Bekendtgørelse nr. 786 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om elafregningspriser for decentrale elproducenter

Bekendtgørelse om elafregningspriser for decentrale elproducenter

Dokumentdato: 21. aug. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på naturgasfyrede decentrale og industrielle kraftvarmeanlæg samt elproduktionsanlæg, der anvender affald, biogas, halm, træ og andre fornyelige brændsler. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på vandkraftanlæg og solcelleanlæg med installeret kapacitet over 6 kW pr. husstand.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på vindkraftanlæg, solcelleanlæg med installeret kapacitet indtil 6 kW pr. husstand samt elproduktionsanlæg, der anvender olie, kul, orimulsion med videre.

§ 2.§-link ↗

Elektricitet fra de i § 1 nævnte anlæg aftages af net- og systemansvarlige virksomheder til en betaling, der svarer til omkostningerne ved at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger med videre og langsigtede anlægsomkostninger. Betalingen fastsættes som de langsigtede marginalomkostninger ved at producere elektricitet på et naturgasfyret combined cycle referenceværk inklusive sparet netudbygning og sparet nettab ved decentral placering. Beregningsmetoden fremgår af bilag 1, og beregningsparametrene fremgår af bilag 2.

Stk. 2. Hvis kun en del af elektriciteten produceres på brændslerne omtalt i § 1, stk. 1, afregnes denne del efter stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Olie og lignende, der udelukkende anvendes som opstarts- og nødbrændsel, behandles afregningsmæssigt som hovedbrændslet.

Stk. 4. Afregningsprisen efter stk. 1 kan udbetales som a conto betaling.

§ 3.§-link ↗

De netvirksomheder, der aftager elektriciteten, jf. § 2, kan opkræve en betaling for administration og måling af den decentrale elproduktion. Betalingen må ikke overstige de faktiske omkostninger.

§ 4.§-link ↗

Decentrale elproducenter er forpligtet til at give net- og systemansvarlige virksomheder alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for beregning af afregningsprisen efter § 2 samt beregning af betalingen efter § 3.

§ 5.§-link ↗

Elproducenter, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden afregnes i henhold til en eksisterende aftale, kan kræve fortsat at blive afregnet efter denne. Såfremt en af parterne finder, at aftalen er urimelig, kan denne dog indbringes for Energitilsynet, jf. § 8.

§ 6.§-link ↗

Inden for de i bilag 1 nævnte rammer og med rimeligt varsel kan den systemansvarlige virksomhed foretage en tidsmæssig ændring af de i bilaget nævnte spids- og højlastperioder for en eller flere elproducenter inden for tidsrummet 5:00-22:00, hvis dette er nødvendigt af hensyn til elsystemets overordnede drift.

§ 7.§-link ↗

Den systemansvarlige virksomhed kan stille objektive og ikke diskriminerende tekniske krav til den decentrale elproducent begrundet i hensyn til elsystemets overordnede drift og sikkerhed.

Stk. 2. I den udstrækning de tekniske krav, jf. stk. 1, medfører et økonomisk tab for den decentrale elproducent som følge af, at producenten ikke har frihed til at udnytte elafregningen i højlast og spidslast optimalt, kompenserer den systemansvarlige virksomhed producenten herfor.

§ 8.§-link ↗

Afregningsprisen efter § 2 og § 5 samt øvrige vilkår efter §§ 3, 6 og 7 kan af parterne indbringes for Energitilsynet.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.