Bekendtgørelse nr. 537 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om adgang til oplysninger i GLR/CHR-VETSTAT

Bekendtgørelse om adgang til oplysninger i GLR/CHR-VETSTAT

Dokumentdato: 13. jun. 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ejeren eller forpagteren af en husdyrbesætning har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i GLR/CHR-VETSTAT registrerede oplysninger om det CHR-nummer, som besætningen er tilknyttet.

§ 2.§-link ↗

Apotekere, dyrlæger og foderstofvirksomheder har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i GLR/CHR-VETSTAT registrerede oplysninger, som de selv har indberettet til registeret.

Stk. 2. En dyrlæge har endvidere ret til at gøre sig bekendt med oplysninger om et givent CHR-nummer indberettet på baggrund af ordinationer foretaget af en anden dyrlæge, hvis oplysningerne er nødvendige for dyrlægens behandling af dyr tilknyttet den pågældende ejendom. Dyrlægen har dog ikke ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne om hvilken dyrlæge, der har foretaget ordinationer til GLR/CHR-VETSTAT.

§ 3.§-link ↗

Offentlige myndigheder har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i GLR/CHR-VETSTAT registrerede oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse eller for vedkommende myndigheds virksomhed i øvrigt.

§ 4.§-link ↗

Henvendelse vedrørende udlevering af oplysninger rettes til Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Stk. 2. Udlevering af oplysninger på grundlag af en rekvisition fra ejer eller forpagter af en husdyrbesætning, apoteker, dyrlæge eller foderstofvirksomhed kan ske i form af tildeling af et password, der giver adgang til skærmbillede, eller ved papirudskrift.

Stk. 3. Udlevering af oplysninger på grundlag af en rekvisition fra en offentlig myndighed kan ske ved papirudskrift eller via edb-medie.

§ 5.§-link ↗

For udlevering af oplysninger ved papirudskrift eller via edb-medie kræves betaling.

Stk. 2. Betaling for udlevering af oplysninger ved papirudskrift til ejer eller forpagter af en husdyrbesætning, apoteker, dyrlæge eller foderstofvirksomhed opkræves kun, hvis der er forløbet mindre end 6 måneder fra sidste udlevering, og der ikke godtgøres en særlig interesse heri.

§ 6.§-link ↗

For papirudskrifter, der udleveres, opkræves 10 kr. for første side og 5 kr. for hver følgende side.

Stk. 2. For udlevering af oplysninger via edb-medie opkræves de direkte omkostninger, herunder lønudgifter, der er forbundet med udleveringen. § 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.