§ 1.§-link ↗
Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for handel er at kvalificere den uddannede til at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver, der bredt vedrører handelsvirksomheders indkøb, salg og markedsføring. Stk. 2. Den uddannede skal kunne 1) kombinere viden om forretningsmæssige, samfundsmæssige, forbrugsmæssige og teknologiske forhold med planlægningsmæssige overvejelser om indkøb, salg og markedsføring og 2) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge og i kunderelationer med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra. Stk. 3. 60 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb gennemføres som praktisk uddannelse under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder, og 60 ECTS-point gennemføres som undervisning på en uddannelsesinstitution. Indholdet i det praktiske uddannelsesforløb tilrettelægges i sammenhæng med det teoretiske forløb. Stk. 4. Institutionen kan kun optage studerende svarende til det antal uddannelsespladser i virksomheder, som institutionen kan sandsynliggøre, at der vil være til rådighed. Stk. 5. Erhvervsakademiuddannelsen inden for handel giver ret til at anvende betegnelsen handelsøkonom AK.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder: 1) Kommunikation, der skal kvalificere den studerende til at kunne udvikle et sprogligt, kulturelt og personligt beredskab til brug for handelsvirksomhedens interne og eksterne kommunikation. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: personlig udvikling, kreativ problemløsning, entrepreneurship, samarbejde og netværk samt engelsk. Emneområdet skal have et omfang svarende til 18 ECTS-point. 2) Virksomheden, der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage økonomiske, juridiske, organisatoriske og informationsteknologiske forhold i forbindelse med løsning af konkrete opgaver vedrørende indkøb, salg og markedsføring i handelsvirksomheden. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: økonomistyring, virksomhedsanalyse, organisation, erhvervsret samt informationsteknologi. Emneområdet skal have et omfang svarende til 24 ECTS-point. 3) Marked og samfund, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende relevante teorier i praksis i forbindelse med planlægning af handelsvirksomhedens arbejdsopgaver inden for markedsføring. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: internationalt samfund, markedsplanlægning, markedsanalyse samt metode. Emneområdet skal have et omfang svarende til 18 ECTS-point. 4) Handel, der skal kvalificere den studerende til at kunne organisere og gennemføre konkrete arbejdsopgaver inden for indkøb og salg i handelsvirksomheden. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: salg, indkøb samt logistik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 30 ECTS-point. Stk. 3. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af: 1) Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse på konkrete områder inden for uddannelsens formål. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved at udbyde et eller flere forløb inden for uddannelsens overordnede formål. 2) Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde en praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Den studerendes specialeforløb skal indgå.
§ 4.§-link ↗
Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 2. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Stk. 3. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Stk. 4. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Stk. 5. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.
§ 5.§-link ↗
Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.
§ 6.§-link ↗
For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). Stk. 2. De eksterne prøver, jf. § 7, bedømmes efter 13-skalaen. En af de prøver, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, kan være en gruppeprøve med individuel bedømmelse.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver: 1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning. 2) 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen. 3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.
§ 8.§-link ↗
Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde: 1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3. 2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af den praktiske uddannelse og de praktiske uddannelsesforløbs tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af de praktiske uddannelsesforløb fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3. 3) Retningslinjer for den praktiske uddannelses gennemførelse, jf. § 2, stk. 3, hvoraf krav og forventninger til de involverede parter fremgår. 4) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer. 5) Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet. 6) Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5. 7) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 4. 8) Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3. 9) Regler om meritoverførsel. 10) Angivelse af indgåede meritaftaler. 11) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf. Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse.
§ 9.§-link ↗
Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
§ 10.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 2, stk. 2.
§ 11.§-link ↗
Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
§ 12.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.