Bekendtgørelse nr. 693 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om indførelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser

Bekendtgørelse om indførelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser

Dokumentdato: 4. jul. 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Enhver statsborger i et EU-land og i et af de lande, der er omfattet af EØS-aftalen, kan her i landet som selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager optage eller udøve en af de former for virksomhed, der er omfattet af direktiv 99/42/EF, på samme vilkår, som gælder for danske statsborgere, hvis den pågældende opfylder betingelserne i artikel 3, 4 og 9 i direktivet, jf. dog § 3, stk.1.

Stk. 2. I øvrigt gælder bestemmelserne i direktivet med senere ændringer og berigtigelser, der er optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2.§-link ↗

§§ 3 og 4 finder anvendelse på de former for virksomhed, der fremgår af bilag A til direktiv 99/42/EF, hvis retten til at udøve de nævnte former for virksomhed her i landet er gjort afhængig af, at visse kvalifikationsbetingelser er opfyldt.

§ 3.§-link ↗

Den myndighed, der er kompetent i forhold til pågældende erhverv (den kompetente myndighed) påser, om betingelserne for erhvervsudøvelse her i landet er opfyldt. Den kompetente myndighed kan stille supplerende krav som betingelse for erhvervsudøvelsen i henhold til direktivets artikel 3.

Stk. 2. Den kompetente myndighed accepterer som dokumentation for, at betingelserne for erhvervsudøvelse her i landet er opfyldt, de dokumenter, som ansøgeren fremlægger til støtte for sin ansøgning i overensstemmelse med direktivets artikel 8 og 9.

Stk. 3. Ansøgninger om adgang til erhvervsudøvelse i henhold til stk. 1 og 2 skal behandles hurtigst muligt, og den kompetente myndighed skal senest fire måneder efter forelæggelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning træffe en begrundet afgørelse.

§ 4.§-link ↗

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, varetager de i direktivets artikel 10, stk. 2, omtalte koordinerende funktioner.

Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse i henhold til § 3 stk. 1 og 2, sendes med fornøden dokumentation til: Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, Danasvej 30, 1780 København V.

Stk. 3. Med ansøgningen skal følge et gebyr på kr. 500. Følger gebyret ikke med ansøgningen eller betales inden for en frist, der fastsættes af centeret, kan ansøgningen afvises.

Stk. 4. De kompetente myndigheder skal underrette centeret om afgørelser, der er truffet i medfør af § 3, stk. 1 og 2.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. juli 2001.