§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på netvirksomheder, herunder netvirksomheder som drives som led i den kommunale forvaltning, og transmissionsvirksomheder, som ejer elforsyningsnet, hvoraf højst 35% målt som systemkilometer udgøres af net på over 150 kV, herunder jævnstrømsforbindelser til naboområder.
Stk. 2. Bekendtgørelsens kapitel 2-4 finder alene anvendelse på netaktiviteter og transmissionsaktiviteter. Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser finder tillige anvendelse på netvirksomhedens sideordnede aktiviteter og kapitalandele.
§ 2.§-link ↗
Ved netaktivitet forstås i denne bekendtgørelse forhold, som er omfattet af netbevilling, dog bortset fra forhold vedrørende offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 2. Ved transmissionsaktivitet forstås forhold, som er omfattet af transmissionsbevilling, dog bortset fra forhold vedrørende offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3. Ved sideordnet aktivitet forstås forhold, som ikke er omfattet af netbevilling eller transmissionsbevilling, men som virksomheden kan drive i medfør af reglerne i bekendtgørelsen nr. 186 af 20. marts 2000 om kollektive elforsyningsvirksomheders sideordnede aktiviteter m.v.
Stk. 4. Ved netaktiver forstås anlægsaktiver i form af kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger omkring strømførende anlæg. Anlægsaktiver, som anvendes til opfyldelse af offentlige forpligtelser, jf. elforsyningslovens § 9, stk. 1, anses dog ikke for netaktiver efter denne bekendtgørelse.
§ 3.§-link ↗
For hver netvirksomhed og transmissionsvirksomhed fastsættes en indtægtsramme efter reglerne i denne bekendtgørelse. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i et kalenderår i en reguleringsperiode kan opppebære ved indtægter, der vedrører netaktiviteter henholdsvis transmissionsaktiviteter.
Stk. 2. Hvis en juridisk person har bevilling til både netvirksomhed og transmissionsvirksomhed, fastsættes der en indtægtsramme for hver af de to virksomheder.
§ 4.§-link ↗
Energitilsynet fastsætter en indtægtsramme for hver virksomhed senest 3 måneder forud for en fireårig reguleringsperiode.
Stk. 2. Den første reguleringsperiode løber fra 1. januar 2000 til 31. december 2003. Fastsættelse af indtægtsrammen for denne periode sker efter reglerne i kapitel 3.
Stk. 3. Indtægtsrammen fastsættes som en årlig ramme for hvert kalenderår i reguleringsperioden.
Stk. 4. Energitilsynet udmelder forud for hvert kalenderår i reguleringsperioden en justeret indtægtsramme for kalenderåret, jf. § 24.
§ 5.§-link ↗
indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af omkostninger til drift, afskrivninger og forrentning ved en effektiv drift af virksomheden, jf. elforsyningslovens § 70, stk. 2.
§ 6.§-link ↗
indtægtsrammen består af summen af følgende beløb: 1) De gennemsnitlige årlige omkostninger til drift i den foregående reguleringsperiode, dog bortset fra finansielle omkostninger og omkostninger til de i nr. 4 nævnte aktiviteter. Beløbet korrigeres for pris- og lønudvikling på grundlag af indekset i bilag 1. 2) Afskrivninger på grundlag af aktivernes ultimoværdi i den foregående reguleringsperiode, beregnet efter § 8. 3) Forrentning fastsat efter §§ 9-10. 4) Omkostninger til aktiviteter, som indregnes med de af virksomheden faktisk afholdte omkostninger i reguleringsperioden, jf. § 11.
Stk. 2. Ved fastsættelse af indtægtsrammen forud for en reguleringsperiode fastsættes beløbet efter stk. 1, nr. 1, foreløbigt på grundlag af omkostningerne i den del af den foregående reguleringsperiode, for hvilken der er aflagt årsregnskaber. Afskrivningerne efter stk. 1, nr. 2, beregnes foreløbigt på grundlag af aktivværdierne i det seneste regnskab. Når årsregnskab for den resterende del af den forgående reguleringsperiode foreligger, fastsættes de endelige beløb efter stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 3. Den del af indtægtsrammen, der skal dække omkostningerne til aktiviteterne nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, benævnes omkostningsrammen.
Stk. 4. Det i stk. 1, nr. 1, nævnte beløb eksklusive korrektion for pris- og lønudvikling, kan ikke overstige den gennemsnitlige årlige omkostningsramme eksklusive afskrivninger for den foregående reguleringsperiode.
Stk. 5. Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter §§ 12 og 13.
§ 7.§-link ↗
Hvis to eller flere virksomheder fusionerer, opgøres den fortsættende/nye virksomheds indtægtsramme for den resterende del af den reguleringsperiode, hvori fusionen finder sted, ved at sammenlægge de fusionerende virksomheders indtægtsrammer for denne periode. Indtægtsrammen for den følgende reguleringsperiode opgøres på grundlag af en sammenlægning af de fusionerede virksomheders gennemsnitlige årlige omkostninger i den reguleringsperiode, hvori fusionen finder sted.
Stk. 2. Hvis en virksomhed opdeles, opgøres indtægtsrammerne for den resterende del af reguleringsperioden for de enkelte opdelte virksomheder på grundlag af den del af indtægtsrammen, som kan henføres til hver af disse virksomheder. De omkostninger, der indgår ved beregningen af indtægtsrammen for den efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, opgøres for hver af de opdelte virksomheder på baggrund af de årlige omkostninger, der kan henføres til den pågældende virksomhed i hele den reguleringsperiode, hvori opdelingen finder sted.
§ 8.§-link ↗
De afskrivninger, der indregnes i indtægtsrammen, beregnes på grundlag af aktivernes ultimoværdi i den foregående reguleringsperiode.
Stk. 2. Afskrivninger på investeringer, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i indtægtsrammen med virkning fra 1. januar året efter, at investeringen er foretaget.
Stk. 3. Afskrivninger på aktiver, som indgår i åbningsbalancen pr. 31. december 1999, jf. kapitel 6, beregnes som lige store årlige beløb over aktivernes forventede restlevetid, jf. § 32, stk. 2.
Stk. 4. Afskrivninger på aktiver idriftsat 1. januar 2000 og senere sker efter regler, som vil blive fastsat af miljø- og energiministeren, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 2.
§ 9.§-link ↗
Den forrentning, som indregnes i indtægtsrammen, fastsættes på grundlag af netaktivernes ultimoværdi i den foregående reguleringsperiode i henhold til virksomhedens regnskaber.
Stk. 2. Investeringer i netaktiver, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra 1. januar året efter, at investeringen er foretaget.
Stk. 3. Energitilsynet fastsætter forrentningssatsen med baggrund i renteforholdene for risikofrie finansielle papirer, tillagt en procentstørrelse dels til dækning af medfinansiering af nyanlæg ud fra hvorledes dette sker på et konkurrencepræget marked, dels til dækning af nettofinansiering af omsætningsformuen ud fra det normale gennemsnitlige niveau for nettoomsætningsformue i forhold til netaktivværdien i virksomhederne.
§ 10.§-link ↗
Forretningssatsen efter § 9 kan forhøjes i et nærmere angivet antal år, hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at der foreligger et af følgende, væsentligt ændrede forhold end de, der har betinget udregningen af indtægtsrammen: 1) Der af hensyn til forsyningssikkerheden opstår behov for nyinvesteringer med deraf følgende uhensigtsmæssig forøget fremmedfinansiering etc. 2) Der som følge af lovgivningsmæssige krav eller påbud opstår omkostninger, som i særlig grad påvirker den pågældende virksomhed sammenlignet med øvrige virksomheder. 3) Der gennemføres større rationaliseringstiltag i en virksomhed, som medfører væsentlig forøgede omkostninger ved afskedigelse af tjenestemandsansatte med rådighedsløn sammenlignet med afskedigelse af ikke-tjenestemandsansatte uden rådighedsløn.
Stk. 2. Forhøjelse af forretningssatsen på grundlag af øgede omkostninger ved rationaliseringstiltag som nævnt i stk. 1, nr. 3, kan alene ske med henblik på en delvis kompensation af de forøgede omkostninger.
Stk. 3. Forrentningssatsen kan endvidere forøges i et nærmere angivet antal år, hvis en væsentlig del af en virksomheds investeringer i netaktiver er foretaget før 1. januar 1980, og hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at den som følge af inflationsmæssig forringelse af aktivernes værdi er stillet væsentligt ringere med hensyn til finansiering af reinvesteringer end tilsvarende virksomheder med et nyere kapitalapparat.
§ 11.§-link ↗
Ved fastlæggelse af indtægtsrammen forud for reguleringsperioden indregnes omkostninger til nedenstående aktiviteter med de af virksomheden budgetterede størrelser: 1) omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder, 2) omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til stærkstrømsloven og regler udstedt i medfør heraf, 3) omkostninger til overordnede net, 4) omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter lovens §§ 40-42, 5) omkostninger som virksomheden er pålagt i henhold til elforsyningslovens § 51, stk. 2, og § 78, stk. 6, og 6) afskrivning af et aktiv optaget i åbningsbalancen som modsvar til gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. § 34, stk. 2,
Stk. 2. Afskrivninger på et aktiv optaget som modsvar til gæld vedrørende tjenestemandspensioner efter stk. 1, nr. 6, sker over en afviklingsperiode, som godkendes af Energitilsynet. Den årlige afskrivning kan maksimalt svare til 1,0 øre pr. transporteret kWh. Den årlige afskrivning kan dog uanset bestemmelsen i 2. punktum fastsættes således, at aktivet er fuldstændig afskrevet ved udgangen af den 1. bevillingsperiode.
§ 12.§-link ↗
Effektiviseringskravet udmøntes ved et generelt krav fastsat af miljø- og energiministeren, som alle virksomheder skal overholde, og et individuelt krav til den enkelte virksomhed fastsat af Energitilsynet under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale i sammenligning med andre virksomheder.
Stk. 2. Effektiviseringskravet efter stk. 1 fastsættes forud for en reguleringsperiode med gyldighed for hele perioden.
§ 13.§-link ↗
Energitilsynets fastlæggelse af den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale sker på baggrund af en sammenligning (benchmarking) af virksomhedernes omkostninger til drift og afskrivninger i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, i den foregående reguleringsperiode sammenholdt med virksomhedernes netvolumen.
Stk. 2. Ved benchmarking efter stk. 1 ses der bort fra omkostninger vedrørende 220 kV-nettet.
Stk. 3. Når de gennemsnitlige, årlige omkostninger til drift og afskrivninger i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1 og 2 er fastlagt endeligt, jf. § 6, stk. 2, foretages en korrigeret benchmarking. Sker der herved ændring af den enkelte virksomheds effektivitetstal, ændres det individuelle effektivitetskrav efter § 12, stk. 1, tilsvarende med virkning for hele reguleringsperioden.
§ 14.§-link ↗
Indtægtsrammen for hvert kalenderår i reguleringsperioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2003 fastsættes som summen af nedenstående størrelser: 1) Driftsomkostningerne vedrørende netaktiviteter i henhold til virksomhedens 1998-regnskaber. Ved opgørelsen af driftomkostningerne ses bort fra eventuelle driftsførte indtægter og udgifter ved køb eller salg af aktiver. Endvidere fratrækkes følgende omkostninger: a) afskrivninger, b) henlæggelser, c) finansielle udgifter, d) omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder, e) omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til elforsyningsloven og regler i medfør heraf, f) omkostninger til overordnede net, g) omkostninger ved nettab, h) omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter elforsyningslovens §§ 40-42, i) omkostninger som virksomheden er pålagt i henhold til elforsyningslovens § 51, stk. 2, og § 78, stk. 6, j) omkostninger til afholdelse af elsikkerhedsdage for selskabets medarbejdere, deltagelse i møder og kurser vedrørende elsikkerhedsspørgsmål, deltagelse i Elektricitetsrådets arbejde i råd, udvalg og arbejdsgrupper og lignende opgaver vedrørende elsikkerhed, og k) opkrævet underdækning fra foregående periode, hvorefter indregnet overdækning fra foregående periode tillægges. Summen korrigeres for pris-og lønudvikling på grundlag af indekset i bilag 1. 2) Afskrivninger, jf. §18. 3) Forrentning, jf. §§ 19-21. 4) Omkostninger til nedenstående aktiviteter med de af virksomheden budgetterede størrelser: a) omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder, b) omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til elforsyningsloven og regler i medfør heraf, c) omkostninger til overordnede net, d) omkostninger ved nettab, e) omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter elforsyningslovens §§ 40-42, f) afskrivning af et aktiv optaget i åbningsbalancen som modsvar til gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. § 34, stk. 2, g) transaktionsomkostninger som følge af overgangen til den nye regulering (herunder omkostninger i forbindelse med selskabsomdannelse), h) meromkostninger til måling som følge af den nye regulering i henhold til reglerne om systemansvarlig virksomhed, i) omkostninger som virksomheden er pålagt i henhold til elforsyningslovens § 51, stk. 2, og § 78, stk. 6.
Stk. 2. For kalenderårene 2002 og 2003 indregnes omkostninger til nettab i henhold til virksomhedens regnskaber for år 2000 i omkostningerne efter stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Afskrivninger på et aktiv optaget som modsvar til gæld vedrørende tjenestemandspensioner efter stk. 1, nr. 4, litra f, sker over en afviklingsperiode, som godkendes af Energitilsynet. Den årlige afskrivning kan maksimalt svare til 1,0 øre pr. transporteret kWh. Den årlige afskrivning kan dog uanset bestemmelsen i 2. punktum fastsættes således, at aktivet er fuldstændig afskrevet ved udgangen af den 1. bevillingsperiode.
Stk. 4. Summen af omkostningerne efter stk. 1, nr. 1 og 2, betegnes omkostningsrammen.
Stk. 5. Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter § 22.
§ 15.§-link ↗
Hvis en virksomheds driftsomkostninger i 1998 har været meget atypiske set i forhold til tilsvarende omkostninger over en forudgående årrække, kan Energitilsynet beslutte, at der ved opgørelse af driftsomkostningerne efter § 14, stk. 1, nr. 1 skal ske en korrektion, således at virksomhedens omkostningsramme for 2000 og 2001 kommer til at afspejle selskabets typiske driftsomkostninger.
Stk. 2. Ansøgning om korrektion efter stk. 1, samt dokumentation for, at der foreligger meget atypiske driftsomkostninger, skal indsendes til Energitilsynet senest den 1. juli 2001.
§ 16.§-link ↗
Energitilsynet kan beslutte, at en virksomheds omkostningsramme skal forhøjes eller reduceres, hvis der som følge af en udvidelse, formindskelse eller ændring af en virksomheds elforsyningsnet sker væsentlige ændringer i størrelsen af de driftsomkostninger, som er lagt til grund ved fastsættelse af indtægtsrammen.
§ 17.§-link ↗
Hvis to eller flere virksomheder har fusioneret efter 1. januar 1998, opgøres omkostningerne efter § 14, stk. 1, nr. 1, på grundlag af en sammenlægning af de fusionerede virksomheders omkostninger i henhold til deres 1998-regnskaber. Er en virksomhed blevet opdelt efter 1. januar 1998, opgøres omkostningerne efter §14, stk. 1, nr. 1, for de enkelte virksomheder på grundlag af den del af 1998-regnskabet, som kan henføres til de enkelte, udskilte virksomheder.
§ 18.§-link ↗
Afskrivningerne foretages på grundlag af de aktiver, som indgår i den i henhold til kapitel 6 opgjorte åbningsbalance pr. 1. januar 2000, og som anvendes ved udførelse af netaktiviteter.
Stk. 2. Afskrivning på netaktiver, som indgår i åbningsbalancen, beregnes som lige store årlige beløb over aktivernes forventede restlevetid, jf. § 32, stk. 2.
Stk. 3. Afskrivninger på aktiver, som indgår i åbningsbalancen med halvdelen af anskaffelsesprisen, beregnes som lige store årlige beløb over halvdelen af aktivets standardlevetid i henhold til bilag 2.
Stk. 4. Afskrivninger på bygninger, som indgår i åbningsbalancen, beregnes som lige store årlige beløb over bygningernes forventede restlevetid. Den forventede restlevetid fastsættes på baggrund af standardlevetiden i henhold til bilag 2.
Stk. 5. Afskrivninger på aktiver, som anvendes ved udførelse af netaktiviteter, og som idriftsættes i løbet af reguleringsperioden, indregnes i indtægtsrammen med virkning fra 1. januar det følgende år.
Stk. 6. Afskrivninger efter stk. 5 beregnes på grundlag af de bogførte selvkost- eller anskaffelsespriser inklusive normale finansieringsomkostninger. Anlægsaktiver med en kost- eller anskaffelsespris under den skattemæssige småaktivgrænse udgiftsføres i anskaffelsesåret.
Stk. 7. Afskrivninger efter stk. 5 beregnes som lige store årlige beløb over den i bilag 2 angivne standardlevetid.
Stk. 8. Ved beregning af omkostningsrammen for 2001 indregnes afskrivninger på aktiver, som idriftsættes i 2000, jf. stk. 5, foreløbigt på grundlag af de budgetterede idriftsættelser i 2000 og korrigeres efterfølgende på grundlag af regnskab for 2000, jf. § 25, stk. 3.
§ 19.§-link ↗
Den forrentning, som indregnes i indtægtsrammen, fastsættes på grundlag af netaktivernes værdi ifølge den i henhold til kapitel 6 opgjorte åbningsbalance.
Stk. 2. Netaktiver, som idriftsættes i løbet af reguleringsperioden, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra 1. januar det følgende år.
Stk. 3. Ved beregning af indtægtsrammen for 2001 indregnes netaktiver, som idriftsættes i 2000, foreløbigt i forrentningsgrundlaget på grundlag af budgetterede størrelser og korrigeres efterfølgende på grundlag af regnskab for 2000, jf. § 25, stk. 3.
§ 20.§-link ↗
Forrentningssatsen for en virksomhed med en soliditet på 40 % og derunder fastsættes af Energitilsynet med baggrund i renteforholdene for risikofrie finansielle papirer, tillagt en procentstørrelse dels til dækning af medfinansiering af nyanlæg ud fra hvorledes dette sker på et konkurrencepræget marked, dels til dækning af nettofinansiering af omsætningsformuen ud fra det normale gennemsnitlige niveau for nettoomsætningsformue i forhold til netaktivværdien i virksomhederne.
Stk. 2. Energitilsynet kan i løbet af reguleringsperioden ændre forrentningssatsen med virkning for den resterende del af perioden som følge af ændringer i de forhold, som har ligget til grund for fastsættelse af satsen, jf. stk. 1.
Stk. 3. Forrentningssatsen for virksomheder med soliditet på over 40% reduceres i forhold til satsen fastsat efter stk. 1 med 0,1 procentpoint for hver 1 procentpoints stigning i soliditet i forhold til en soliditet på 40%, dog således at ingen virksomhed får en lavere forrentningssats end 1%.
Stk. 4. Soliditeten efter stk. 1 og 3 opgøres som andelen af egenkapital medgået ved finansiering af netaktiverne og beregnes således: Egenkapital medgået ved finansiering af netaktiverne divideret med den samlede kapital medgået ved finansiering af netaktiverne, multipliceret med 100. Ved beregning af soliditeten ses bort fra indvirkningen af gæld til kommunen vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. § 34, stk. 2.
Stk. 5. Beregningen af soliditeten efter stk. 4 sker med virkning for 2000 på baggrund af åbningsbalancen efter kapitel 6.
Stk. 6. Beregning af soliditeten efter stk. 4 med virkning for 2001 sker på baggrund af balancen primo 2001. Soliditeten fastsættes foreløbigt på grundlag af den budgetterede balance primo året og korrigeres efterfølgende på grundlag af regnskab for 2000, jf. § 25, stk. 3.
Stk. 7. Uanset stk. 3 fastsættes forrentningssatsen for den del af netaktiverne, som er finansieret af fri egenkapital, efter stk. 1.
§ 21.§-link ↗
Forrentningssatsen efter § 20 kan forhøjes i et nærmere angivet antal år, hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at der foreligger et af følgende, væsentligt ændrede forhold end de, der har betinget udregningen af indtægtsrammen: 1) Der opstår af hensyn til forsyningssikkerheden behov for nyinvesteringer med deraf følgende uhensigtsmæssig forøget fremmedfinansiering etc. 2) Der opstår som følge af lovgivningsmæssige krav eller påbud omkostninger, som i særlig grad påvirker den pågældende virksomhed sammenlignet med øvrige virksomheder. 3) Der gennemføres større rationaliseringstiltag i en virksomhed, som medfører væsentligt forøgede omkostninger ved afskedigelse af tjenestemandsansatte med rådighedsløn sammenlignet med afskedigelse af ikke-tjenestemandsansatte uden rådighedsløn.
Stk. 2. Forhøjelse af forrentningssatsen på grundlag af øgede omkostninger ved rationaliseringstiltag som nævnt i stk. 1 nr. 3 kan alene ske med henblik på en delvis kompensation af de forøgede omkostninger.
Stk. 3. Forrentningssatsen kan forøges i et nærmere angivet antal år, hvis en væsentlig del af en virksomheds investeringer i netaktiver er foretaget før 1. januar 1980, og hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at virksomheden som følge af inflationsmæssig forringelse af aktivernes værdi er stillet væsentligt ringere end tilsvarende virksomheder med et nyere kapitalapparat med hensyn til finansiering af reinvesteringer.
§ 22.§-link ↗
Effektiviseringskravet udmøntes ved et generelt krav, som alle virksomheder skal overholde, og et individuelt krav til den enkelte virksomhed fastsat af Energitilsynet under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale i sammenligning med andre virksomheder.
Stk. 2. Det generelle effektiviseringskrav efter stk. 1 udgør for år 2000 3% af den fastsatte omkostningsramme, og yderligere 3% heraf i hvert af årene 2001, 2002 og 2003.
Stk. 3. For 2000 og 2001 beregnes det beløb til afskrivninger, som indgår i omkostningsrammen nævnt i stk. 2, på grundlag af aktiverne i åbningsbalancen pr. 1. januar 2000 som opgjort efter kapitel 6.
Stk. 4. Det individuelle krav fastsættes med virkning fra 1. januar 2002.
§ 23.§-link ↗
Tidspunktet for Energitilsynets udmelding af indtægtsrammerne for år 2000 fastsættes af Energitilsynet under hensyntagen til virksomhedernes mulighed for selskabsdannelse med virkning fra 1. januar 2000.
§ 24.§-link ↗
Forud for hvert kalenderår i en fireårig reguleringsperiode udmelder Energitilsynet en justeret indtægtsramme for kalenderåret under hensyn til ændringer i forrentningssatsen og i forrentnings- og afskrivningsgrundlaget i forhold til det, der blev lagt til grund ved fastlæggelsen af indtægtsrammen, jf. § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2, henholdsvis § 18, stk. 5, og § 19, stk. 2, samt § 20, stk. 2, og under hensyn til den forventede pris- og lønudvikling i året.
Stk. 2. Der udmeldes ikke justerede rammer for 2000 og 2001.
§ 25.§-link ↗
Ved udgangen af hvert kalenderår i en reguleringsperiode foretager Energitilsynet følgende korrektion i indtægtsrammen for det pågældende kalenderår: 1) Den del af indtægtsrammen, der dækker de i § 6, stk. 1, nr. 1, henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 1, nævnte driftsomkostninger, korrigeres under hensyn til den faktiske pris- og lønudvikling i kalenderåret i henhold til indekset i bilag 1. 2) De faktiske omkostninger i kalenderåret ved aktiviteter omfattet af § 11 henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 4, indregnes til erstatning for de budgetterede størrelser.
Stk. 2. For kalenderårene 2000 og 2001 sker korrektionen efter stk. 1, nr. 1, under hensyn til pris- og lønudviklingen i de fire kvartaler, som afsluttes med tredje kvartal af det pågældende kalenderår i henhold til indekset i bilag 1.
Stk. 3. For kalenderåret 2001 korrigeres afskrivninger og forrentning på grundlag af ændringer i afskrivnings- og forrentningsgrundlaget som følge af investeringer i år 2000 i henhold til regnskab for år 2000, og som følge af eventuelle ændringer i forrentningssatsen for 2001, jf. § 20, stk. 2, og § 20, stk. 6.
Stk. 4. Ved korrektion af indtægtsrammen for henholdsvis kalenderårene 2000 og 2001 indregnes de faktiske omkostninger til lokalt samarbejde om energibesparelser i henhold til kapitel 3 i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget og regler og påbud fastsat i henhold til disse bestemmelser.
Stk. 5. Ved korrektion af indtægtsrammen for henholdsvis kalenderårene 2000 og 2001 indregnes de faktiske omkostninger i forbindelse med afholdelse af elsikkerhedsdage for selskabets medarbejdere, deltagelse i møder og kurser vedrørende elsikkerhedsspørgsmål, deltagelse i Elektricitetsrådets arbejde i råd, udvalg og arbejdsgrupper og lignende opgaver vedrørende elsikkerhed.
Stk. 6. Ved korrektion af indtægtsrammen for kalenderåret 2001 indregnes de faktiske omkostninger til tilsyn og kontrol med betaling for offentlige serviceforpligtelser, som udføres efter regler fastsat efter elforsyningsloven.
Stk. 7. Ved korrektion af indtægtsrammen for 2001 indregnes de faktiske omkostninger ved, at eventualforpligtelser som nævnt i § 34, stk. 3, aktualiseres i 2001. Energitilsynet kan dog beslutte, at omkostningerne skal indregnes i indtægtsrammerne over en årrække.
§ 26.§-link ↗
Der foreligger overdækning, hvis virksomhedens indtægter fra netaktiviteter eller transmissionsaktiviteter, herunder fra salg af ydelser, investeringsbidrag og betaling for at stille transmissionsnet til rådighed for systemansvaret, jf. elforsyningslovens § 21, stk. 2, overstiger den korrigerede indtægtsramme, jf. § 25. Der foreligger underdækning, hvis de nævnte indtægter er mindre end den korrigerede indtægtsramme.
Stk. 2. Overdækning eller underdækning for hvert kalenderår i en reguleringsperiode registreres på en periodiseringskonto og indregnes i indtægtsrammen for det første kalenderår i den næste reguleringsperiode.
§ 27.§-link ↗
For hvert kalenderår opgøres følgende beløb, som er til fri disposition for virksomheden: 1) Den del af den i henhold til stk. 2 beregnede ekstraordinære effektiviseringsgevinst, som ikke overstiger 5% af den korrigerede indtægtsramme. 2) Forrentning af den i § 36, stk. 2, nævnte indskudskapital, beregnet efter den i § 9, stk. 3, henholdsvis § 20, stk. 1, fastsatte forrentningssats. 3) Indtægter fra kapitalandele og sideordnet aktivitet, som er finansieret af kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over.
Stk. 2. Hvis de faktiske omkostninger til drift og afskrivninger vedrørende transmissionsaktiviteter henholdsvis netaktiviteter i kalenderåret er mindre end den korrigerede omkostningsramme for kalenderåret med fradrag af årets effektiviseringskrav, er der opnået en ekstraordinær effektiviseringsgevinst svarende til forskellen mellem de to beløb. En ekstraordinær effektiviseringsgevinst kan alene optjenes i de år i en reguleringsperiode, for hvilken Energitilsynet fastsætter individuelle effektiviseringskrav i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 28.§-link ↗
Summen af de i § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, opgjorte beløb kan ikke overstige et maksimumsbeløb beregnet for det pågældende kalenderår. Maksimumsbeløbet beregnes som den korrigerede indtægtsramme efter § 25 fratrukket summen af driftsomkostninger, afskrivninger og nettorenteudgifter vedrørende transmissionsaktiviteter henholdsvis netaktiviteter.
§ 29.§-link ↗
Skat i netvirksomheden henholdsvis transmissionsvirksomheden betales pro rata af indtægter til fri disposition, jf. § 27, stk. 1, og af indtægter, som ikke er til fri disposition, i forhold til de to indtægters indbyrdes størrelsesforhold.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indtægter, som ikke er til fri disposition, opgøres som summen af følgende størrelser: 1) Det i § 28 nævnte maksimumsbeløb, fratrukket indtægter til fri disposition i henhold til § 27, stk. 1, nr. 1 og 2. 2) Afkast af bunden egenkapital, jf. § 35, stk. 2, placeret i bevillingspligtige elforsyningsvirksomheder.
§ 30.§-link ↗
Virksomheden skal beslutte, hvordan de indtægter som er til fri disposition, jf. § 27, stk. 1, og som ikke udloddes eller anvendes til nedsættelse af prisen på virksomhedens transmissionsydelser henholdsvis netydelser, fordeles til finansiering af netaktiviteter, transmissionsaktiviteter, sideordnede aktiviteter eller kapitalandele.
§ 31.§-link ↗
Indtægter, som ikke er til fri disposition, herunder afkast af bunden kapital placeret i kapitalandele i bevillingspligtige virksomheder, anvendes til dækning af de i elforsyningslovens § 69, stk. 1, nævnte udgifter.
§ 32.§-link ↗
Ved udarbejdelsen af en virksomheds kapitalopgørelse og åbningsbalance værdisættes netaktiverne ud fra standardpriserne i bilag 3, idet der på grundlag af det i bilaget angivne prisindeks foretages en regulering af standardprisen til niveauet på det beregnede investeringstidspunkt, jf. stk. 2. Den således regulerede pris nedskrives frem til den 31. december 1999 med lige store årlige beløb over standardlevetiden, jf. bilag 3, fra det beregnede investeringstidspunkt, jf. stk. 2.
Stk. 2. Det beregnede investeringstidspunkt opgøres på baggrund af standardlevetiden, jf. bilag 3, sammenholdt med virksomhedens skøn over den forventede restlevetid.
Stk. 3. Fastlæggelse af netaktivværdier efter stk. 1 og 2 på netaktiver, som ikke indgår i bilag 3, sker på grundlag af standardpriserne og standardlevetiderne i bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1182 af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV.
Stk. 4. Stikledninger er ikke netaktiver, men kan værdisættes efter bestemmelserne i stk. 1-3.
§ 33.§-link ↗
Ved udarbejdelse af kapitalopgørelser og åbningsbalancer værdisættes faste ejendomme efter den seneste offentlige vurdering. Driftsmateriel, herunder biler, maskiner, andre tekniske anlæg, inventar, edb-udstyr og teleforbindelser ansættes til halvdelen af anskaffelsespriserne. Kapitalandele i andre virksomheder værdisættes efter indre værdis metode ud fra balancerne i de pågældende virksomheders regnskaber. Andre aktiver værdisættes efter reglerne i årsregnskabsloven.
§ 34.§-link ↗
Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres virksomhedens fremmedkapital. Fremmedkapitalen udgøres af kapital, som i henhold til årsregnskabsloven er gæld eller hensættelser.
Stk. 2. I virksomheder med forpligtelser over for en kommune som følge af kommunens betaling af tjenestemandspension optjent inden 31. december 1999, hvortil der ikke er hensat midler, optages den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse som gæld til kommunen i åbningsbalancen. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med virksomheder, der drives som led i den kommunale forvaltning.
Stk. 3. I virksomheder, som hæfter for gældsforpligtelser i medfør af elforsyningslovens § 46, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden lovens ikrafttræden, jf. lovens § 69, stk. 1, 2. punktum, opgives eventualforpligtelsen i en note til åbningsbalancen.
Stk. 4. Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres den kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over.
Stk. 5. Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres endvidere ikke anvendte henlæggelser efter den tidligere elforsyningslov samt overdækning eller underdækning.
§ 35.§-link ↗
Egenkapitalen udgør forskellen mellem aktiver som opgjort i henhold til §§ 32 og 33 og fremmedkapital som opgjort efter § 34.
Stk. 2. Den del af egenkapitalen, som virksomheden ikke kan disponere frit over, udgør virksomhedens bundne egenkapital.
§ 36.§-link ↗
Ved udarbejdelse af kapitalopgørelser og åbningsbalancer angives i hvilket omfang kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over, finansierer netaktiver, sideordnede aktiviteter eller kapitalandele.
Stk. 2. Den del af den i stk. 1 nævnte kapital, som finansierer netaktiver, betragtes som indskudskapital i virksomheden.
Stk. 3. Fremmedkapital og bunden egenkapital fordeles forholdsmæssigt til finansiering af aktiver, som ikke er finansieret af kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens 74, stk. 3, frit kan disponere over. Bunden kapital kan dog ikke finansiere sideordnede aktiviteter eller kapitalandele i virksomheder, som ikke er bevillingspligtige elforsyningsvirksomheder.
§ 37.§-link ↗
Bunden egenkapital og kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over, tilskrives overskud og bærer underskud pro rata ved hver af de kapitalandele, som disse kapitaler finansierer.
Stk. 2. Bunden egenkapital, som finansierer transmissionsaktiviteter eller netaktiviteter, bærer underskud ved disse aktiviteter forud for indskudskapital, som finansierer disse aktiviteter.
§ 38.§-link ↗
Virksomheden skal udarbejde reguleringsmæssigt regnskab, der opgøres på basis af kalenderåret. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 2. Reguleringsregnskabet for 2001 og senere kalenderår skal indsendes til Energitilsynet senest den 1. april det følgende kalenderår.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte regnskab skal mindst omfatte 1) en opgørelse af overdækning og underdækning, jf. § 26, 2) en opgørelse af beløb, som er til fri disposition for året, jf. § 27, 3) en opgørelse af den kapital, som virksomheden frit kan disponere over pr. balancedagen, og en opgørelse af hvilke aktiver denne kapital finansierer, jf. § 30, § 34, stk. 4 og § 36, stk. 1, og 4) en opgørelse af virksomhedens bundne egenkapital, jf. § 35, stk. 2.
Stk. 4. Virksomheden skal endvidere aflægge årsregnskab. Årsregnskabet skal udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven med de tilpasninger, der for så vidt angår lovens bestemmelser om selskabskapital og fordeling af overskud eller underskud må følge for virksomheder, som ikke er aktie- eller anpartsselskaber.
Stk. 5. Reguleringsmæssige regnskaber og årsregnskaber, som ikke gøres offentligt tilgængelige gennem indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, offentliggøres af Energitilsynet.
§ 39.§-link ↗
Virksomheden skal holde aktiviteter vedrørende de i § 2, stk. 1 og 2, nævnte forhold vedrørende offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 9, stk. 1, regnskabsmæssigt adskilte fra netaktiviteter og transmissionsaktiviteter.
§ 40.§-link ↗
Kommuner, der udfører netvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, skal holde disse aktiviteter regnskabsmæssigt adskilt fra den øvrige forvaltning.
Stk. 2. En kommunes samtlige direkte og indirekte omkostninger og indtægter i forbindelse med driften af en netvirksomhed skal opføres i den del af kommunens regnskab, der vedrører netvirksomheden.
§ 41.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader 1) at udarbejde, lade revidere eller indsende reguleringsmæssigt regnskab som nævnt i § 38, stk. 1-3, 2) at udarbejde eller lade revidere årsregnskab som nævnt i § 38, stk. 4, eller 3) at holde aktiviteter regnskabsmæssigt adskilte som nævnt i § 39 og § 40.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 42.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. maj 2001 og får virkning fra 1. januar 2000.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer m.v. for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder.