Ændringsbekendtgørelse nr. 1058 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Dokumentdato: 4. dec. 2000Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 1 I bekendtgørelse nr. 274 af 14. april 2000 om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. foretages følgende ændringer: 1. § 10 affattes således: »§ 10. Købesummen for en eksisterende bebygget ejendom, der erhverves med henblik på etablering af støttede almene boliger, må opgjort kontant ikke overstige seneste almindelige vurdering eller § 4-vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme.« 2. Efter § 10 indsættes: »§ 10 a. Købesummen for en ubebygget ejendom, der erhverves med henblik på etablering af almene boliger, må opgjort kontant ikke overstige prisen i handel og vandel.« 3. I § 11 indsættes efter stk. 1, som nye stykker: »Stk. 2. Ved etablering af boliger ved ombygning af en eksisterende ejendom, kan ejendommens værdi medtages i anskaffelsessummen, uanset at der ikke er udgifter til ejendomskøb. Værdien må opgjort kontant ikke overstige den på skema A tidspunktet seneste almindelige vurdering eller § 4-vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme. Stk. 3. Etablerer en kommune eller en amtskommune almene boliger på en del af en eksisterende ejendom, som ikke udskilles til selvstændig matrikel eller ejerlejlighed, fastsættes værdien af den del af ejendommen, som indgår i anskaffelsessummen, forholdsmæssigt på baggrund af den samlede ejendoms værdi fastsat efter stk. 2.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5. 4. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »Bestemmelsen i stk. 2« til: »Bestemmelsen i stk. 4« og »reglerne i stk. 1 og stk. 2« ændres til »reglerne i stk. 2«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december 2000. By- og Boligministeriet, den 4. december 2000 P.M.V. Vibeke Køie /Birgitte Fæster