Bekendtgørelse nr. 388 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om tilladelse til strafafbrydelse

Bekendtgørelse om tilladelse til strafafbrydelse

Dokumentdato: 17. maj 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Udstår en indsat fængselsstraf i et år eller derunder, kan fængslets eller arresthusets leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade, at straffuldbyrdelsen efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 1-2, midlertidigt afbrydes i til og med 3 måneder.

Stk. 2. I andre tilfælde afgøres spørgsmålet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 2.§-link ↗

Det er i almindelighed en forudsætning for strafafbrydelse, at den indsatte tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder strafafbrydelsen.

§ 3.§-link ↗

Tilladelse til strafafbrydelse gives for et bestemt tidsrum og for mindst 1 døgn.

Stk. 2. Før der gives tilladelse til strafafbrydelse, skal institutionens muligheder for at tillade udgang efter reglerne herom være udtømte. Strafafbrydelsen regnes i givet fald først fra udløbet af det tidspunkt, hvor den indsatte har fået tilladelse til udgang.

§ 4.§-link ↗

Eventuelle rejseudgifter afholdes af den indsatte efter tilsvarende retningslinier som ved udgang.

§ 5.§-link ↗

Institutionen udleverer et bevis for strafafbrydelsen til den indsatte og underretter Kriminalregistret om afgørelsen.

§ 6.§-link ↗

En tilladelse til strafafbrydelse kan tilbagekaldes i overensstemmelse med bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 3. § 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.