Bekendtgørelse nr. 77 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin og dieselolie til brug i motorkøretøjer m.v.

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin og dieselolie til brug i motorkøretøjer m.v.

Dokumentdato: 15. jan. 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse indeholder krav til kvaliteten af benzin og dieselolie til anvendelse i motorkøretøjer her i landet, samt for dieselolie til anvendelse i traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner her i landet. Definitioner

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Benzin: Ethvert flygtigt mineralolieprodukt, som henhører under positionsnumrene KN 2710 00 27, 2710 00 29, 2710 00 32, 2710 00 34 og 2710 00 36 i EU's kombinerede nomenklatur, og som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med styret tænding til fremdrift af motorkøretøjer. 2) Dieselolie: Gasolie, som henhører under positionsnummer KN 2710 00 66 i EU's kombinerede nomenklatur, og som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med kompressionstænding til fremdrift af biler, traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner. 3) Motorkøretøj: Motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til person- eller godsbefordring. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel. 4) Bil: Motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. 5) Motorcykel: Motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg. 6) Traktor: Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække et andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km/t. 7) Mobil ikke-vejgående maskine: Mobil maskine, transportabelt teknisk udstyr med eller uden karosseri, som ikke er beregnet til vejgående passagerbefordring eller godstransport, og med monteret forbrændingsmotor, jf. § 1 og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 667 af 14. september 1998 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner.

Stk. 2. Bekendtgørelsens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre mod eller uden vederlag. Benzin

§ 3.§-link ↗

Benzin må kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i motorkøretøjer her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 1, kolonne A.

Stk. 2. Fra 1. januar 2005 må benzin kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i motorkøretøjer her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 1, kolonne B. Dieselolie

§ 4.§-link ↗

Dieselolie må kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i biler her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 2, kolonne A.

Stk. 2. Fra 1. januar 2005 må dieselolie kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i biler her i landet, hvis det opfylder kravene i bilag 2, kolonne B.

Stk. 3. Fra 1. januar 2005 må dieselolie kun sælges eller importeres med henblik på anvendelse i traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner her i landet, hvis det opfylder kravet til svovlindhold i bilag 2, kolonne B. Tilsyn og kontrol

§ 5.§-link ↗

Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at bekendtgørelsens regler overholdes. Straffebestemmelser

§ 6.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der sælger eller importerer benzin eller dieselolie i strid med § 3 eller § 4 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, 2) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 3) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelse

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 529 af 25. juni 1999 om kvaliteten af benzin og dieselolie til brug i motorkøretøjer m.v.