§ 1.§-link ↗
Formålet med fysioterapeutuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som fysioterapeut og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne planlægge, udføre, evaluere og dokumentere fysioterapeutiske opgaver inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling, habilitering, rehabilitering og faglig udvikling, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for det fysioterapeutiske professionsområde. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at: 1) Udvikle, styrke, opretholde og genskabe optimal bevægelses- og funktionsevne hos mennesker med det formål at fremme sundhed og livskvalitet samt forebygge funktionstab og begrænsninger hos det enkelte menneske. 2) Målrette den fysioterapeutiske intervention mod det enkelte menneske og grupper af mennesker i alle livsaldre i samspil med omgivelserne og med fokus på fritidsliv og miljø, herunder arbejdsmiljø og ergonomi. 3) Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund. 4) Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde. 5) Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen til fysioterapeut foregår ved uddannelsesinstitutioner med godkendt studieordning. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for fysioterapeutuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer. Stk. 2. Fysioterapeutuddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18 -24 uger. Stk.3 . Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i fysioterapi. Betegnelsen på engelsk er Bachelor Degree in Physiotherapy ( B.Pt.). Stk. 2. Den studerende autoriseres efter bestået eksamen som fysioterapeut i medfør af lov om terapiassistenter.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsen tilrettelægges i forhold til hovedområderne i det fysioterapeutiske virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning med anvendelse af differentierede undervisningsformer og kombination mellem teori og klinisk undervisning. Klinisk undervisning og undervisning i fagene, jf. § 10, interagerer bl.a. i form af projektarbejde med henblik på at integrere teorier og metoder fra uddannelsens fag og emneområder. I uddannelsen indgår f.eks. praksisstudier og praktiske øvesituationer, hvor de studerende bl.a. arbejder med relationen mellem teori og praksis. Stk. 2. Målet er, at de studerende skal kunne analysere og vurdere kroppen som fysisk størrelse, fænomen og som udtryksfelt samt dokumentere færdigheder inden for fysioterapeutiske arbejdsmetoder. Kropslig læring, bevægelseserfaring og refleksion er centrale begreber som forudsætning for selvstændig analyse og bearbejdning af fysioterapeutiske problemstillinger.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til de fysioterapeutiske problemstillinger i uddannelsen.
§ 6.§-link ↗
Nationale og internationale forskningsresultater fra det fysioterapeutiske område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.
§ 7.§-link ↗
I uddannelsen indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen. Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 3. I uddannelsen vægtes, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for kliniske og andre fysioterapeutisk relevante virksomhedsområder, og at dette ligesom bevægelsesaktiviteter og manuelle færdigheder indgår i hele studiet.
§ 8.§-link ↗
I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
§ 9.§-link ↗
Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 168 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 42 ECTS-point. Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for fysioterapeutisk udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for fysioterapi og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.
§ 10.§-link ↗
Uddannelsen omfatter teoretisk og klinisk undervisning inden for følgende fag, jf. fagenes indholds- og målbeskrivelser i bilag til bekendtgørelsen: 1) Sundhedsvidenskabelige fag, 118 ECTS-point heraf Fysioterapeutiske fag 100 ECTS-point Øvrige sund- hedsvidenskabe- lige fag 18 ECTS-point 2) Naturviden- skabelige fag 20 ECTS-point 3) Samfundsviden- skabelige fag 15 ECTS-point 4) Humanistiske fag 15 ECTS-point 5) Klinisk under- visning, jf. § 11. 42 ECTS-point I alt 210 ECTS-point
§ 11.§-link ↗
Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske del af uddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling, habilitering og rehabilitering. Stk. 2. Den kliniske undervisning, der udgør 42 ECTS-point, foregår på godkendte undervisningssteder med fysioterapeutisk relevant virksomhed. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende undervises og vejledes af kliniske undervisere. De studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning efter regler fastsat i studieordningen.
§ 12.§-link ↗
Uddannelsen indeholder 6 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres ved udgangen af 2. semester og en prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen. Stk. 2. Kliniske undervisningsperioder svarende til sammenlagt mindst 18 uger bedømmes. 2 perioder af mindst 6 uges varighed bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen sker ved intern prøve. Stk. 3. De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).
§ 13.§-link ↗
Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10. 2) Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12. 3) Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11. 4) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i uddannelsen, jf. § 7. 5) Den valgfri del, jf. § 9, stk. 2. 6) Udarbejdelse af bacheloropgaven, jf. § 9, stk. 2. 7) Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning, jf. § 11, stk. 2. 8) Merit, jf. § 16. 9) Beskrivelser af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4. 10) Internationalisering. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
§ 14.§-link ↗
Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 2. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Stk. 3. Ved udarbejdelse af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet af uddannelsen på landsplan. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.
§ 15.§-link ↗
Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår, og efter at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.
§ 16.§-link ↗
Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.
§ 17.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen på de kliniske undervisningssteder, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relation til patienten.
§ 18.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.
§ 19.§-link ↗
Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor institutionen kan dispensere, jf. § 2, stk. 3, § 15 og § 16, stk. 2.
§ 20.§-link ↗
Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
§ 21.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2001 eller senere. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 45 af 27. januar 1988 om uddannelse af fysioterapeuter, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på fysioterapeutuddannelsen før den 1. september 2001, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 45 af 27.januar 1988. Stk. 4. Institutionen fastsætter overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.