Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser (ændret adgangsprocedure for ledige, der er medlem af en arbejdsløshedskasse) § 1 I bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, foretages følgende ændringer: 1. § 19, stk. 4, affattes således: »For ledige, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal uddannelsesstedet inden uddannelsesstedet træffer afgørelse om adgang, indhente arbejdsløshedskassens attestation på ansøgningsskemaet. Arbejdsløshedskassen skal attestere, 1) om den ledige befinder sig i dagpengeperioden eller i aktivperioden ved uddannelsens start og om datoen for overgang til aktivperioden, jf. reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) om den ledige helt eller delvist har forbrugt af retten til selvvalgt uddannelse, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte.« 2. § 19, stk. 6, affattes således: »Hvis et ansøgningsskema med arbejdsløshedskassens attestation ikke er modtaget på uddannelsesstedet inden uddannelsens start, bortfalder adgangen.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2001 og har virkning for ansøgninger om adgang, som indgives til uddannelsesstedet den 1. maj 2001 eller senere. Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 3. april 2001 Lars Goldschmidt /Katja Kayser