ikke overstige et beløb svarende til 25.000 EURO om året for hver produktgruppe. Omregning af det årlige anvendelsesgebyr til danske kroner skal ske på baggrund den officielle kurs på EURO den 31. december i det kalenderår gebyret vedrører.

Stk. 3. Anvendelsesgebyret reduceres med 25 % for små og mellemstore virksomheder4) og med 25 % for virksomheder i udviklingslande5) .

Stk. 4. Anvendelsesgebyret for EMASregisterede virksomheder6) og eller virksomheder med et akkrediteret ISO 14001 certifikat reduceres med yderligere 15 % på betingelse af, at ansøgeren i sin miljøpolitik udtrykkeligt har forpligtet sig til at overholde produktgruppekriterierne i standardkontraktens løbetid, og at denne forpligtelse er indarbejdet i virksomhedens miljømålsætning, samt at virksomheden fremsender kopi af den årlige bekræftede miljøredegørelse i forbindelse med oplysninger om den årlige omsætning, jf. § 30.

Stk. 5. Reduktionerne i henhold til stk. 3-4 er kumulative. Anvendelsesgebyret kan ikke reduceres med mere end i alt 50 %.

Stk. 6. Ved den årlige omsætning forstås det årlige salg inden for Fællesskabet. Den årlige omsætning baseres på priser ab fabrik eksklusive moms, når det produkt, som er blevet tildelt et miljømærke, er en vare. Den årlige omsætning baseres på leveringsprisen eksklusiv moms, når der er tale om tjenesteydelser.

Stk. 7. Udgifter til miljømærkede halvfabrikata skal trækkes fra ved beregningen af den årlige omsætning, jf. stk. 6, såfremt virksomheden dokumenterer udgiften.

§ 8.§-link ↗

Gebyrerne indbetales til Miljøstyrelsen efter bestemmelserne i kapitel 8 i denne bekendtgørelse.

§ 9.§-link ↗

Ansøgning om tildeling af det nordiske miljømærke med tilhørende dokumenter indgives til miljømærkesekretariatet.

Stk. 2. Ansøgningen skal udfærdiges på fællesnordiske ansøgningsskemaer om tildeling af miljømærkelicens. Stk. 3 . Ansøgeren skal underskrive ansøgningen. Producenten skal underskrive den del af ansøgningen, der vedrører producentens oplysninger og forpligtelser, uanset om ansøgningen indgives af en anden i handelskæden.

§ 10.§-link ↗

Ansøgning skal indgives for hver produktgruppe. En ansøgning kan omfatte flere produkter indenfor samme produktgruppe, såfremt de repræsenterer ensartede forhold udfra et miljøsynspunkt.

§ 11.§-link ↗

Miljømærkesekretariatet behandler ansøgningen efter kravene i de af Nordisk Miljømærkenævn vedtagne kriteriesæt for den pågældende produktgruppe samt regler for Nordisk Miljømærkning af produkter og træffer afgørelse om tildeling af miljømærke.

Stk. 2. Kriteriesættene gælder for en fastsat gyldighedsperiode, jf. dog § 47.

§ 12.§-link ↗

Ved tildeling af miljømærke opnår ansøgeren en licens, der giver licenshaver ret til at anvende mærket på det pågældende produkt.

§ 13.§-link ↗

Ansøgeren afholder selv omkostninger til tests, målinger og andre lignende omkostninger i forbindelse med ansøgningen.

Stk. 2. Licens- eller registreringshaver afholder selv omkostninger til tests, målinger og andre lignende omkostninger i forbindelse med dokumentation af fortsat overholdelse af kriteriesættet.

§ 14.§-link ↗

Licensen udstedes for det ansøgte produkt, som overholder produktgruppens kriteriesæt.

Stk. 2. Licensen kan dog omfatte flere produkter indenfor samme produktgruppe, hvis produkterne repræsenterer ensartede forhold udfra et miljøsynspunkt.

§ 15.§-link ↗

Licensen udstedes for kriteriesættets resterende gyldighedsperiode.

Stk. 2. Ved udløb af gyldighedsperioden for et kriteriesæt for en produktgruppe skal licenshaver ansøge på ny for at opretholde ret til anvendelse af mærket.

Stk. 3. Når kriteriesættets gyldighedsperiode forlænges uden ændringer, forlænges licensen uden ansøgning herom for samme tidsrum.

§ 16.§-link ↗

Licenshavere, som har fået tildelt licens af miljømærkesekretariatet, eller den som har registreret produktet i Danmark, har ret til at anvende det nordiske miljømærke i Danmark.

Stk. 2. Såfremt en licens, tildelt i et af de øvrige nordiske lande, ønskes anvendt i Danmark, skal der ansøges om registrering hos miljømærkesekretariatet. Ansøgningen skal udfærdiges på fællesnordiske ansøgningsskemaer om registrering af et miljømærket produkt. Licenshaveren skal tillige underskrive ansøgningen.

§ 17.§-link ↗

Licenshaver skal underrette miljømærkesekretariatet, før der sker væsentlige ændringer i produktionsprocessen, produktets sammensætning, konstruktion m.v. i forhold til den oprindelige ansøgning, som kan påvirke produktets egenskaber og miljøpåvirkning i relation til kriteriesættet.

Stk. 2. Miljømærkesekretariatet afgør, om ændringen er af en sådan karakter, at fornyet sagsbehandling er påkrævet for at undersøge, om produktet stadig opfylder kriteriesættet, jf. § 25.

§ 18§-link ↗

. Licensen eller registreringen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel af licens- eller registreringshaver.

§ 19.§-link ↗

Licensen eller registreringen kan overdrages til andre fysiske eller juridiske personer. Erhververen indtræder i overdragerens rettigheder og forpligtelser overfor miljømærkesekretariatet.

Stk. 2. Licens- eller registreringshaver skal underrette miljømærkesekretariatet om ejerskifte ved indsendelse af kopi af aftalen. Miljømærkesekretariatet foretager en registrering af erhververen.

§ 20.§-link ↗

Det miljømærkede produkts handelsnavn og parallelle handelsnavne skal være noteret sammen med licensen eller registreringen.

Stk. 2. Licens- eller registreringshaver skal underrette miljømærkesekretariatet om navneændringer heri.

§ 21.§-link ↗

Henvisning til det nordiske miljømærke i reklamer m.v. må kun ske, når der er udstedt licens på et miljømærket produkt, eller når et miljømærket produkt er registreret i Danmark, og kun i forbindelse med det bestemte produkt, der er omfattet af den tildelte licens eller registrering.

Stk. 2. Der må ikke ske henvisning til det nordiske miljømærke, når licensen eller registreringen er udløbet, ophørt eller inddraget.

Stk. 3. Ukorrekt eller vildledende anvendelse eller markedsføring af det nordiske miljømærke er ikke tilladt.

Stk. 4. Anvendelse eller markedsføring af et mærke eller logo, der kan føre til forveksling med det nordiske miljømærke, er ikke tilladt.

§ 22.§-link ↗

En licens- eller registreringshaver, som har fået tildelt licens eller registrering til at anvende det nordiske miljømærke, kan placere varemærket »Svanen« med licensnummer og eventuelt forklarende undertekst på produktet eller på emballagen. »Svanen« skal placeres holdbart og tydeligt på produktet eller på emballagen. I hvert kriteriesæt kan det være specielt anvist, hvordan »Svanen« skal placeres.

Stk. 2. »Svanens« farve, form og tekst er angivet i regler for Nordisk Miljømærkning af produkter.

§ 23.§-link ↗

Øvrige miljømærker, som er kontrolleret af en uafhængig tredjepart og livscyklusbaserede, er tilladte at anvende på et produkt, der er mærket med »Svanen«, såfremt disse øvrige miljømærker er godkendt for den aktuelle produktgruppe af Nordisk Miljømærkenævn.

Stk. 2. Det er tilladt, uanset stk. 1, at anvende det europæiske miljømærke samt det særlige økologimærke »Statskontrolleret økologisk« på et produkt, der er mærket med »Svanen«, såfremt der efter gældende regler for disse mærker er opnået ret hertil.

§ 24.§-link ↗

Gebyret for ansøgning om det nordiske miljømærke (Svanen) udgør 3.500 kr.

Stk. 2. Gebyr betales for hver indgivet ansøgning, jf. § 10.

Stk. 3. Gebyret betales ved indgivelse af ansøgning om tildeling af miljømærke.

§ 25.§-link ↗

Ved væsentlige ændringer efter § 17, der kræver fornyet sagsbehandling, betales et gebyr på 3.500 kr.

Stk. 2. Ved fornyet ansøgning efter § 15, stk. 2, som følge af revision af kriterierne for den ansøgte produktgruppe betales et gebyr på 3.500 kr.

§ 26.§-link ↗

Gebyr efter § 24 og § 25 tilbagebetales ikke, uanset om ansøgningen trækkes tilbage, eller om licensen tildeles eller ej.

§ 27.§-link ↗

Miljømærkesekretariatet afgør, om produkter repræsenterer ensartede forhold udfra et miljøsynspunkt efter § 10, samt om meddelte ændringer kræver betaling af gebyrer efter § 25.

§ 28.§-link ↗

Det årlige gebyr for anvendelse af det nordiske miljømærke udgør 0,4% af licenshaverens eller registreringshaverens årlige omsætning i Danmark af det produkt, som har fået tildelt miljømærket, eller som er registreret i Danmark.

Stk. 2. Anvendelsesgebyret kan ikke overstige 250.000 kr. om året per licens.

Stk. 3. Ved den årlige omsætning forstås det årlige salg i Danmark. Den årlige omsætning baseres på licens- eller registreringshavers salgspris eksklusive moms.

Stk. 4. Udgifter til miljømærkede halvfabrikata skal trækkes fra ved beregningen af den årlige omsætning, jf. stk. 3, såfremt virksomheden dokumenterer udgiften.

§ 29.§-link ↗

Miljømærkesekretariatet opkræver gebyrer for ansøgning og anvendelse i Danmark. Gebyrerne indbetales til Miljøstyrelsen.

§ 30.§-link ↗

Gebyret for anvendelse efter § 7 og § 28 betales forud hvert år på grundlag af en estimeret årlig omsætning af det miljømærkede produkt. Betalingen sker efter faktura fremsendt af miljømærkesekretariatet.

Stk. 2. Licens- eller registreringshaver skal inden 30 dage efter tildeling af licens eller registrering vurdere den årlige omsætning af det miljømærkede produkt.

Stk. 3. Miljømærkesekretariatet kan efter høring af licens- eller registreringshaver ændre licens- eller registreringshavers estimerede omsætning. De efterfølgende år estimerer miljømærkesekretariatet omsætningen på baggrund af sidste års faktiske omsætning og licens- eller registreringshavers forventninger til den fremtidige omsætning.

Stk. 4. I det år, hvor der tildeles licens eller opnås registrering, betales alene anvendelsesgebyr fra datoen for tildeling af licensen eller registreringen til kalenderårets afslutning. Ved ophør af licensen eller registreringen i et kalenderår betales alene anvendelsesgebyr fra kalenderårets begyndelse indtil datoen for ophør af licensen eller registreringen.

Stk. 5. Medmindre der betales maksimalt gebyr efter § 7, stk. 2, eller § 28, stk. 2, skal licens- eller registreringshaver hvert år ved kalenderårets afslutning indsende en attesteret revisorerklæring til miljømærkesekretariatet, der indeholder oplysninger om årets omsætning af det miljømærkede produkt.

Stk. 6. Miljømærkesekretariatet foretager en efterregulering af det indbetalte gebyr i forhold til produktets faktiske omsætning ved årets afslutning. Der sker tilbagebetaling af overskydende gebyr eller opkrævning af manglende gebyr.

§ 31.§-link ↗

Gebyret for anvendelse af miljømærker indbetales til Miljøstyrelsen senest 15 dage efter udgangen af den måned, hvor miljømærkesekretariatets, faktura jf. § 30, stk. 1, er modtaget.

Stk. 2. Betales gebyret ikke rettidigt, skal der betales rente herfor efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 88, stk. 2.

§ 32.§-link ↗

Der betales et særskilt gebyr på 100 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af gebyr.

§ 33.§-link ↗

Den europæiske og den nordiske miljømærkeordning administreres i Danmark af et miljømærkenævn, et miljømærkesekretariat, et koordinationsudvalg og Miljøstyrelsen.

§ 34.§-link ↗

Miljø- og energiministeren nedsætter et miljømærkenævn.

Stk. 2. Miljømærkenævnet har til formål at fremme udviklingen af frivillig miljømærkning af mindre miljøbelastende produkter både i europæisk og nordisk regi. Miljømærkenævnet skal endvidere sikre, at ordningerne udvikles på et fagligt, teknisk og miljømæssigt højt niveau i overensstemmelse med eksisterende og ny miljøviden, samt udbrede kendskabet til miljømærkeordningerne.

§ 35.§-link ↗

Miljømærkenævnet består af en formand og op til 11 andre medlemmer. Formanden og medlemmerne udpeges af miljø- og energiministeren, der ligeledes udpeger suppleanter for samtlige medlemmer. Næstformanden udpeges af nævnet blandt nævnets medlemmer. Nævnet søges sammensat således, at det har et alsidigt kendskab til erhvervsforhold, teknologi, miljø, arbejdsmiljø og forbrugeroplysning. Det tilstræbes, at såvel handel og industri som miljø- og forbrugerinteresser er ligeligt repræsenteret i nævnet. Følgende organisationer og myndigheder indstiller således: 1) Dansk Industri indstiller 1 medlem og 1 suppleant, 2) Det Danske Handelskammer indstiller 1 medlem og 1 suppleant, 3) Dansk Handel & Service indstiller 1 medlem og 1 suppleant, 4) Danmarks Naturfredningsforening indstiller 1 medlem og 1 suppleant, 5) Forbrugerrådet indstiller 1 medlem og 1 suppleant, 6) WWF Verdensnaturfonden indstiller 1 medlem og 1 suppleant, 7) Landsorganisationen i Danmark indstiller 1 medlem og 1 suppleant, 8) Erhvervsministeriet indstiller 1 medlem og 1 suppleant og 9) Miljø- og Energiministeriet indstiller 1 medlem og 1 suppleant.

Stk. 2. Herudover kan miljø- og energiministeren udpege op til 2 andre medlemmer samt suppleanter herfor.

Stk. 3. Arbejdsministeriet deltager med en repræsentant uden stemmeret i nævnets møder.

Stk. 4. Formanden skal være uafhængig af myndigheder og brancheorganisationer.

Stk. 5. Nævnets medlemmer udpeges for en 2-årig periode. Genudpegning kan finde sted.

§ 36.§-link ↗

Miljømærkenævnets opgave er at 1) fastlægge nævnets mandat for forhandling af kriterier og retningslinier for det nordiske miljømærke, 2) forhandle om det nordiske miljømærke efter nævnets mandat på Danmarks vegne ved formanden eller en suppleant herfor, 3) vurdere kriteriesæt og rådgive Miljøstyrelsen om forhandlingsmandat for det europæiske miljømærke, 4) fremme koordinationen mellem det europæiske og det nordiske miljømærke, 5) afgive indstilling til Nordisk Miljømærkenævn om udpegning af medlemmer til de nordiske ekspertgrupper inden for det nordiske miljømærkesamarbejde, 6) træffe afgørelse om principielle spørgsmål vedrørende administration af miljømærkeordningerne f.eks. prioritering af produktgrupper, informationspolitik, kontrolstrategi m.v., 7) behandle og træffe endelig afgørelse i klager over miljømærkesekretariatets afgørelser, 8) behandle og afgive indstilling til koordinationsudvalget vedrørende udkast til en årlig handlingsplan for miljømærkearbejdet, og 9) afgive årsberetning for miljømærkearbejdet til miljø- og energiministeren.

§ 37.§-link ↗

Miljø- og energiministeren indgår aftale med en privat organisation, der etablerer og driver et miljømærkesekretariat. Miljømærkesekretariatet har til opgave at 1) fungere som sekretariat for Miljømærkenævnet og gennemføre nævnets beslutninger, dog ikke i sager efter § 36, nr. 7, hvor Miljøstyrelsen fungerer som sekretariat, 2) fungere som sekretariat for koordinationsudvalget og gennemføre koordinationsudvalgets beslutninger, 3) bistå Miljømærkenævnet ved forhandling og vedtagelse af kriteriesæt for det nordiske miljømærke, 4) forestå arbejdet med udvikling og revision af kriteriesæt for produktgrupper i nordisk regi, 5) bistå Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af arbejdsplaner for Det europæiske Miljømærkenævn og ved arbejdsplanernes udmøntning, 6) bistå Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af forslag til nye eller reviderede kriteriesæt for produktgrupper indenfor det europæiske miljømærke, 7) foranstalte høring af interessenter og uafhængige eksperter som led i kriterieudviklingen, 8) forestå den daglige drift med behandling af ansøgninger om det europæiske og det nordiske miljømærke, registrering af importører af produkter tildelt det nordiske miljømærke, opkrævning af gebyrer m.v., 9) kontrollere licens- eller registreringshavers opfyldelse af de gældende kriterier, herunder inddragelse af licens eller registrering til anvendelse af det europæiske og det nordiske miljømærke, 10) overvåge og reagere overfor ulovlig anvendelse af det europæiske og det nordiske miljømærke, 11) bistå Miljøstyrelsen i forbindelse med markedsføring af det europæiske og det nordiske miljømærke, informationskampagner og andre informationsaktiviteter, 12) udarbejde udkast til en årlig handlingsplan og årsberetning for miljømærkearbejdet i Miljømærkenævnet og Miljømærkesekretariatet, og 13) udarbejde udkast til budgetter og ændringer heri samt udkast til årsregnskab for Miljømærkenævnet og Miljømærkesekretariatet.

§ 38.§-link ↗

Miljømærkesekretariatet udpeges af miljø- og energiministeren som et af de ansvarlige organer i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke.

Stk. 2. Miljømærkesekretariatet er ansvarlig for udførelsen af opgaver i forbindelse med tildeling af det europæiske miljømærke og kontrol med overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000.

§ 39.§-link ↗

Miljø- og energiministeren nedsætter et koordinationsudvalg bestående af formanden for Miljømærkenævnet, en repræsentant for Miljømærkesekretariatet og en repræsentant for Miljøstyrelsen.

Stk. 2. Koordinationsudvalget har til formål at sikre samspillet og sammenhængen mellem Miljømærkenævnets overordnede beslutninger og Miljømærkesekretariatets gennemførelse heraf.

Stk. 3. Koordinationsudvalget har til opgave at 1) godkende budgetter og ændringer heri samt årsregnskab for Miljømærkenævnet og Miljømærkesekretariatet, 2) godkende den årlige handlingsplan for Miljømærkenævnet og Miljømærkesekretariatet, 3) godkende gennemførelsen af informationskampagner, og 4) godkende ansættelse af personale i Miljømærkesekretariatet.

Stk. 4. Koordinationsudvalgets afgørelser træffes med almindeligt stemmeflertal.

Stk. 5. Koordinationsudvalget udarbejder selv sin forretningsorden, som godkendes af miljø- og energiministeren.

§ 40.§-link ↗

Miljøstyrelsen indgår årligt aftale med Miljømærkesekretariatet om den økonomiske ramme for det pågældende finansår.

Stk. 2. Det af koordinationsudvalget godkendte budget skal ligge inden for den ramme, som er fastsat efter stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og Energiministeriet fastsætter krav til regnskabsaflæggelsen, herunder tidsfristen herfor.

§ 41.§-link ↗

Forvaltningsloven finder anvendelse på sager, hvor der efter denne bekendtgørelse er eller vil blive truffet afgørelse af Miljømærkesekretariatet.

§ 42.§-link ↗

Når der er truffet afgørelse om tildeling eller registrering af mærket, er licens- eller registreringshavers navn, det licensierede produkt samt licens- eller registreringsnummeret offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Såfremt der træffes afgørelse om inddragelse af licensen eller registreringen til at anvende mærket, kan Miljømærkesekretariatet offentliggøre dette samt de i stk. 1. nævnte oplysninger.

§ 43.§-link ↗

Miljømærkesekretariatets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Miljømærkenævnet af afgørelsens adressat.

Stk. 2. Klage indgives skriftligt til Miljømærkesekretariatet inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen. Miljømærkesekretariatet sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til Miljømærkenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 44.§-link ↗

Afgørelser truffet af Miljømærkenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 45.§-link ↗

Inden licens tildeles, kan Miljømærkesekretariatet foretage kontrolbesøg hos ansøgeren eller producenten i disses forretningslokaler. Kontrollen omfatter lagerbeholdningen, produktionen, regnskabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelser.

Stk. 2. Licenshaveren skal selv kontrollere ved et kvalitetsprogram, at det miljømærkede produkt samt produktionsprocessen opfylder kravene i kriteriesættet. Licenshaver skal føre journal over resultater af foretagne tests og målinger til brug for dokumentation for overholdelse af kriteriesættene. Journalen skal bevares under licensens gyldighedsperiode. Miljømærkesekretariatet har adgang til journalen.

Stk. 3. Miljømærkesekretariatet foretager efterfølgende tilsyn med, at de gældende kriteriesæt overholdes. Tilsynet kan udføres i forretningslokaler hos producenter, underleverandører, importører, grossister samt detailhandlen fra de berørte parter. Tilsynet omfatter lagerbeholdningen, produktionen, regnskabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelser.

Stk. 4. Konstateres der fejl i forbindelse med kontrol eller tilsyn, kan Miljømærkesekretariatet pålægge licenshaveren at gennemføre ændringer i sin kvalitetsstyring.

§ 46.§-link ↗

Miljømærkesekretariatet kan inddrage licensen eller registreringen til at anvende det europæiske og det nordiske miljømærke i tilfælde, hvor licenshaver, registreringshaver eller produktet ikke opfylder kravene i det gældende kriteriesæt eller betingelserne for anvendelsen af miljømærket.

Stk. 2. Ved inddragelse af licensen eller registreringen bortfalder licens- eller registreringshavers ret til at anvende miljømærket. Ved inddragelse af licensen tildelt i et af de øvrige nordiske lande, inddrages den dertil hørende registrering i Danmark. Før der træffes beslutning om inddragelse af det europæiske eller det nordiske miljømærke, skal licens- eller registreringshaver høres og gives en tidsfrist til at afgive udtalelse herom.

Stk. 3. Er den konstaterede tilsidesættelse af kravene for produktet i kriteriesættet ikke af væsentlig karakter, kan Miljømærkesekretariatet inddrage licensen eller registreringen midlertidigt og angive en tidsfrist indenfor hvilken, licens- eller registreringshaver kan berigtige eller korrigere forholdene.

Stk. 4. Miljømærkesekretariatet kan pålægge licens- eller registreringshaver øvrige mindre bebyrdende korrigerende foranstaltninger til overholdelse af kriteriesættet f.eks. offentliggørelse af korrekte udsagn, såfremt det skønnes mere effektivt.

§ 47.§-link ↗

I særlige tilfælde, hvor der fremkommer væsentlig ny viden om påvirkninger af miljøet eller sundheden, kan Nordisk Miljømærkenævn ændre eller ophæve et kriteriesæt inden gyldighedsperiodens udløb med den virkning, at samtlige licenser og registreringer inddrages for den pågældende produktgruppe.

Stk. 2. Licens- eller registreringshaver skal ved ændring efter stk. 1 ansøge på ny for at opretholde ret til anvendelse af mærket.

§ 48.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger af betydning for afgørelse om ret til at anvende et miljømærke, jf. § 9, 2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at give oplysninger af betydning for afgørelse om ret til at anvende miljømærket, jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000, 3) anvender miljømærket, selvom produktet ikke er registeret i Danmark, eller selvom der ikke er udstedt licens på produktet i Danmark, jf. § 16, 4) undlader at meddele oplysning om ændringer efter § 17, stk. 1, § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 2, 5) henviser til miljømærket, selvom der ikke er udstedt licens på produktet i Danmark, eller selvom produktet ikke er registeret i Danmark, jf. § 21, stk.1, 6) henviser til det nordiske miljømærke, når licensen eller registreringen er udløbet, ophørt eller inddraget, foretager ukorrekt eller vildledende anvendelse eller markedsføring, anvender eller markedsfører et mærke eller logo, der kan føre til forveksling med det nordiske miljømærke, jf. § 21, stk. 2-4, 7) undlader at placere eller udforme varemærket »Svanen« korrekt jf. § 22, 8) mærker et produkt, mærket med »Svanen«, med et andet miljømærke, der ikke overholder kravene i § 23, 9) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter bekendtgørelsen, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, 10) anvender eller henviser til EF-miljømærket i reklamer, inden mærket er tildelt, jf. artikel 9, stk. 2, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000, 11) gør brug af falsk eller vildledende reklame, eller gør brug af mærke eller logo, der kan føre til forveksling med EF-miljømærket, jf. artikel 9, stk. 2, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000, 12) undlader at overholde reglerne om udformning af EF-miljømærket i bilag III i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 eller undlader at følge de fastsatte specifikationer for præsentation af miljøoplysninger, jf. artikel 8, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000, eller 13) undlader at anbringe EF-miljømærket og et nationalt mærke i overensstemmelse med artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 49.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001, dog træder § 30, stk. 1, først i kraft den 1. januar 2002.

Stk. 2. § 6 stk. 2, finder dog anvendelse på ansøgningsgebyr vedrørende ansøgninger indgivet efter den 12. december 20007) .

Stk. 3. § 7 finder dog anvendelse på anvendelsesgebyret for 2000.

Stk. 4. § 28, stk. 4, finder dog anvendelse på beregningen af anvendelsesgebyrer for 2000.

Stk. 5. Verserende klagesager om miljømærker, som var indgivet for miljømarkenævnet inden denne bekendtgørelses ikrafttræden færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Stk. 6. Den 1. august 2001 ophæves bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 1998 om det europæiske og det nordiske miljømærke med undtagelse af § 30, stk. 1, der ophæves den 1. januar 2002.