Bekendtgørelse nr. 354 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om telefonisk indtastning af dagpengekort mv.

Bekendtgørelse om telefonisk indtastning af dagpengekort mv.

Dokumentdato: 17. maj 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. sker som hovedregel på grundlag af en erklæring på tro og love, som medlemmet skal udfylde for hver udbetalingsperiode.

§ 2.§-link ↗

Arbejdsdirektoratet kan dog tillade, at en a-kasse kan udbetale arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger fra medlemmet. Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 er betinget af, at a-kassen opfylder bestemte administrative og tekniske vilkår. Den kan også gøres tidsbegrænset.

§ 3.§-link ↗

Et medlem af en a-kasse, der har en tilladelse efter § 2, kan vælge, om medlemmet vil udfylde en erklæring på tro og love, eller om medlemmet vil indtaste oplysningerne telefonisk. Stk. 2. A-kassen kan træffe afgørelse om, at et medlem ikke kan afgive telefonisk indtastede oplysninger, men i stedet skal udfylde en erklæring på tro og love som grundlag for udbetaling. Det er en betingelse herfor, at a-kassen er i begrundet tvivl, om medlemmet kan eller vil give korrekte oplysninger ved hjælp af telefonisk indtastning.

§ 4.§-link ↗

Det er en betingelse for at give tilladelse efter § 2, at a-kassens statsautoriserede revisor erklærer, 1) at a-kassens telefonsystem til telefonisk indtastning er sikkert, 2) at a-kassens edb-system er tilpasset dette telefonsystem og har tilstrækkelige sikkerhedsprocedurer, 3) at a-kassens system til telefonisk indtastning i øvrigt følger denne bekendtgørelses regler og vilkårene for tilladelsen, og 4) at a-kassens beskrivelser af de administrative rutiner (forretningsgange) på dette område opfylder § 6 i bekendtgørelsen om tilsynet med de statsanerkendte a-kassers administration m.v.

§ 5.§-link ↗

Telefonisk indtastede oplysninger skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor materialet har dannet grundlag for udbetaling.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juni 2001.1) Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 134 af 27. februar 1995 om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger.