§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på: 1) Realkreditinstitutter, 2) filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, jf. realkreditlovens § 12, stk. 6. 3) finansielle holdingselskaber, jf. realkreditlovens § 77, stk. 5, 4) moderselskaber omfattet af realkreditlovens § 77, stk. 1, samt 5) koncerner, hvor en af de under nr. 1, 3 eller 4 nævnte virksomheder er moderselskab, og hvor der i henhold til realkreditlovens § 77, stk. 10, eller § 77 a, stk. 1, skal foretages en konsolideret opgørelse. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte selskaber benævnes i det følgende institutter.
§ 2.§-link ↗
Institutterne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og tilhørende bilag. Stk. 2. Aktiver og ikke-balanceførte poster, der ikke er en del af handelsbeholdningen, jf. § 4, vægtes efter bestemmelserne i kapitel 2. Poster i handelsbeholdningen vægtes efter bestemmelserne i kapitel 3. Alle poster i fremmed valuta vægtes desuden efter bestemmelserne i kapitel 4. Poster med markedsrisiko består af poster i handelsbeholdningen og poster i fremmed valuta.
§ 3.§-link ↗
Den ansvarlige kapital og den kortfristede supplerende kapital opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6 samt bestemmelserne i §§ 53 a-h i realkreditloven.
§ 4.§-link ↗
Handelsbeholdningen omfatter et instituts: 1) Finansielle omsætningsaktiver, jf. § 2, nr. 14, i bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse mv. for realkreditinstitutter (regnskabsbekendtgørelsen), 2) rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede afledte finansielle instrumenter, 3) ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i aktiver, der er omfattet af nr. 1, og hvor de ægte købs- og tilbagesalgsforretninger opfylder betingelserne i § 31, stk. 5, 4) tilgodehavender fra modparter hidrørende fra de under nr. 1 og 2 anførte poster samt instituttets transaktioner heri, jf. §§ 29-32, samt 5) engagementer ved overskridelse af engagementsgrænser, jf. § 33 samt realkreditlovens § 65 c, stk. 7, 4. pkt. og stk. 8. Stk. 2. Følgende poster indgår dog ikke i handelsbeholdningen: 1) Afledte instrumenter, der afdækker forskelle mellem betalingsrækker, jf. obligationsbekendtgørelsen, 2) værdipapirer og afledte finansielle instrumenter der ikke kursreguleres, herunder værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der afdækker indgåede fastkursaftaler, jf. regnskabsbekendtgørelsens §§ 79-82, 3) indeksobligationer, 4) præmieobligationer, 5) pantebreve samt 6) aktier, der ved kapitaldækningsopgørelsen fratrækkes instituttets ansvarlige kapital. Stk. 3. Handelsbeholdningen opdeles ved kapitaldækningsopgørelsen i positioner i henholdsvis gældsinstrumenter mv., aktier mv., råvarer og valuta. Stk. 4. Positioner i gældsinstrumenter mv. omfatter: 1) Positioner i fast og variabelt forrentede obligationer og andre gældsbeviser, jf. regnskabskabsbekendtgørelsens § 15, herunder positioner i konvertible gældsbeviser, 2) positioner, der fremkommer ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på gældsbeviser, renter eller valuta, jf. §§ 17 og 18, 3) positioner, der fremkommer ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter på aktier, jf. §§ 23 og 24, og som ikke medtages som aktiepositioner, og 4) positioner, der fremkommer ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter på råvarer, jf. § 27 og som ikke medtages som råvarepositioner. Stk. 5. Positioner i aktier mv. omfatter: 1) Positioner i aktier og andre kapitalandele, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 1, herunder positioner i andele i investeringsforeninger, specialforeninger, og 2) positioner i aktier og aktieindeks, der opstår ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier og aktieindeks, jf. §§ 23 og 24. Stk. 6. Positioner i råvarer omfatter afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer og råvareindeks, herunder kontrakter, der indeholder aftale om fysisk levering.
§ 5.§-link ↗
Ved zone A forstås i denne bekendtgørelse medlemsstaterne i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige Låneoverenskomst (GAB). Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes imidlertid fra zone A i en periode på fem år. Lande, omfattet af zone A , er angivet i bilag 1. Stk. 2. Ved zone B forstås alle andre lande end de i stk. 1 nævnte.
§ 6.§-link ↗
Ved multilaterale udviklingsbanker forstås i denne bekendtgørelse Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (Verdensbanken), Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsfond og Det Interamerikanske Investeringsselskab.
§ 7.§-link ↗
Ved offentlige virksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der er 100 pct. ejet af staten, danske amtskommuner, danske kommuner eller tilsvarende myndigheder i andre lande, eller som kontrolleres af ovennævnte myndigheder som følge af en koncession eller lignende. Virksomhederne skal drives uden vinding for øje. Virksomheder, der konkurrerer med andre erhvervsvirksomheder, er ikke omfattet.
§ 8.§-link ↗
Ved kreditinstitutter forstås i denne bekendtgørelse de i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 2, angivne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn. Stk. 2. Ved fondsmæglerselskaber forstås i denne bekendtgørelse de i fondsmæglerselskabslovens § 1, stk. 1, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn. Stk. 3. Ved kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone A forstås sådanne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone A. Filialer af disse etableret i lande i zone B anses også for at være kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone A. Stk. 4. Ved kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone B forstås sådanne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone B. Filialer af disse etableret i lande i zone A anses også for at være kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone B. Stk. 5. Ved markedsdeltagere forstås i denne bekendtgørelse de i stk. 1 til 4 nævnte kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, de i § 9 nævnte fondsbørser og clearingcentraler samt centralbanker.
§ 9.§-link ↗
Ved fondsbørser forstås i denne bekendtgørelse de i lov om værdipapirhandel mv. § 16, stk. 1, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er undergivet tilsyn. Begrebet fondsbørser omfatter også fondsbørser, hvorpå råvarer er optaget til notering. Stk. 2. Ved clearingcentraler forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der udfører den i lov om værdipapirhandel mv. § 50, stk. 3, nævnte virksomhed, eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er undergivet tilsyn.
§ 10.§-link ↗
Ved et garanteret afledt finansielt instrument forstås en kontrakt, hvor en clearingcentral, jf. § 9, stk. 2, indtræder i den pågældende kontrakt, hvis modparten i kontrakten ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til kontrakten, og hvor den pågældende clearingcentral stiller krav om daglige marginindbetalinger.
§ 11.§-link ↗
Ved en lang position forstås en position, der giver en gevinst ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument. Erhvervede call-optioner og solgte put-optioner er omfattet af definitionen af en lang position. Ved en kort position forstås en position, der giver et tab ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument. Solgte call-optioner og erhvervede put-optioner er omfattet af definitionen af en kort position. Ved en nettoposition forstås forskellen mellem den lange og den korte position i identiske værdipapirer og afledte finansielle instrumenter.
§ 12.§-link ↗
Ved kapitaldækningsopgørelsen indgår aktiver uden for handelsbeholdningen med mindst følgende vægte: 1) Nulvægt: a) Kassebeholdning, b) tilgodehavender hos eller garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A, c) tilgodehavender hos eller garanteret af EF, d) tilgodehavender hos centralregeringer eller centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta, e) tilgodehavender garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone B i den nationale valuta, der er fælles for garantistiller og låntager, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta, f) tilgodehavender hos eller garanteret af Den Danske Folkekirke, g) tilgodehavender hos eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre eller sikret ved værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi, h) tilgodehavender hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), eller sikret ved værdipapirer udstedt af disse regionale og lokale myndigheder, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi, i) tilgodehavender, der er sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af en centralregering eller centralbank i zone A eller af EF-institutioner, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, j) tilgodehavender, der er sikret ved pant i indlån i koncernen eller ved indlånsbeviser mv. udstedt af koncernen, k) positive markedsværdier af afledte finansielle instrumenter, l) beløb der skal fradrages i den ansvarlige kapital, og m) realkreditinstituttets beholdning af egne obligationer. 2) Vægt 0,1: a) Realkreditobligationer, jf. realkreditlovens § 1, stk. 5, samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond, b) tilgodehavender hos kreditinstitutter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor institutterne er specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses), og c) tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A i form af tinglysningsgarantier, jf. realkreditlovens § 40, stk. 2 og 5 med en løbetid på højst 1 år, og hvor frigivelsen af garantien alene afhænger af kreditinstituttet. 3) Vægt 0,2: a) Tilgodehavender hos eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank, b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i Den Europæiske Investeringsfond, c) tilgodehavender hos eller garanteret af multilaterale udviklingsbanker, d) tilgodehavender hos eller garanteret af det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, e) tilgodehavender, herunder forhåndslån, hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i zone A, undtagen de i nr. 1, pkt. g og h, nævnte, f) tilgodehavender hos eller garanteret af offentlige virksomheder i zone A, g) tilgodehavender hos eller garanteret af kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, fondsbørser eller clearingcentraler i zone A, excl. tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, h) tilgodehavender med en restløbetid på til og med 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B, excl. tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, i) tilgodehavender sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller af multilaterale udviklingsbanker inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, j) tilgodehavender sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af regionale regeringer eller lokale myndigheder i zone A inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi eller ved indlån i andre kreditinstitutter, k) tilgodehavender sikret ved pant i realkreditobligationer og andre noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, excl. værdipapirer, der er efterstillet andre kreditorer, og l) garantier, der ikke er påkrævet i henhold til realkreditlovgivningen, for den garanterede del af realkreditlånet, der sammen med andre garantier og øvrige tilgodehavender hos garantistiller ikke overstiger engagementsgrænserne, jf. realkreditlovens § 65 a, stk. 1 og § 65 c, stk. 2. 4) Vægt 0,5: a) Tilgodehavender sikret ved pant i beboelsesejendomme, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, til helårsbrug inden for 80 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven eller ved pant i ejendomme beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering, b) tilgodehavender sikret ved pant i fritidshuse inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven eller ved pant i fritidshuse beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering, c) tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark med den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven, dog under forudsætning af, at lånet er udbetalt før den 21. juli 2000, d) tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark med den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Det er en betingelse, at ejendommen vil blive brugt af ejeren selv, eller at der på forhånd er sikkerhed for lejeindtægten, jf. § 31, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 647 af 5. august 1999 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling. Såfremt ejendomspriserne falder med mere end 10 pct. i forhold til tidspunktet for seneste offentlige vurdering, kan Finanstilsynet fastlægge andre retningslinier for solvensvægtningen af tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark, og e) tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader nedvægtning af kontor- og forretningsejendomme, med den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet indenfor 50 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven eller tilsvarende forsigtig vurdering under forudsætning af, at betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt. 5) Vægt 1,0: a) Tilgodehavender hos centralregeringer og centralbanker i zone B undtagen de under nr. 1, pkt. d, nævnte, b) tilgodehavender hos regionale og lokale myndigheder i zone B, c) tilgodehavender med en restløbetid på mere end 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B, d) tilgodehavender hos fondsmæglerselskaber, fondsbørser og clearingcentraler i zone B, e) tilgodehavender hos kunder (udlån), f) materielle aktiver, g) aktier og andre kapitalandele, og h) alle andre aktiver. Stk. 2. Udlån mod pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele udlånet vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori, jf. realkreditlovens § 45, stk. 2-3.
§ 13.§-link ↗
Ikke-balanceførte poster, jf. regnskabsbekendtgørelsens §§ 38-39, opdeles i poster under stregen og poster med modpartsrisiko. Stk. 2. Poster under stregen opdeles i poster med fuld risiko (vægt 1,0), poster med mellemliggende risiko (vægt 0,5) og poster med mellemliggende/lav risiko (vægt 0,2), jf. bilag 5, afsnit V. Den beregnede værdi multipliceres med modpartens risikovægt i henhold til § 12.
§ 14.§-link ↗
Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster uden for handelsbeholdningen vægtes i henhold til stk. 2-6: 1) Renterelaterede poster, 2) aktierelaterede poster, 3) råvarerelaterede poster, og 4) valutakursrelaterede poster. Stk. 2. Ved risikovægtningen af de i stk. 1 nævnte poster skal markedsværdimetoden anvendes. Stk. 3. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 5. Markedsværdierne af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Kontrakternes hovedstole indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende kontrakters restløbetid, og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Stk. 4. Hvor der ved risikovægtningen i stk. 3 skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til § 12, reduceres denne ved beregningen til 0,5. Stk. 5. Nettingaftaler, som opfylder betingelserne i bilag 5, afsnit XI, underafsnit 4, herunder aftaler om netting i henhold til § 58 i lov om værdipapirhandel mv., reducerer de beløb, der skal risikovægtes. Stk. 6. Ved vægtningen anvendes de i bilag 5, afsnit VI, jf. afsnit XI, og bilag 6 angivne vægte.
§ 15.§-link ↗
Poster uden for handelsbeholdningen, der vægtes efter bestemmelserne i dette kapitel, indgår, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse eller de tilhørende bilag, i opgørelsen med deres værdi ifølge kvartals- eller årsregnskabet vedrørende det kvartal eller år, som kapitaldækningsopgørelsen vedrører.
§ 16.§-link ↗
Nettopositioner i gældsinstrumenter mv. indgår i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb beregnet i henhold til § 19 for specifik risiko og § 20 for generel risiko. Stk. 2. I kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte gældsinstrumenter mv. med deres nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet. Stk. 3. Der kan kun beregnes nettopositioner mellem lange og korte positioner i identiske gældsinstrumenter, jf. bilag 2, afsnit 2.1. Der kan ikke beregnes nettopositioner mellem positioner i forskellige valutaer. Ved opgørelsen af nettopositionen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på gældsinstrumenter mv., jf. §§ 17-18. Endvidere medtages ved opgørelsen de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af aktierelaterede instrumenter, jf. §§ 23 og 24, og som ikke er aktiepositioner, samt de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af råvarerelaterede instrumenter, jf. § 27, og som ikke er råvarepositioner. Stk. 4. Nettopositionerne fordeles efter de valutaer, som positionerne er indgået i, og omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 71. Det vægtede beløb for den specifikke og den generelle risiko beregnes for hver enkelt valuta separat.
§ 17.§-link ↗
Obligations- og rentefutures, forward rate agreements (FRAkontrakter), terminsforpligtelser til køb eller salg af gældsinstrumenter, ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i gældsinstrumenter, optioner baseret på gældsinstrumenter mv., renteswaps og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. stk. 2-8. Beregningen af de vægtede beløb for den specifikke risiko på disse positioner og for positionerne i de i stk. 10 omtalte valutaforretninger sker i henhold til § 19, stk. 3. Uafviklede spotkøb eller -salg af gældsinstrumenter behandles i overensstemmelse med stk. 9. Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger behandles i overensstemmelse med stk. 10. Stk. 2. En lang obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en lang position i det underliggende instrument eller den underliggende syntetiske position bag den pågældende future og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. En kort obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en kort position i det underliggende instrument eller den underliggende syntetiske position bag den pågældende future og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Stk. 3. En solgt FRA opdeles i en lang position i et gældsinstrument med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden samt en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på afregningstidspunktet. Et terminssalg opdeles tilsvarende i en kort og en lang position. Stk. 4. Et terminskøb af et gældsinstrument opdeles i en lang position i selve gældsinstrumentet og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet. Et terminssalg opdeles tilsvarende i en kort og en lang position. Stk. 5. En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning i form af spotsalg mod terminskøb medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form af spotkøb mod terminssalg medtages i opgørelsen som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning i form af terminssalg mod terminskøb medtages som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminssalget, og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form af terminskøb og terminssalg medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet, og en lang position, der forfalder på tidspunktet for terminssalget. Stk. 6. Ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ved udlån af værdipapirer indgår det tilbagekøbte hhv. udlånte værdipapir i kapitaldækningsopgørelsen. Ved ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og lån af værdipapirer indgår det tilbagesolgte hhv. lånte værdipapir ikke i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog betingelserne i § 31, stk. 5. Stk. 7. Optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3. Købte call-optioner og solgte put-optioner opdeles i en lang position i det underliggende gældsinstrument og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag. Solgte call-optioner og købte put-optioner opdeles i en kort position i det underliggende gældsinstrument og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag. Stk. 8. En renteswap, i henhold til hvilken instituttet modtager variabel rente og betaler fast rente, opdeles i en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en. En renteswap, i henhold til hvilken instituttet modtager fast rente og betaler variabel rente, opdeles i en kort position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en lang position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en. Stk. 9. Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende gældsinstrumenter, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende gældsinstrumenter. Stk. 10. Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures og lignende valutaforretninger opdeles i lange og korte positioner svarende til forretningernes betalinger. Valutaoptioner opdeles på tilsvarende måde, idet de fremkomne positioner multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3.
§ 18.§-link ↗
Positioner i futures på et obligationsindeks kan af instituttet valgfrit behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltobligationer eller som futurepositioner i selve indekset. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede obligationer, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede obligationer. Stk. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne ved beregningen af den specifikke risiko med den vægt, som er tillagt den obligation i indekset, der har den højeste vægt i henhold til § 19. Ved beregningen af den generelle risiko indgår positionerne med en varighed svarende til det vægtede gennemsnit af de omfattede obligationers varighed. Stk. 4. Ved futures baseret på flere obligationer, hvor der gælder et såkaldt »cheapest to deliver«-princip, skal instituttet ved beregningerne af specifik og generel risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.
§ 19.§-link ↗
Ved opgørelsen af den specifikke risiko indgår nettopositionerne med mindst følgende vægte, uanset om de er korte eller lange: 1) Nulvægt: Poster bestående af fordringer på emittenter med nulvægt i henhold til § 12. 2) Vægt 0,03125: Poster med en restløbetid på under 6 måneder bestående af fordringer på emittenter med en vægt på 0,1 eller 0,2 i henhold til § 12. 3) Vægt 0,125: Poster med en restløbetid på mindst 6 måneder og højst 24 måneder bestående af fordringer på emittenter med en vægt på 0,1 eller 0,2 i henhold til § 12. 4) Vægt 0,2: Poster med en restløbetid på over 24 måneder bestående af fordringer på emittenter med en vægt på 0,1 eller 0,2 i henhold til § 12. 5) Vægt 1,0: Alle andre gældsinstrumenter. Stk. 2. Med hensyn til den specifikke risiko er vægtene for danske realkreditobligationer, jf. realkreditlovens § 1, stk. 5, samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond det halve af vægtene i stk. 1, nr. 2-4. Stk. 3. Efter opdelingen, jf. § 17, af FRA'er, renteswaps, rentefutures og renteoptioner baseret på underliggende syntetiske positioner indgår begge de nye positioner med nulvægt ved beregningen af den specifikke risiko. Det samme gælder for valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger. Ved en terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument og ved en købt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den korte position efter opdelingen i henhold til § 17 med nulvægt og den lange position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved en terminsforpligtelse til salg af et gældsinstrument og ved en solgt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den lange position efter opdelingen med nulvægt og den korte position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning medtages den korte position med nulvægt. Ved en ægte købs- og tilbagesalgsforretning medtages den lange position med nulvægt. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller råvarer, jf. §§ 23, 24 og 27, medtages de positioner, der ikke er aktiepositioner hhv. råvarepositioner, med nulvægt. Stk. 4. Uafviklede spotforretninger medtages med vægten i henhold til stk. 1 for det pågældende gældsinstrument.
§ 20.§-link ↗
Instituttets nettopositioner i gældsinstrumenter mv., incl. de gældsinstrumenter, der opstår efter opdelingen i henhold til §§ 17, 23 og 24, vægtes med deres modificerede varighed og en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, efter metoden i bilag 2, afsnit 3 og 4. De korte og lange varighedsvægtede nettopositioner fordeles på 3 varighedszoner og matches herefter indbyrdes i henhold til metoden i bilag 2, afsnit 5. Stk. 2. De herved fremkomne varighedsvægtede matchede og umatchede positioner indgår med følgende vægte ved beregningen af den generelle risiko: 1) Vægt 0,02: Summen af de varighedsvægtede matchede positioner i hver varighedszone. 2) Vægt 0,4: De varighedsvægtede matchede positioner mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3. 3) Vægt 1,5: Den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 3. 4) Vægt 1,0: De varighedsvægtede umatchede positioner.
§ 21.§-link ↗
Ved beregningen af vægtene for den generelle risiko, jf. § 20, kan instituttet efter orientering af Finanstilsynet erstatte positionerne i gældsinstrumenter og deraf afledte finansielle instrumenter mv. med nettobetalingsstrømmene fra positionerne, jf. stk. 2. Metoden skal i så tilfælde anvendes på alle sådanne positioner i handelsbeholdningen. Efter tilladelse fra Finanstilsynet kan instituttet dog anvende den i stk. 2 anførte metode på en del af handelsbeholdningen. Stk. 2. Nettobetalingsstrømmene beregnes ved, at gældsinstrumenternes betalingsstrømme ud fra en interpolationsmodel fordeles på udvalgte rentefølsomhedspunkter på rentekurven med mindst ét rentefølsomhedspunkt i hvert af følgende tidsintervaller: Fra 0 t.o.m. 1 måned Fra 1 måned t.o.m. 3 måneder Fra 3 måneder t.o.m. 6 måneder Fra 6 måneder t.o.m. 12 måneder Fra 1 år t.o.m. 2 år Fra 2 år t.o.m. 3 år Fra 3 år t.o.m. 4 år Fra 4 år t.o.m. 5 år Fra 5 år t.o.m. 7 år Fra 7 år t.o.m. 10 år Fra 10 år t.o.m. 15 år Fra 15 år t.o.m. 20 år Over 20 år For hvert rentefølsomhedspunkt beregnes nettobetalingsstrømmen ved at trække summen af udbetalinger fra summen af indbetalinger. Rentefølsomheden for hver nettobetalingsstrøm skal dernæst vurderes ud fra uafhængige renteændringer i rentefølsomhedspunkterne. Herefter indgår nettobetalingsstrømmen i hvert rentefølsomhedspunkt i opgørelsen i henhold til § 20. Positive nettobetalingsstrømme indgår som lange positioner, og negative nettobetalingsstrømme indgår som korte positioner. Følsomheden målt ved renterisikoen for de resulterende nettobetalingsstrømme skal være den samme som for de underliggende betalingsstrømme. Der skal foretages separate beregninger for hver enkelt valuta, som instituttet har positioner i, inklusive danske kroner. Modellen skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet. Stk. 3. Et institut, der vælger at beregne de varighedsvægtede positioner i gældsinstrumenter efter principperne i stk. 1 og 2, kan ikke uden Finanstilsynets godkendelse senere ophøre med at anvende disse principper. Positionsrisiko, aktier mv.
§ 22.§-link ↗
Positioner i aktier mv., jf. § 4, stk. 5, indgår i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb ifølge § 25, stk. 1, for specifik risiko og § 25, stk. 2, for generel risiko. Stk. 2. I kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte aktier mv. med deres nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet. Stk. 3. Ved opgørelsen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange aktiepositioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier, jf. §§ 23 og 24. Der kan ikke beregnes nettopositioner mellem positioner i forskellige valutaer. Stk. 4. Ved beregningen af nettopositioner i aktier må der ikke foretages en nettoopgørelse mellem forskellige aktieklasser, mellem aktier noteret på forskellige fondsbørser eller mellem konvertible obligationer mv. og de aktier, som obligationerne kan konverteres til. Stk. 5. Nettopositionerne i fremmed valuta omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen inden beregningen af den specifikke og den generelle risiko.
§ 23.§-link ↗
Købte og solgte optioner og futures på enkeltaktier, terminsforpligtelser til køb eller salg af aktier og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. stk. 2 til 7. Stk. 2. En købt future på en enkeltaktie opdeles i en lang position i den underliggende aktie og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den korte position indgår i beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. En solgt future på en enkeltaktie opdeles tilsvarende i en kort position i den underliggende aktie og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den lange position indgår i beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. Stk. 3. Et terminskøb af en aktie opdeles i en lang position i selve aktien og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den korte position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. Et terminssalg af en aktie opdeles tilsvarende i en kort position i aktien og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den lange position medtages ved beregningerne i henhold til § 19 og 20. Stk. 4. Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt lån og udlån af aktier behandles efter de samme principper, som angivet i § 17, stk. 5 og 6. Stk. 5. En swap, i henhold til hvilken instituttet betaler fast eller variabel rente og modtager et afkast, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en kort position i et gældsinstrument og en lang position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den korte position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente). En swap, i henhold til hvilken instituttet modtager fast eller variabel rente og betaler en ydelse, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en lang position i et gældsinstrument og en kort position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den lange position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente). Stk. 6. Optioner baseret på aktier og aktieindeks opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3. Stk. 7. Warrants, herunder warrants der udstedes af en anden end emittenten af det underliggende værdipapir (covered warrants), behandles på samme måde som optioner. Stk. 8. Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende aktier, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende aktier.
§ 24.§-link ↗
Positioner i futures på et aktieindeks kan af instituttet valgfrit behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltaktier eller som futurepositioner i selve indekset. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede aktier, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede aktier. Stk. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne under følgende forudsætninger i beregningerne af den generelle risiko i § 25, stk. 2, men ikke i beregningerne af den specifikke risiko i § 25, stk. 1: 1) Aktierne i indekset er likvide, 2) antallet af aktier i indekset er mindst 18, 3) aktierne i indekset repræsenterer mindst 3 hovedbrancher, og 4) sammensætningen af indekset justeres med jævne mellemrum med henblik på, at indekset holdes likvidt og diversificeret. I alle andre tilfælde indgår futurepositionerne i indekset i beregningerne af såvel den generelle som den specifikke risiko.
§ 25.§-link ↗
Den samlede bruttoposition i aktier beregnes som summen af lange nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner. Til dækning af den specifikke risiko indgår den samlede bruttoposition i aktier i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 0,5. Stk. 2. Den samlede nettoposition i aktier beregnes som den numeriske forskel mellem summen af lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner. Til dækning af den generelle risiko indgår den samlede nettoposition i aktier i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 1,0. Positionsrisiko, råvarerelaterede finansielle instrumenter
§ 26.§-link ↗
Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, jf. § 4, stk. 6, indgår i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb ifølge § 28, stk. 2 og 3, opgjort for hver enkelt råvare. Stk. 2. Spotpriser for de enkelte råvarer opgøres i danske kroner på opgørelsestidspunktet. Stk. 3. Ved opgørelsen medtages korte og lange råvarepositioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på råvarer, jf. § 27. Stk. 4. Ved beregning af nettopositioner i råvarer må der kun foretages en nettoopgørelse mellem positioner i identiske råvarer. Stk. 5. Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af instituttets valutaposition, jf. § 35.
§ 27.§-link ↗
Købte og solgte optioner og futures på råvarer, terminsforpligtelser til køb eller salg af råvarer og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner efter de samme principper, som er angivet i § 23, stk. 2 til 6 samt stk. 8, og § 24, stk. 1 og 2.
§ 28.§-link ↗
Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske mht. råvare, udløbstidspunkt og instrument men har modsat rettede fortegn, vægter med nul. Stk. 2. For hver enkelt råvare opgøres en nettoposition pr. udløbstidspunkt og pr. instrument. Summen af lange nettopositioner minus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare er den samlede nettoposition i råvaren. Den samlede nettoposition i hver råvare vægtes med 1,875. Stk. 3. Summen af lange nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare er den samlede bruttoposition i råvaren. Den samlede bruttoposition i hver råvare vægtes med 0,375. Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko
§ 29.§-link ↗
Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster i handelsbeholdningen medtages fra og med indgåelsesdagen og vægtes i henhold til stk. 2-5: 1) Renterelaterede poster, 2) aktierelaterede poster, 3) råvarerelaterede poster, og 4) valutakursrelaterede poster. Kontrakter på afledte finansielle instrumenter indgår ikke, hvis disse er garanterede, jf. § 10. Nr. 1 omfatter spotforretninger i obligationer samt ugaranterede obligationsfutures og rentefutures, men ikke terminsforretninger i obligationer, idet disse indgår efter reglerne i § 31, stk. 1 og 2. Stk. 2. Ved risikovægtningen af kontrakter på ugaranterede afledte finansielle instrumenter i handelsbeholdningen anvendes markedsværdimetoden. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 4. Markedsværdierne af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Hovedstolene af kontrakterne indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende kontrakters restløbetid og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Stk. 3. Hvor der ved risikovægtningen skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til § 12, reduceres denne ved beregningen til 0,5. Stk. 4. Nettingaftaler, som opfylder betingelserne i bilag 5, afsnit XI, underafsnit 4, herunder aftaler om netting i henhold til § 58 i lov om værdipapirhandel mv., reducerer de beløb, der skal risikovægtes. Stk. 5. Ved vægtningen af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte poster anvendes de i bilag 5, afsnit XI, og bilag 6 angivne vægte.
§ 30.§-link ↗
Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer, herunder spotforretninger, terminsforretninger og andre forretninger med fysisk levering, ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med vægten 12,5, indtil afvikling har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen på et værdipapir er nul eller negativ, indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko. Stk. 2. Ved køb af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen.
§ 31.§-link ↗
Ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og køb af gældsinstrumenter på termin indgår forskellen, hvis denne er positiv, mellem markedsterminskursen og den aftalte terminskurs med risikovægten for den pågældende modpart, jf. § 12. Stk. 2. Ved ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og salg af gældsinstrumenter på termin indgår forskellen, hvis denne er positiv, mellem den aftalte terminskurs og markedsterminskursen med risikovægten for den pågældende modpart, jf. § 12. Dette forudsætter dog, at de samme betingelser, som de under stk. 5 nævnte, er opfyldt. Øvrige ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og salg af gældsinstrumenter på termin vægtes i overensstemmelse med § 12. Stk. 3. Nettingaftaler, som opfylder betingelserne i bilag 5, afsnit XI, underafsnit 4, herunder aftaler om netting i henhold til § 58 i lov om værdipapirhandel mv., reducerer de beløb, der skal risikovægtes. Stk. 4. Hvis der er en positiv forskel mellem markedsværdien af værdipapirer, som instituttet har udlånt, og markedsværdien af sikkerhederne for de udlånte værdipapirer, indgår forskellen multipliceret med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som værdipapirerne er udlånt til. Stk. 5. Hvis der er en positiv forskel mellem markedsværdien af sikkerhederne for værdipapirer, som instituttet har lånt, og markedsværdien af de lånte værdipapirer, indgår forskellen med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som værdipapirerne er lånt af. Dette forudsætter enten 1) at der er tale om en aftale mellem markedsdeltagere, jf. § 8, stk. 5, eller 2) at a) mellemværenderne værdiansættes dagligt til markedsværdi, b) sikkerheden justeres ved væsentlige ændringer i værdien af de pågældende værdipapirer, c) instituttets fordringer kan modregnes med modpartens fordringer, såfremt modparten misligholder, og d) at forudsætningerne nævnt i 2a) og 2b) fremgår af den indgåede kontrakt med den pågældende modpart. Under alle omstændigheder skal de pågældende transaktioner være begrundet i markedsmæssige forhold. Ved øvrige lån af værdipapirer mod sikkerhed vægtes forretningerne i henhold til § 12. Stk. 6. Hvis instituttet har leveret værdipapirer til en modpart men endnu ikke har modtaget betaling herfor fra modparten eller har betalt en modpart for værdipapirer, som modparten endnu ikke har leveret, indgår instituttets tilgodehavende hos modparten, dvs. leveringsrisikoen, i kapitaldækningsopgørelsen med modpartens vægt, jf. § 12.
§ 32.§-link ↗
Såfremt der i forbindelse med transaktioner med værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdningen, opstår tilgodehavender i form af kurtage, provision, rente, dividende, margin og lignende, som ikke er dækket af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen, vægtes disse efter bestemmelserne i § 12. Overskridelse af engagementsgrænser
§ 33.§-link ↗
I kapitaldækningsopgørelsen anføres den samlede overskridelse af engagementsgrænser, jf. realkreditlovens § 65 c, stk. 7, samt det vægtede beløb herfor. Vægten fastsættes i hvert enkelt tilfælde i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte betingelser for overskridelsen. Indberetning af modpartens misligholdelse
§ 34.§-link ↗
Hvis instituttets modpart i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning eller en ægte købs- og tilbagesalgsforretning eller i en transaktion med udlån eller indlån af værdipapirer misligholder sine forpligtelser, skal instituttet straks indberette dette til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets direktiv 93/6/EØF.
§ 35.§-link ↗
Indikator 1, indikator 2 og bruttovalutapositioner beregnes efter metoderne i bilag 4. Stk. 2. Ved kapitaldækningsopgørelsen opgøres instituttets valutaposition som 1) indikator 1, eller 2) summen af den vægtede indikator 2 med tillæg af bruttovalutapositionen for de valutaer samt positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter, der ikke indgår i indikator 2, jf. metoden i bilag 4. Stk. 3. Valutaoptioner indgår i opgørelsen af valutapositionen med deres deltaværdi. Stk. 4. Valutapositionen fradrages inden beregningen i henhold til stk. 2 et beløb svarende til maksimalt 2 pct. af instituttets ansvarlige kapital med tillæg af medregnet kortfristet supplerende kapital. Institutter, der anvender kortfristet supplerende kapital, kan beregne fradraget i forhold til ansvarlig kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital pr. ultimo foregående kvartal. Stk. 5. Valutapositionen efter fradrag indgår med vægten 1,0 i kapitaldækningsopgørelsen.
§ 36.§-link ↗
Finanstilsynet kan efter anmodning fra instituttet tillade, at nettofortjenesten ved handelsbeholdningen medregnes i den kortfristede supplerende kapital, jf. realkreditlovens § 53 h, stk. 2. Stk. 2. Nettofortjenesten ved handelsbeholdningen opgøres som summen af realiserede og urealiserede gevinster med fradrag af summen af realiserede og urealiserede tab på positioner i handelsbeholdningen på opgørelsesdagen og med fradrag af et eventuelt underskud på alle øvrige aktiviteter. Nettofortjenesten ved handelsbeholdningen kan således ikke indgå med et beløb, der er større end instituttets overskud før skat på opgørelsestidspunktet. Stk. 3. Nettofortjenesten ved handelsbeholdningen opgøres på baggrund af et regnskab, der er revideret og påtegnet af instituttets valgte revisorer, og kan medregnes i den kortfristede supplerende kapital, indtil næste reviderede regnskab aflægges, idet der dog skal ske løbende fradrag af eventuelle underskud. Stk. 4. Instituttets anmodning skal følges af et revisionspåtegnet regnskab, i henhold til hvilket nettofortjenesten ved handelsbeholdningen er opgjort.
§ 37.§-link ↗
Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. realkreditlovens § 53 c, stk. 1, nr. 3, herefter kaldet »kapitalindskud«, kan medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) Kapitalindskuddet må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse, 2) der må kun betales forfaldne renter på kapitalindskuddet, såfremt solvenskravet, jf. realkreditlovens § 53, stk. 1 og 2, er opfyldt på forfaldstidspunktet, 3) långiverens krav mod realkreditinstituttet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gæld, 4) ikke-betalte renter, der er udskudt, jf. nr. 2, forfalder først til betaling, når realkreditinstituttet påny opfylder solvenskravet, jf. realkreditlovens § 53, stk. 1 og 2, og hvis Finanstilsynet forud har givet samtykke hertil eller ved indtræden af forfaldsdatoen for kapitalindskuddet, 5) beløbet skal være indbetalt, 6) når kapitalindskuddet har fast løbetid indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og 7) realkreditinstituttets øverste myndighed skal have ret til at nedskrive kapitalindskuddet og ikke-betalte renter, når seriereservefondene ikke længere har kernekapital, eller når en eventuel aktiekapital er nedskrevet helt, og såfremt instituttet enten efter nedskrivningen får tilført ny kapital, således at det opfylder solvenskravet, eller fusioneres med et andet institut. Kapitalindskuddet og ikke-betalte renter kan nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af instituttets valgte revision og Finanstilsynet, og 8) beholdningen af egne kapitalbeviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af realkreditinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne kapitalbeviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et realkreditinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital. Kortfristet supplerende kapital
§ 38.§-link ↗
For kortfristet supplerende kapital, jf. realkreditlovens § 53 g, gælder foruden betingelserne i § 37, nr. 1-3, 5 og 7, at der ikke må ske tilbagebetaling af hovedstolen, såfremt solvenskravet, jf. realkreditlovens § 53, stk. 1-2, ikke er opfyldt, eller tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke er opfyldt. Stk. 2. Beholdningen af egne kapitalbeviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af realkreditinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse af egne kapitalbeviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til § 37, nr. 1. Dog kan et realkreditinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.
§ 39.§-link ↗
Kapitaldækningsopgørelsen skal indberettes til Finanstilsynet i den i bilag 6 angivne form senest 30 arbejdsdage efter udløbet af det pågældende kvartal. Stk. 2. Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af instituttets direktion. Stk. 3. Indberetningen skal ske på maskinlæsbart medium fra og med indberetningen for 1. kvartal 2001.
§ 40.§-link ↗
Overtrædelse af § 39, kan straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 41.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober 2000. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1010 af 15. december 1995 om realkreditinstitutters kapitaldækning ophæves.
§ 42.§-link ↗
Ved opgørelsen af instituttets valutaposition kan instituttet jf. § 35, stk. 4, foretage et fradrag på maksimalt 2 pct. af instituttets ansvarlige kapital med tillæg af medregnet kortfristet supplerende kapital. Denne fradragsmulighed bortfalder ved udgangen af 2004. Stk. 2. Jf. § 35, stk. 2, kan instituttets valutaposition i kapitaldækningsopgørelsen opgøres som indikator 1 eller summen af den vægtede indikator 2 med tillæg af bruttovalutapositionen for de valutaer mv., der ikke indgår i indikator 2. Anvendelsen af indikator 2 i kapitaldækningsopgørelsen vil efter udgangen af 2004 ikke længere være mulig.
§ 43.§-link ↗
For udlån til kontor- og forretningsejendomme omfattet af § 12, stk. 1, nr. 4, litra c, vægtes den del af lånet, som ligger indenfor 60% af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven med 50% indtil 21. juli 2003. Herefter vægtes den del af lånet, der ligger indenfor 50% af ejendommens offentlige vurdering med 50%, mens den resterende del vægtes med 100%. Solidarisk hæftelse
§ 44.§-link ↗
I et realkreditinstituts supplerende kapital kan medregnes et beløb svarende til den solidariske hæftelse, jf. dog stk. 2-5 samt § 45, stk. 2 og 3. Stk. 2. For de realkreditinstitutter, der før 1. januar 1990 var godkendt til at drive realkreditvirksomhed, kan solidarisk hæftelse medregnes frem til 1. januar 2001. Adgangen til at medregne solidarisk hæftelse er i 2000 på 10 pct. af kernekapitalen, opgjort i henhold til realkreditlovens § 53 b og § 53 e. Stk. 3. Solidarisk hæftelse kan ikke medregnes i følgende tilfælde: 1) i serier med seriereservefonde uden solidarisk hæftelse og 2) i realkreditinstituttet i øvrigt, medmindre låntagerne hæfter solidarisk for andre forpligtelser end seriernes forpligtelser, jf. dog realkreditlovens § 103, stk. 9. Stk. 4. Solidarisk hæftelse kan højst medregnes med et beløb svarende til størrelsen af det faktiske omfang af den solidariske hæftelse i de enkelte serier. Stk. 5. Den samlede medregning af solidarisk hæftelse for realkreditinstituttet kan ikke overstige summen af den faktisk foretagne medregning af solidarisk hæftelse, jf. stk. 1-4, i henholdsvis serier med seriereservefonde og realkreditinstituttet i øvrigt.
§ 45.§-link ↗
For de realkreditinstitutter, der før 1. januar 1990 var godkendt til at drive realkreditvirksomhed, og som herefter omdannedes til aktieselskab, jf. § 67 i realkreditloven, kan maksimalt medregne solidarisk hæftelse med et beløb svarende til det medregnede beløb i den solvensopgørelse, der fandt sted ved udløbet af sidste kvartal 1990, eller på tidspunktet for omdannelsen, såfremt denne er godkendt senere. Stk. 2. Det maksimalt medregnede bestemte beløb, jf. stk. 1, fradrages fra den 1. januar 1997 med 50 pct. af forskellen imellem den indbetalte aktiekapital og overkurs ved emission, jf. realkreditlovens § 53 b, stk. 1, nr. 3 og 4, på opgørelsestidspunktet og på opgørelsen ved udløbet af 4. kvartal 1996.
§ 46.§-link ↗
Dansk Landbrugs Realkreditkreditfond kan i en 10-årig periode fra den 1. juli 2000 medregne en aftrappet andel af den ikke-indbetalte garantikapital som supplerende kapital. Det medregnede beløb kan maksimalt udgøre 50 pct. af fondens egenkapital ultimo 1999 og skal aftrappes linært med 5 pct. point årligt. Stk. 2. I tilfælde af at Dansk Landbrugs Realkreditfond optager nye aktiviteter i form af udlån på andre områder end landbrugsområdet, skal disse aktiviteter kapitaldækkes i overensstemmelse med realkreditlovens sædvanlige bestemmelser om opgørelse af ansvarlig kapital. Stk. 3. I tilfælde af at Dansk Landbrugs Realkreditfond omdannes til aktieselskab, vil ordningen stadig være gældende.
§ 47.§-link ↗
Til og med kapitaldækningsopgørelsen for 4. kapital 2000 kan institutterne indberette efter den hidtidigt gældende kapitaldækningsbekendtgørelse. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Anvendelsesområde og definitioner Kapitel 2: Poster uden for handelsbeholdningen Kapitel 3: Poster i handelsbeholdningen Positionsrisiko, gældsinstrumenter mv., §§ 16-21 Positionsrisiko, aktier mv., §§ 22-25 Positionsrisiko, råvarerelaterede finansielle instrumenter, §§ 26-28 Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko, §§ 29-32 Overskridelse af engagementsgrænser, § 33 Indberetning af modpartens misligholdelse, § 34 Kapitel 4: Poster i fremmed valuta Kapitel 5: Opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen Kapitel 6: Kapitalelementer Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, § 37, Kortfristet supplerende kapital, § 38, Kapitel 7: Indberetningsform, straffebestemmelser og ikrafttræden mv. Kapitel 8: Overgangsordninger Solidarisk hæftelse, §§ 43-45 Bilag 1: Lande omfattet af zone A Bilag 2: Vægtning og matchning af positioner i gældsinstrumenter mv. (generel risiko) 1. Positioner der er omfattet 2. Opgørelse af positioner 3. Modificeret varighed 4. Vægtning for forudsat renteændring 5. Beregning af matchede og umatchede positioner Bilag 3: Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende afledte finansielle instrumenter 1. Positioner der er omfattet 2. Anvendte betegnelser 3. Beregning af delta for optioner på gældsinstrumenter og renter 4. Beregning af delta for optioner på aktier mv. 5. Beregning af delta for optioner på valutaer og råvarer 6. Beregning af optionstillæg Bilag 4: Opgørelse af valutarisiko 1. Valutapositioner der er omfattet 2. Opgørelse af positioner 3. Opgørelse af den samlede valutaposition Bilag 5: Udfyldelse af indberetningsskemaerne I. Solvensprocent mv. RS 1 II. Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital. RS 2 RS 4 III. Vægtning af aktier og ikke-balanceførte poster IV. Aktiver uden for handelsbeholdningen. RS 5 RS 7 V. Poster under stregen. RS 8 VI. Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen. RS 9 og RS 10 VII. Poster med markedsrisiko mv. RS 11 VIII. Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv. RS 12 og RS 13 IX. Poster med positionsrisiko, aktier mv. RS 14 X. Poster med positionsrisiko, råvarer. RC 14, post 5 XI. Poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen. RS 15 og RS 16 XII. Poster med afviklingsrisiko, leveringsrisiko eller optionstillæg. RS 17 XIII.Poster med valutakursrisiko. RS 18 og RS 19 Bilag 6: Indberetningsskemaer