Bekendtgørelse nr. 797 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland

Bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland

Dokumentdato: 24. aug. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Til betryggelse af skibsfarten i farvandene ved Grønland er der etableret skibsrapporteringssystemer med det formål at overvåge skibes sejlads i disse farvande samt om nødvendigt at foranledige eftersøgnings- og redningsforanstaltninger iværksat.

Stk. 2. Der er etableret to systemer, et - benævnt GREENPOS - for skibe på rejse til og fra grønlandske farvande og et - benævnt KYSTKONTROL - for skibe i kystfart mellem grønlandske havne og anløbspladser.

Stk. 3. GREENPOS- og KYSTKONTROL-meldinger er afgiftsfrie for skibene. På rejse til og fra grønlandske farvande

§ 2.§-link ↗

Ethvert dansk skib, med undtagelse af søværnets skibe, på rejse til eller fra grønlandske farvande, og som befinder sig i området nord for 57° nordlig bredde inden for en afstand af 250 sømil fra den grønlandske kyst, skal afgive GREENPOS-meldinger til Grønlands Kommando i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 2. Såfremt et skibs melding udebliver, og det ikke er muligt at etablere forbindelse med skibet, påhviler det Grønlands Kommando at iværksætte eftersøgning af skibet efter de for eftersøgnings- og redningstjenesten gældende regler. I kystfart mellem grønlandske havne og anløbspladser

§ 3.§-link ↗

Ethvert dansk skib på 20 BT og derover med undtagelse af søværnets skibe og fiskeskibe, på rejse mellem grønlandske havne og anløbspladser, skal afgive KYSTKONTROL-meldinger til bestemmelsesstedets skibskontrolstation i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2.

Stk. 2. Skibe i atlantfart kan under sejlads mellem grønlandske pladser forblive i GREENPOS-systemet efter aftale med Grønlands Kommando.

Stk. 3. Kystradiostationerne fungerer som skibskontrolstationer under KYSTKONTROL.

Stk. 4. Det påhviler skibskontrolstationen for det område, hvori det påtænkte bestemmelsessted er beliggende, at holde kontrol med, om skibet afgiver melding som foreskrevet.

Stk. 5. Såfremt en melding udebliver, og det ikke er muligt at etablere forbindelse med skibet, underrettes politiet på bestemmelsesstedet. Det påhviler herefter politiet at iværksætte eftersøgning lokalt efter de for eftersøgnings- og redningstjenesten gældende regler.

§ 4.§-link ↗

Ikke-rapporteringspligtige skibe, herunder udenlandske, vil ved afgivelse af en GREENPOS- eller KYSTKONTROL-melding blive omfattet af vedkommende skibsrapporteringssystem. Straf og ikrafttræden m.v.

§ 5.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 250 af 28. april 1987 om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland ophæves.